Papmor og jeg ikke et særlig godt samarbejde

Kære Rådgivning

Tak for Jeres gode og konstruktive svar som jeg tidligere har modtaget. Stort tak til Hanne (Børnesagkyndig) som i juni støttede mig i at få fat i amtet og få hjælp til samværsordning m.v. Jeg kan fortælle at vi har været i amtet og der nu er faste samværsaftaler, hvilke jeg håber han vil overholde, for det vil give mere ro i hverdagen ikke at skulle spekulere på hvordan en ferie skal deles hvergang den nærmer sig.

Nå, men det jeg gerne vil søge rådgivning om idag er "det kære samarbejde".....  Under vores møder i amtet er det flere gange kommet frem at min x-mand faktisk ikke ønsker at skulle kommunikere med mig, men han forventer at det er ok at han og papmor bare dukker op til div. fx. på skolen eller i sfo eller at han bare kan sende hende, hvis han ikke kan komme, selvom jeg flere gange har sagt at jeg (og børnene) har brug for at vi ved om de kommer - især fordi kombinationen af os alle 4 voksne ikke er særlig sund.

Endvidere har papmor og jeg ikke et særlig godt samarbejde. Jeg har forsøgt (som der bliver anbefalet rundt omkring) at fortælle hende hvordan jeg har det, uden at anklage hende på nogen måde. Prøvet at sige at jeg har brug for vi lige tager tingene stille og roligt. At jeg gerne vil vi snakker sammen for evt. at dele op hvem der tager til hvilke arr. - men nej....der er ikke "hul igennem til dem".

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at papmor er glad for mine børn, men jeg ville sådan ønske at hun ikke var så ivrig omkring deltagelse  at hun lige stak en finger i jorden og også hørte på børnene som siger at de bare gerne vil have mor og far kommer.

I amtet lavede vi dog en aftale om at seneste 3 dage førend et arr. skulle han give mig besked om han kom, og om han tog papmor med - for så kan jeg trække mig, så børnene ikke behøver at få en træls aften. Det er jo ikke kun os voksne det går udover. Det er jo børnene i sidste ende.

Men jeg er nervøs for om aftalen/aftalerne bliver overholdt. Jeg er nervøs for om min x-mand fortæller papmor at damen i statsforvaltningen sagde at de skulle tage hensyn til spændingerne mellem os voksne - i forhold til børnene, og at de skulle tage hensyn til at jeg fik det rigtig dårligt(psykisk - sover rigtig dårligt i ugen op til) når de ikke respekterede de ting jeg fortæller. Fx at jeg ikke kan overskue at vi kommer alle 4 voksne. At de skulle huske at jeg er mor nr. 1, og at det jo sådan set er mig der har 1. ret (hvis man kan sige sådan).

Hvis ikke han fortæller hende de her ting, så kan jeg jo godt forstå at hun bare tonser videre uden den mindste forståelse. Damen i statsforvaltningen fortalte også min x-mand at det måske kunne være den måde papmor opførte sig  på dvs. signaler/udstråling og i den stil. Nogle af de ting som man opfanger, men alligevel ikke kan sætte en finger på. Men min x-mand begyndte bare at snakke om selvudvikling og terapi - og han mente i hverfald ikke det var ham som skulle ændre sig/nogle ting.

Jeg synes det er hårdt at stå model til. Jeg synes det er så megasvært at stå med en 9 årig som spørger hvorfor hendes far ikke vil snakke med mor. En 9 årig som bliver vildt frustreret når hendes far ringer hver 3. dag for at hyggesnakke, selvom jeg har fortalt at der kan gå op til 5 timer inden hun køler ned igen og at damen i statsforvaltningen sagde til ham at det var meget ofte han ringede blot for at hyggesnakke, men det var han ligeglad med. En 9 årig som hver gang hendes far ringer er begyndt at spørge om han er hjemme når hun kommer op til ham næste gang eller han skal på arbejde. En 9 årig som godt ved der er mere mellem himmel og jord og stiller rigtig mange spørgsmål.

Okay...det er nok begrænset hvad rådgivning I kan give til dette - måske var det lige så meget for at få luft.

Nogle dage har jeg lyst til at invitere dem til at bruge delebarn.dk, men når jeg så ved hvordan jeg gang på gang er blevet skuffet fordi han alligevel ikke overholder de aftaler som vi begge har skrevet under på eller aftalt, så svigter modet. Jeg har også sommetider lyst til at skrive til papmor og igen igen igen forsøge at få en kommunikation med hende - og så alligevel ikke. Jeg har mistet troen på at det lykkes - og så alligevel ikke - men hvorfor er det igen mig der skal stå med fremstrakt hånd, for evt. at blive jokket på.

Jeg vil lige nævne at jeg næsten er ovenpå efter 1 år med depression, og at det i det år bestemt ikke hjalp at blive tromlet af min x og hans kæreste. Jeg er stadig meget sårbar og ønsker jo for alt i verden ikke at ryge ned igen.

Nu starter skolen igen. Jeg har bedt om at det kun er bio. forældre der kommer 1. skoledag. Min x-mand var meget sur over det, men jeg håber han respektere det som står i papirerne fra amtet. Jeg ville bare ønske jeg vidste hvor jeg havde ham (og hende). Jeg ville ønske vi kunne have en "fælles front". At det ikke skulle rive sådan i hjertet når papmor skriver hendes mobilnummer i børnenes skoletasker, penalhuse, lektiebøger m.v. Men igen....hvis bare hun gad at snakke med mig, så gjorde de her ting knapt så ondt - men i hende og min x-mands verden der er det ikke nødvendigt, og så kan jeg jo forsøge herfra og til jul og påske og næste sommerferie at få en kommunikation. Jeg ville ønske at jeg kunne forklare at når jeg bliver presset og får at vide "sådan er det bare, det må du lære" - så går der endnu længere tid inden jeg finder en balance. Hvis bare de ville lytte....

Ønsker og drømme har jeg nok af.

Tak fordi I læste med.

Kære Butterfly.

Det lyder i al fald som om det er rigtig svært for dig, at skulle dele dine børn med din eksmands nye kæreste. Tungt og besværligt for dig. Du skriver selv, at det måske mere er at nogen lytter til din frustration, end et egentligt råd du søger, for hvad skal vi råde dig til udfra det du ridser op? Du tænker nok, når du skriver det, (eller det forestiller jeg mig at du tænker), at det kan vi jo ikke gøre noget ved. Vi på delebarn.dk kan jo ikke få din eksmand til at gøre det du gerne vil have..... Og du har helt og aldeles ret, det kan vi ikke. Og det som er rigtig vigtigt i den her sammenhæng, det kan du heller ikke! Uanset om du bliver ked af det, vred, skuffet, eller rasende, så kan du ikke gøre noget som helst ved hvordan din eksmand og hans nye kæreste.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her