Spørgsmål:
Kære delebarn.dk
Jeg har en søn på ni, som jeg deler 50/50 med hans far. Vi har fælles forældremyndighed og har haft ham én uge af gangen på skift, siden han var et, og det går udmærket og uden de store gnidninger.
Jeg kunne dog godt ønske mig, at vi måske kunne begynde at dele ham lidt mere fleksibelt, altså eksempelvis lægge en plan for nogle uger af gangen baseret på de to familiers planer i stedet for at holde os til den meget faste plan om mandag til mandag. Samtidig giver min søn også udtryk for, at han gerne ville være lidt mere hos mig og lidt mindre hos sin far.
Hans far er ikke til at rokke med og henviser til, at han mener, at vores søn har brug for faste rammer og fuldstændig forudsigelig regelmæssighed. Jeg mener, at han sagtens kunne håndtere en mere skiftende plan. Vi bytter da også nogle gange en weekend uden problemer, og vores søn har fuldstændig styr på datoer og tidspunkter for, hvornår han skal være hvor.
Han er et intelligent barn, der generelt trives godt og har en mening om tingene. Hvad mener I? Ville det være en dårlig idé at lave om på rytmen? Det er ikke noget logistisk problem, da vi ikke bor ret langt fra hinanden. Og hvilke erfaringer har I med at lade barnet bestemme mere, efterhånden som det bliver ældre?
Med venlig hilsen
En mor
Renée's svar:
Kære "Mor"
Jeg ved, at børn kan blive hørt i statsforvaltningen helt ned til otte år i samkvemssager, og har for lang tid siden læst om en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår, om hvad børn selv mente i forhold til at være med til at bestemme, hvor de skulle bo, og hvordan deres samværsordning med mor og far skulle være. Ifølge undersøgelsen vil børn meget gerne have lov til at være med til at bestemme, og de kan faktisk også sagtens. Hvis man giver dem lov, får de helt klart en oplevelse af at blive respekteret og af at være noget værd og have noget at bidrage med.
Medbestemmelse giver barnet en følelse af at have kontrol over sit eget liv, altså en følelse af autonomi frem for en følelse af hjælpeløshed, som kan opstå, hvis man oplever, at det er lige meget hvad man gør eller siger, man har alligevel ikke en chance for at påvirke udfaldet. Og egentlig er det meget logisk...

Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her