Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Mine voksne børn har problemer med deres far. Vil en psykolog kunne hjælpe? FORTSAT


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Renée,

Tak for dit svar.

Jeg har brug for at skrive til dig igen, da situationen har taget en ny udvikling, jeg vil også gerne svare på nogle af de spørgsmål, som du stiller mig.

Den kvinde, som min eksmand i dag er gift med - C - var den kvindelige part af nogle af vores bedste venner. Min eksmand - K - forelskede sig i C og de flyttede sammen fra den ene dag til den anden. C's 2 børn gik i samme børnehave som vores, så det har været meget forvirrende for vores børn at se, at far nu kom sammen med C og hentede dem.
Jeg var MEGET aktiv i børnehaven og formand for forældregruppen, så ved fx sommerfesten, var jeg den, som stillede mig op og bød velkommen - den ene gang, hvor børnene var hos deres far og C. Den episode husker jeg som meget grim, da S og E var meget forvirrede...

Da jeg møder min nuværende mand - J - får jeg en weekend S hjem og han vågner og tisser i sengen, hvilket han aldrig ellers gjorde. Det viser sig, at K har sagt, at S nu skal bo hos ham, da K ikke ønsker at hans søn skal bo hos mig, når der nu er en ny mand inde i billedet!

Det reagerer jeg selvfølgelig kraftigt over. Vi havde fælles forældremyndighed over børnene, jeg forsøgte at tale med K, men uden held. Jeg anmoder derfor om forældremyndigheden over begge børn og vi ender i Retten med hver vores advokat, hvor det fremgår, at K kun vil have S og ikke E (mit hjerte bløder).
Jeg aftaler med min advokat, at såfremt K får forældremyndigheden over S, så afgiver jeg min over E, da jeg mener, at de to søskende skal være sammen. Jeg aftaler også med min advokat, at ALLE forhold skal være som hidtil efter dommen, men at det IKKE skal diskuteres med børnene, hvor de skal bo.
Min advokat (en mand) synes, at jeg skal tage en del fra K, hvilket jeg ikke vil.

Jeg tilkendes forældremyndigheden over begge børn - og herefter bliver vores forhold helt umuligt!

Børnene mistrives og jeg er nødt til at søge hjælp i Statsforvaltningen. S og E kommer til børnepsykologisk rådgivning flere gange og K og jeg mødes herefter med psykologen. Det anbefales, at vores børn skal have weekender hos deres far UDEN C's børn, da S og E har det meget svært med at være hos deres far sammen med C's børn.
Dette tilrådes i en lang periode og K retter sig efter psykologens råd. Men efter kort tid (jeg husker ikke hvor kort), orker K og C ikke at have børn hver weekend, så de dropper aftalen og børnene er igen 4 sammen.

Vi har også haft en større diskussion om, at Kim mener, at jeg har tvunget E til at sige far til J. Dette er ikke tilfældet, men da J altid har gået meget aktivt ind i mine børn liv, var det naturligt for E at sige far.

Grunden til, at E nu har sendt et brev til sin far er, at K altid har set mig i hende! E ligner mig på en prik og har også meget mine holdninger. Hun har åbenbart aldrig følt sig godt tilpas hos sin far, og han har aldrig syntes, at det hun gjorde var godt nok...

E har et supergodt job, hvor hun rejser meget og hun har  på de sidste rejser sammen med sine kolleger brudt helt sammen, det fylder så meget, at far aldrig er tilfreds med hende, hvilket er grunden til, at hun har skrevet til ham. E får meget ros af sin arbejdsgiver - og det kan hun slet ikke håndtere, det er det, som tricker, at hun bryder sammen, siger hun selv.

Brevet fik K i sidste uge og ringer så til S og spørger om han er enig i det, som E har skrevet. S har ikke læst E's brev, men svarer, at han heller ikke synes, at der er rart at være. At han står 100 % bag ved E og er enig. K bliver meget ked af det, græder meget og må lægge røret på. Han er tilfældigvis alene hjemme denne dag (C er ikke hjemme).

I går har jeg så en grædende S (der fylder 28 år i morgen) i røret, at K er troppet op hos ham i hans lejlighed og har forlangt, at han skal læse E's brev. Dette siger, at han ikke vil, hvilket gør Kim meget, meget vred.
K oplyser ham, at E's brev er skrevet af mig! Det er som at læse mine ord og K vil IKKE gøre noget ved det, han har allerede mistet E. Dette gør S meget vred - han forsøger at tale K til fornuft, hvilket ikke lykkes. Forsøger at fortælle sin far, at E netop kæmper for, at deres forhold skal vedblive, men på en anden måde.

K har nu talt med C og han beder S om at deltage i et "familiemøde", hvor C, hendes 2 børn og den enes kæreste samt K deltager og så må de tale om det - gerne sammen med E også. Dette NÆGTER S og siger, at hvis der skal tales sammen, så er det K, E og S. Dette vil K ikke.

S oplyser mig, at det er helt klart, at K nu har talt med C, da hans far er fuldstændig manipuleret af hende!

Diskussionen (der foregår over 20 minutter) ender med, at K trækker en kuvert op af lommen med 500,00 kr. i og et kort - skrevet af C - hvor der står til lykke med fødselsdagen, vi elsker dig og du er altid velkommen hos os.
Det skal lige oplyses, at K og hans familie skulle være kommet til fødselsdag hos S på lørdag, men dette ønsker K altså ikke. Min mand og jeg samt vores fælles søn og min gamle far var til fødselsdag hos S i lørdags, vi kan ikke være i stue sammen, da K og C bliver meget underlige.
Vi inviterede dem over til os, da S blev student og de kom, men opførte sig meget, meget underligt, så både S og E ønsker ikke, at vi skal være sammen.

S føler nu, at K har slået hånden af ham og at der skal gå lang tid før både han og E har lyst til at komme derover.

Jeg synes, at det er uendelig trist - og vil så gerne hjælpe børnene. Dit råd om psykolog accepterer de, men vi ved alle, at K ALDRIG vil deltage i en samtale.

K har haft en svær barndom (uden en far) og er adopteret. Har boet på børnehjem 1 år sammen med sin tvillingesøster indtil de blev adopteret at farmor og farfar, som meget hurtigt blev skilt. Farmor har også en historie: Hun er nordmand og er i sin tid blevet misbrugt af sin far, derfor er hun endt i Danmark og hun skar i sig selv, da hun var gift med farfar og de havde adopteret K og hans søster, så der ligger en masse skidt og roder rundt i K's fortid.
Jeg har altid taget ham i forsvar, men nu er det nok.

Har du hørt om andre voksne skilsmissebørn, som har det så dårligt som mine?

Kærlig hilsen K

Renée's svar:

Kære K

Jeg kan ikke mindes at have hørt om voksne skilsmissebørn der har det så skidt med deres far som dine, men jeg tænker de findes. Jeg har dog hørt om mange familier, hvor børn og voksne har det svært sammen, eller familier hvor børnene ikke kan enes, heller ikke efter de er blevet voksne. Jeg har også hørt om familier, hvor børnene ikke ser deres far, også efter de er blevet voksne, og familier hvor de voksne børn stadig .............



Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook