Spørgsmål:
Hej Delebarn.
Jeg står i den situation at jeg og min x mand skal i retten, da vi ikke kan blive enige vedr. Vores samværsordning.
Vi har 3 børn på 8,10 og 12. Vi har været skilt en del år, og har altid haft en 7/7 ordning. Mest på grund af, at faren ikke vil gå med til at jeg fik dem mere, så dette var derfor den mest "retfærdige" ordning.
Vi er begge kommet i nye forhold siden, bor tæt ved hinanden, børnenes kammerater og skole er de samme i de 2 hjem, så på den front er der ingen problemer.
Problemet er dog, at vi aldrig har kunnet kommunikere ordentligt om børnene, det ender næsten altid i højt skænderi og misforståelser. Selvom jeg gør ham opmærksom på at jeg ikke vil i diskussion med ham, når børnene er der, fortsætter han ufortrødent. Han involverede børnene, og fik dem til at ringe til mig, hvis der skulle spørges om samvær ændringer osv.Alting er besværligt, og det har taget enormt meget af min energi, da jeg føler at alt hvad jeg siger bliver misforstået og drejet.
Han kan være utrolig aggressiv i sin adfærd, både over for mig men også for børnene. Der har været flere eksempler fra børnene, som tydeligt viser han har svært ved at styre sin frustration og temperament.
Vores manglende evne til at samarbejde, kan ikke undgå at gå udover børnene, min datter har især været meget ramt.
Hun har det ikke super godt med fars kærestes datter, som bor hjemme ved dem.Dels føler hun sig lidt overset og ignoreret af den nye søster. Hendes følelser kan hun ikke trænge igennem med til faren, og nu har hun opgivet at gå til far. Hun siger, at han synes hun er for følsom og gør det for at få opmærksomhed..
Hun er tit ked af det, og i skolen kan hun pludselig blive rigtig trist uden at vide hvorfor. Hun kan græde uden videre, hun føler sig anderledes end de andre piger, selvom hun faktisk er meget vellidt i skolen. Klasselæreren har også lagt mærke til hendes adfærd, hun virker ukoncentreret i klassen og har svært ved at lære nye ting.
Vi har aftalt, at hun indimellem får lov at snakke med en hjælpelærer om hvordan hun har det, og det er hun faktisk rigtig glad for. Så er det ikke mor eller far hun snakker med, og kan sige tingene mere frit måske.
Hun har sagt at hun gerne vil bo mere ved mig, men hun er bange for hvordan hendes far vil reagere på det.I det hele taget, tror jeg hun bruger meget energi på at spekulere på hendes liv.
Den ældste har på et tidspunkt nævnt, at han godt kunne tænke sig at prøve at bo mere fast et sted. Vi havde en god snak om det, han synes det kunne være stressende at skulle huske at få alting med frem og tilbage hver skiftedag, og det kunne være godt at prøve at bo fast et sted for en periode, og så skifte derefter.
Dette har den ældste nu fortrudt,han siger at han synes "det bare skal være som det plejer". Jeg tror, han er bange for at gøre den ene eller anden ked af det. Han er meget loyal.
Efterfølgende har jeg fået af vide af faren, at jeg lægger ord i munden på børnene, og blot vil skabe konflikter..
Men når jeg nu ikke synes, vores ordning ikke fungerer og vores datter især er ramt, så kan jeg altså ikke længere bare lade stå til, og håbe det bliver bedre. Det har tiden bag os, jo tydelige beviser på det ikke gør!
Efter lang tid overvejelse og støtte fra min kæreste, tog jeg mig endelig sammen og henvendte mig til statsamtet vedr. ønske om øget samvær og ændring af bopæl af den ældste, som pt. har adresse ved faren.
Selvfølgelig kom vi ikke frem til nogen enighed i amtet, faren nægter at give mig øget samvær med børnene.
Dertil skal siges, at efter vi har været i amtet, og jeg har gjort det klart for ham at jeg ønsker at gå i retten, har han været utrolig samarbejdsvillig. Alt kan pludselig lade sig gøre.: Hvis bare vi to og vores kærester kan besøge hinanden, og børnene kan se at vi godt kan snakke sammen uden at skændes, så vil alle problemer forsvinde. Jeg vil meget gerne at vi kan have dette forhold til hinanden, mange ting vil blive en del nemmere, men jeg tror ikke på at det ændrer børnenes rodløshed og stress, at de skal blive ved med at bo 7/7.
Nu skal vi derfor snart i retten, og jeg er lidt i tvivl om hvormeget jeg skal involvere børnene i dette. Skal de informeres om at jeg og deres far skal i retten.? hvordan får jeg det sagt så de ikke føler at deres loyalitet mod far og mor bliver splittet. Jeg ønsker jo ikke at tage børnene fra deres far, men har bare et ønske om mere stabilitet og tryghed for børnene i hverdagen.
Jeg tænker en ordning som hedder 10/4, vil være passende. Med mulighed for at gå hjem til far, hvis de har lyst til det. Men bare så der er et fast sted, uden de føler sig alt for rodløse.
Håber i kan se på det med friske øjne, og vil glæde mig til at få jeres svar.
Venlige hilsner
Mor til 3
Hanne's svar:
Kære ”Mor til 3”
Det lyder godt at du tager børnenes behov og deres situation alvorlig ,fordi mange delebørn tilpasse sig forhold de – i loyalitet med forældrene – lider under som nu jeres pige- Og mange børn bryder sig ikke om stedforældre/stedsøskende) se vores undersøgelse fra SFI om delebørn.
Du kan ikke tage deres loyalitet.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her