Spørgsmål:
Kære Delebarn
Jeg skriver til jer fordi at jeg igennem længere tid har gået med et indre dilemma.
Jeg er Mor til en dejlig datter på 3 år og blev separeret fra hendes far for et år siden. Vi har efter bruddet haft en kærlig, respektfuld og omsorgsfuld kontakt, der udligner i et fantastisk samarbejde og vi værner om den gode forælder relation. Det giver os også et indtryk af at vores datter er et glad og harmonisk barn.
Min datters Far og jeg har levet sammen i Århus en ti års tid. I den tid har jeg mistet meget familie og senest min morfar i januar. Den sorg gav mig stor trang til at komme tilbage til København hvor jeg kommer fra. Jeg er pædagog og har et vikariat der udløber d.1/7 2014 og derefter føler jeg ikke længere tilknytning til Århus. Jeg savner min famile og har er stort ønske om at vende hjem.
Min datters Far er god og forstående overfor mit ønske, dog ønsker han ikke at vores datter skal følge med og at han dermed bliver "hveranden weekend-far". Det skal siges at vores datter har stor og tæt tilknytning til sin far og vi har altid grint lidt over at hun "havde to mødre". Han var med hele barslen ud, så vi har begge været i en slags symbiose med hende.
Men mit dilemma omfatter jo et stort kompromis, eftersom vi italesatte et udgangspunkt, der hed at jeg skulle forsøge mig et vikariat i København og at hendes Far skulle blive "fuldtids-forælder" og at jeg havde hende hveranden weekend og så skulle han dermed bringe hende- og jeg er med på at det er en stor rejseaktivitet hun ville opleve. Udgangspunktet skal være et udtryk for at vores datter ikke bliver "taget" ud af sit nærmiljø men bevarede "samme" rammer.
Dog er jeg splittet og der opstår et "clash" indeni mig- jeg har jo heller ikke lyst til at undvære hende. Hendes Far er skolelærer og har en presset hverdag, men en hulens masse ferie og tid han ville ku bruge med hende, når han havde fri.
Vi har hele tiden bevaret enigheden om at vores datter aldrig skulle blive "en kamp om"- vi ønsker hende de bedste betingelser.
Dette dilemma er opstået udelukkende af mine behov- så det er jeg helt afklaret med. Men bør jeg blive her i Århus fordi, det er her hendes Far er og dermed "nøjes" og tilsidesætte egen ret til trivsel? Eller bør jeg "kræve" noget mere? Således at hun får fast bopæl hos mig? Vi har en ligelig deleordning der hedder 2-2-3, som vi valgte bevidst udfra hendes alder.
Hilsen
LB
Renée's svar:
Kære LB
Det er et meget stort dilemma du står i. Et dilemma mange andre har stået i før dig. Der findes ingen endegyldige svar på det du spørger om, og der findes ikke én sandhed, men mange. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål. For du står i et dilemma hvor kun du selv kan vide hvad du skal gøre. Men sådan som jeg ser det, findes der flere mulige ..........
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her