Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Økonomi og samvær


Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej.

Jeg er far til 2 drenge, XX og XX på hhv 12 og 9 år.

Børnenes mor og jeg blev skilt i 2010, og aftalte dengang et underholdsbidrag, som jeg uden ophold har betalt.

Ved vores skilsmisse fraflytter børnenes mor huset, og jeg bliver boende. Alt foregår i god ro og orden. Efter et par år, vil jeg gerne videre i livet, og snakker med børnenes mor om et salg. Hun indvilliger. 
Da huset bliver vurderet, konstateres det, at salgsprisen ikke vil kunne indbringe den sum, som huset er belånt for.

Derfor vil vi komme ud med en gæld, som vi er okay med, hver især.

Kreditforeningen kontaktes, de godkender tabet, og at vi skal afdrage på tabet til dem.

I 11. time siger børnenes mor, at hun nok ikke kan betale alligevel. Hos kreditforeningen lyder det, at hvis en af parterne ikke betaler i en afdragsaftale, så hentes pengene hos den anden part.

På daværende tidspunkt i 2013, tjener jeg væsentlig mere end børnenes mor, så derfor kan jeg godt lægge 2 og 2 sammen.

I fred og fordragelighed, laver vi en aftale om at prøve at leje huset ud, for at få dækket nogle af udgifterne. Vi aftaler, at vi hver især skal bidrage, såfremt der kommer udgifter til reparation, udskiftning eller lignende på huset.

Dengang aftaler vi, at jeg skal stå for administrationen af udgifterne, det gør det hele nemmere.

Siden 2010 har det vist sig at børnenes mor har modtaget rentefradrag på lånet på ejendom, nøjagtig som hun skal, rent skattemæssigt. Fuldstændig efter bogen.

Jeg kontakter hende, og forklarer hende situationen. Dengang kunne man selv rette i rubrikken på selvangivelsen, således hver part modtog det de skulle.

Det kører godt et par år. Et par år efter, ønsker skat en underskrevet erklæring fra hende, at jeg er den retmæssige modtager af rentefradraget. Dette dokument underskriver hun. Året efter, nægter hun at skrive under, og af Skat får jeg svaret, at jeg selv skal inddrive dem.

Hun indvilliger i at betale en del af beløbet til mig, når "hun alligevel får penge tilbage i skat".

Siden 2008 har lånene på huset kørt som afdragsfrie lån, og vi ved begge at i januar 2018, falder første afdrag, med et højere beløb til følge, da der indtil nu, kun har været betalt renter.

i juni måned 2017, kontakter jeg børnenes mor, med henblik på, at hun nu er klar over, at vi skal til at afdrage. Det er hun, men hun henviser blot til, at hun siden 2010 har ønsket at sælge ejendommen?!?

Huset er lejet ud, men huslejen her, dækker ikke for de udgifter der er på lån til ejendommen, samt faste udgifter. Ligeledes er pludseligt opståede udgifter ikke dækket af huslejen.

Jeg kontakter en advokat, da jeg ikke mener hun kan slippe for at betale. Advokaten undersøger sagen, og finder lidt løst ud af, at jeg ikke kan slippe for at betale det hele selv. Derudover mener han ikke engang at jeg kan slippe for at skulle "give" hende rentefradraget, selvom jeg kan dokumentere, at jeg har stået med alle udgifter siden 2010.

Alt dette gør, at jeg ikke har råd til at afdrage på lånene, og de ting der har skullet laves på ejendommen. Igennem årene har jeg derfor oparbejdet en gæld som jeg nu ikke kan afdrage på. Jeg kontakter børnenes mor, som hånligt svarer, at jeg ligger som jeg har redt.

Vi har som sagt 2 børn sammen.

Siden børnenes mor og jeg blev skilt, har jeg mødt min nuværende kone. 
Vi får et barn sammen, som nu er 3 år gammel.

I starten har min kone, og børnenes mor et rigtig godt forhold. Men da XX på 3 år, er cirka 3 måneder gammel, begynder børnenes mor, at spille børnene og mig ud mod hinanden.

I starten er det med bemærkninger som, at jeg ikke vil dem, men kun den nye baby. At de skal forlange, at jeg tilbringer tid med dem og kun dem. 
Og hvis jeg ikke gør det, så skal de bare sige, at de ikke vil ned til mig.

Jeg lytter til hendes argumenter, og giver de 2 ældste børn, oplevelser sammen med mig alene. Både sammen, og hver for sig. Til fødselsdage, får de en tur i sommerhus med overnatning, eller en tur i badeland, biograf, eller anden oplevelse. Hver gang, siger de uafhængigt af hinanden, at de savner deres andre søskende (min nuværende kones børn fra tidligere forhold). Vi taler om, at de jo har ønsket at være sammen med far alene. 
De siger, at det er dejligt, men at de også gerne vil være sammen med far. Hver gang, har børnenes mor reageret meget negativt efterfølgende. 
Hun har ringet, skrevet, og sågar stået foran hele min familie, og ytret at jeg ikke vil mine egne børn.

Efterfølgende har hun sørget for, at de ofte ikke ville ned til mig, når det var min tur til samvær. Der har været mange undskyldninger, såsom at man havde ondt i foden til idræt 3 dage før, at man har hundeallergi, at man ikke kan tåle æg, at man er laktose intolerant, at man får beskidte bukser af at lege i haven og så videre.

