Mit barn afviser mig / Vil ikke med mig

Ja nu har jeg siddet og kigget spørgsmål igennem på siden. Men synes ikke rigtig jeg kunne finde noget at sammenligne med. Jeg står i meget trist situation. Min søn er knap 3 år gammel. Han er dele barn og har været det i 1½ år. Der er kørt en ordning på 7/7 men skiftedag om mandagen. Han går i Vuggestue og skal starte i børnehave her 1 maj. 

 

Lige fra min søn blev født og til hans far og jeg gik fra hinanden har jeg  været der for ham. Døgnets 24 timer. Hans far havde natte og aften vagter.  Så han var meget lidt med. ( da sønnen var ca 6 mdr gik jeg ned med flaget, men klarede mig igennem tingene alligevel, selvom jeg havde det svært. )  Efter vi er gået fra hinanden har min eks kørt psykisk på mig. jeg er blevet svinet til, og jeg skulle bestemt ikke have sønnen.

 

Tingene skulle helst køre efter hans præmisser. Min eks har altid set vores søn 1 år ældre end hvad han er. Så tingene går lidt stærkt hos ham.. Han køber sønnen meget med legetøj. Ja selv da  vores søn var 2½ år fik han eget tv og dvd på hans værelse der. Han ligger ikke  skjul på at sønnen ligger og ser tegnfilm inden han falder i søvn, som jeg mener er helt forkert. Sidste år tog det desværre overhånd . Da jeg ikke makkede ret efter ham.  Skulle tingene desværre lægges ud på Facebook. der kunne jeg læse hvordan andre , ja selv gamle venner hakkede mig til ... hvor dum jeg var som mor og jeg ikke skulle have lov til at have børn og m.m. Det gjorde ondt.

 

Det hele blev taget op i forvaltningen igen.  Jeg søgte så om bopælsskift og at deleordningen skal laves om. Men da min eks igen ikke ville samarbejde. Valgte jeg så at lade det gå rettens gang. Det skal så lige siges, at deleordningen på 7/7 har fungeret fint med sønnen. Intet at mærke, lige indtil sagen blev taget op i forvaltningen. Mærkede i starten at sønnen blev mere ked af ting. Blev mere morsyg igen. Skulle helst have en hos sig hele tiden. Var ellers begyndt på at vænne han til at gå på toilet og kun have sin sut når man skulle sove.

 

Det gik ellers fint, men nu er han desværre gået tilbage til at gøre det i bleen igen og vil have sin sut hele tiden. I knap 1 år har jeg boet sammen med min nye kæreste som min søn elsker meget. De har et meget tæt bånd. Ja . det kommer altid et MEN. Hvor min søn ellers har været glad for jeg hentede og afleverede ham i vuggestue er det nu blevet til at han afviser mig når jeg skal hente ham. Han vil ikke med mig. Han søger hen til en bestemt pædagog hver gang og bliver ked af det. Ja det bliver man jo også selv. Dette har nu stået på i over en måned og kom efter vi havde været i retten første gang. Han søger mig ikke så meget mere som han har gjort og spørger efter sin far hele tiden. Selvom jeg prøver at hjælpe ham med noget bliver han hurtig sur og siger mor dum.  Det gør selvfølgelig ondt inde i en. 

 

Ja det korte og det lange er. Hvorfor afviser han mig nu? Har hans far sagt noget til ham. ? Gør jeg noget forkert? Er deleordningen blevet for meget for sønnen? Jeg har arbejdet i ca 6 år inde på det pædagogiske område. (børnehaver,  vuggestuer og dagpleje. ) Så har set hvordan børn kan have det. Jeg synes selv jeg giver min søn den opvækst som han nu skal have. Min søn er ellers en glad og rolig dreng. Han holder meget af at møde andre. Ja han er en dreng med stort D. Jeg håber du har fået lidt indblik i min situation, og kan give lidt svar ud fra det.

 

Med venlig hilsen

den triste mor som savner at se sin søn glad igen

Der findes næsten ikke noget værre for os forældre, end hvis vores børn ikke trives. Det fylder os .....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her