Mit ufødte barn har allerede en "papmor"

Jeg gik fra min kæreste gennem 8 år fordi vi var hinandens første kæreste og jeg ikke følte vi kom videre. Vi var dog stadig gode venner og blev enige om at blive boende i vores lejlighed da vi begge kun havde lidt over et halvt år tilbage af vores uddannelser. Så vi delte bare lejligheden op og så kørte alt ellers videre som det havde gjort et stykke tid. Dette også sexdelen, da det aldrig har været et problem. 2 1/2 måned efter fik jeg mistanke om jeg er gravid, hvilket jeg også var. Jeg inddrager min eks i det fra starten, og jeg beslutter mig for at beholde barnet, fordi jeg har alderen(27) og uddannelse osv. Jeg inddrager også ret hurtigt min familie da jeg jo skal stå som enlig mor. Han ønsker først at fortælle hans familie om det efter nakkefoldsskanningen, hvilket jeg respekterer. Langt om længe fortæller han sine forældre om det, og det skaber en del kaos.

 

Samtidig er han sammen med en veninde efter en fest og inden ugen er omme, ønsker han at de skal være kærester. Jeg prøver at få ham til at vente med det til vi lige har fået styr på vores situation, men det ønsker han ikke. Jeg kunne ikke håndtere at bo sammen med ham når jeg både skulle kæmpe med graviditeten og hans nye kæreste midt i det hele, så jeg bad ham flytte. Det gjorde han også, men mit ønske om vi ikke skulle have kontakt kunne han ikke opfylde fordi han ville kende til hvordan det gik med graviditeten.

 

Vi er ikke ligefrem venner, jeg ønsker det ikke rigtig, og han vil ikke gøre noget for det. Så al kontakt har handlet om det kommende barn og det praktiske i forbindelse med lejligheden som jeg lige straks skal flytte ud af. 

Han har stadig svært ved at forholde sig til graviditeten og ikke mindst barnet der kommer ud af det, men jeg har prøvet at inddrage ham så meget som muligt. Jeg sætter dog mine grænser da han forlanger jeg skal have forståelse for at hans nye kæreste gennem halvanden måned er helt indforstået med at blive papforældre. Jeg nægter at tro på hun har nogen anelse om det, og da slet ikke når hverken han eller jeg ved hvad det vil sige at blive forældre. Jeg synes jo også han skal have forståelse for at jeg ikke kan overskue at tage stilling til en papmor inden jeg selv har stået med barnet i armene.

Jeg har svært ved at blive ved med at bruge energi på at inddrage ham, når det kun ender ud i at min eks og hans kæreste render rundt og glæder sig til barnet kommer. Alt hvad jeg kan tænke på er, at jeg på ingen måde kan tage deres forhold seriøst når de kun har kommet sammen halvanden måned, og at jeg på ingen måde vil tillade hun skal være skal være papmor for mit barn. Et eller andet sted ønsker jeg på ingen måde at vi skal have kontakt, især når han alligevel ikke kan forholde sig til barnet, men jeg vil jo heller ikke frasige mig muligheden for at barnet kan få kontakt med sin rigtige far hvis det er muligt. Han synes også det ville være mærkeligt, at barnet ikke så noget til sin far, når jeg har sagt hans forældre er bedsteforældre på lige fod med mine egne forældre.

Skal jeg bide i det sure æble og fortsætte med at inddrage ham, eller skal jeg sige fra? Jeg vil så gerne have lov til at nyde graviditeten, men nu er jeg 6 måneder henne og det føler jeg ikke jeg har haft mulighed når det er det med eks'en, hans kæreste, eksamen, og flytning.

Jeg føler kun han hele tiden kræver jeg skal tage hensyn til ham, og han ikke skal tage hensyn til mig. Og under alle omstændigheder vil det være noget tid før det kan komme på tale med en deleordning. Hvordan håndtere jeg lige denne situation, så vi begge kan komme ud på den anden side helskindet?

LFJ

Det begyndte jo meget godt kan man sige, i gik fra hinanden og klarede at bo sammen alligevel, være praktiske fordi .....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her