Spørgsmål:
Hej
Vi er en sammenbragt familie, med 5 børn. 2 hver og 1 til sammen. Vi har været sammen i mere end 4 år. Mandens 2 børn bor hos moren og vi ser dem kun hver søndag. Han har været skilt fra moren siden de var 2 og 4 àr i dag er de 10 og 12 år, så han har ikke været så meget med i opdragelsen af børnene, ikke fordi han ikke ville. Moren lader stort set ungerne gøre alt hvad de vil, og for 4 måneder siden resulterede det i, at hans 12 årig datter blev indlagt til udpumpning. Moren mødte ikke op på sygehuset men ringede til os, så faren tog selvfølgelig derind. Derefter havde vi dem en uge, hvor vi snakkede alvorligt med dem og med moren. Aftalen var så, at der skulle laves nogle regler som de skulle følge, hvis de skulle hjem til moren igen. Moren indvilligede og det gjorde ungerne også. Men det er det samme som før, intet har ændret sig. Hos os har vi regler, og det er svært, når de ikke vil høre eller overholde de regler vi har. Det går ud over de andre børn og os voksne. Hans børn lyver for deres mor og også far, for at undgå reglerne. De siger også de hader mig og det er mig der er streng og laver reglerne. Men det passer ikke og faren har prøvet at snakke med dem og med moren, men det hjælper ikke. Faren har nu givet udtryk for, at han ikke orker mere ballade, og det er nemmest hvis de bare får lov til at gøre hvad de vil. Han vil bare det skal være hyggeligt når de er hos os. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Blande mig uden om, og se ungerne komme længere og længere ud, eller blande mig. Det er svært når moren har opgivet ungerne og faren er godt på vej. Men det er også svært for vores familie, og de andre børn. Jeg vil kun det bedste for alle og have vi skal have det godt, også børnene, og ønsker ikke de kommer ud i mere skidt. Det ønsker faren også, men han ved bare ikke hvad han skal gøre. Vi har snakket om, at de kan bo hos os, men det vil ungerne ikke, fordi vi har regler. Jeg håber i kan give mig et godt råd.
Den fortvivlede...
Renée's svar:
Kære Fortvivlede
Du må endelig ikke give op, det var min umiddelbare tanke. Det virker som om der er nok voksne der har, eller er ved at give op, og det tror jeg ganske enkelt ikke hjælper børnene. Børn har selvfølgelig brug for engagerede voksne, jeg ved ikke lige hvor mange regler de har brug for, det er jeg faktisk meget ofte i tvivl om, men engagerede og empatiske og forstående voksne, der virkelig vil dem og kærer sig om dem, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de har brug for, altid og hele livet. Så jeg synes da du skal gøre hvad du kan for at motivere din mand til, at deltage mere aktivt i de børns liv der ikke bor hos jer, og en dag om ugen er ikke meget synes jeg. Jeg kan sagtens se du har nok, at tage dig til med 5 sammenbragte børn i alt, og derfor kunne det måske umiddelbart være fristende for dig, at sige at de jo har en mor, og at hun må træde i karakter. Men hvis hun ikke gør det, så hænger de to små jo i luften, og små ...
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her