At jeg er så specifik omkring ovenstående er, at det er direkte løgn:

At man kommer løbende glad og frejdigt, når man facetimer med sin søn, det vidner om at foden ikke fejler noget!

Hundeallergi: Vi har hund, og de gange de har været her, har der aldrig været problemer!

Æg og laktose intolerans: Vi respekterede naturligvis, og serverede mad uden æg, og laktose. Ved en enkelt episode, kom den lille af børnene til at spise et blødkogt æg. Uden reaktion, og han var her i flere dage! Det viste sig også at han drak mælk, og indtog andre produkter med laktose. 
Uden reaktion herfor.

Beskidte bukser: Vi bor på landet, og er meget aktive. Børnene elsker at tumle i vores have, og i skoven i nærheden. Men pludselig ville de ikke være med, for deres bukser blev beskidte. Vi vaskede på livet løs, inden de skulle hjem. Men altid var der et problem fra børnenes mors side, så lugtede jakken af røg, de havde sorte negle, eller andet.

Børnene bor med deres mor i rækkehus. De bliver kørt i skole, de bliver hentet fra skole. Drengene har begge et stort problem med deres vægt. De er begge kraftige, og rører sig sjældent når de er hos mor.

Vi har flere gange været i statsforvaltningen til mæglingsmøder, og hver gang er det faldet ud til moderens fordel. Eller som det lyder: Vi skal lytte til børnene!

Naturligvis skal vi det, og det gør vi også. Problemet er blot, at børnenes mor fordrejer sandheden i alt hvad jeg og min familie gør.

Jeg har mere end 10 gange været kørt til deres hjemby (40 minutters kørsel hver vej), og flere af gangene har det været med følgende scenarier:

-Jeg kontaktes 10 min før ankomst, med meldingen om at de ikke vil med, da de er syge, har brækket sig af nervøsitet, at de bare ikke har lyst.

-Jeg er kommet op til glade drenge, og pludselig vender stemningen til gråd, og skrig, man vil ikke med.

-Jeg er blevet ringet op, et par timer inden afhentning. De ville så gerne, men har været syge hele natten. Vi har aftalt at jeg kommer forbi. Hver gang, virker børnene ikke syge, men blot lidt trykkede. En enkelt gang har jeg oplevet at et barn som har kastet op hele natten, ligger fuldt påklædt på sengen, med tøj på!

Jeg har på intet tidspunkt tvunget børnene til samvær. Jeg har været ked af det, og sagt til dem at jeg savner dem i situationen. Ikke altid, men når episoderne har været gentagne, så er jeg blevet ked af det.

Mine børn har ikke sovet hos mig i 2 år! Hver gang med henvisning til, at de ikke har lyst! Det respekterer jeg naturligvis.

Den store på 12 år, talte på et tidspunkt "over sig". Han fortalte at han var bange for at der sker mor noget, hvis han sover her. I starten lagde jeg ikke så meget i det, men efterhånden fortalte han mig, at hun har beskrevet sit job meget minutiøst. Børnenes mor bestrider et job, som ansat i kommunen, hvor hun har hemmelig adresse, hemmeligt telefonnummer. Det er fair nok hun siger det, men det er i mine øjne ikke fair at hun fortæller børnene i detaljer om hvorfor. Den store dreng var i realiteten hunderæd for at hans mor bliver slået ihjel. 
Derfor lytter jeg (også) til drengenes behov om ikke at ville sove hos mig.

Jeg er i en alvorlig klemme nu.

Jeg har 2 børn, som gerne vil se mig, men ikke må/får lov!

Jeg skylder over 200.000 kroner væk, som er resultat af at jeg har skullet stå for driften af et hus, som børnenes mor har skullet betale til.

Jeg har kontaktet min bank, i håbet om at de kan hjælpe, men jeg er bange for at svaret er negativt.

Jeg har intet rådighedsbeløb. Min kone ejer sit eget hus, og jeg betaler husleje hos hende. Jeg kan ikke bidrage til mad på bordet, eller andet.

Jeg har en hobbyvirksomhed som fotograf, som jeg drømmer om en dag, at gøre til fuldtid, og at kunne leve af det. Problemet er, at meget af den indtægt jeg har haft på hobbyfirmaet, er gået til afdrag på lånene på de lån, som jeg har optaget for at kunne betale lånene, på det hus, som vi begge har et ansvar for.

Jeg har derfor idag kontaktet statsforvaltningen for et bortfald af det underholdsbidrag på 2700 kroner, jeg betaler hver måned. Her er svaret, at det kan jeg ikke, da jeg ikke har børnene mere end 6 overnatninger på
14 dage.

Jeg er fuldstændig låst! Hvad gør jeg?

I er meget velkomne til at bringe mit indlæg på jeres hjemmeside. Dog ønsker jeg at min navn bliver anonymiseret.

De bedste hilsner fra K.

Elisabet's svar:

Kære K

Vedrørende samvær med børnene, er der desværre kun 2 muligheder: 1) at du og børnenes mor selv får aftalt et godt samvær for børnene eller 2) at Statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær.
Jeg forstår af din mail, at du har prøvet begge dele og at det ikke har ført til et godt samvær med børnene.
Jeg tror - desværre - at en løsning "går igennem"...



Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook