Mine drenge føler sig skrottet af deres far

Kære Rene

For ca. 2 år siden forlod min x og jeg hinanden og er nu skilt. Sammen har vi to dejlige drenge på 3 og 5, som jeg herefter blot kalder 3 og 5.  Vi har stadig fælles forældremyndighed. Jeg har bopælspligten. Indtil for ca. 4 måneder siden havde vi den aftale at han havde drengene 4 dage hver fjortende dag, og at den der skulle have drengene, hentede hos den anden, det fungerede nogenlunde. Jeg bor nu sammen med en anden, og drengene er glade for ham.
Da vi var sammen boede vi på Odsherred (mellem Roskilde og Holbæk) Siden vi skiltes, har jeg boet ved København. For ca. 5 måneder siden flyttede x´en til Nordjylland og forventede at jeg fortsat hentede drengene på hans bopæl... Dette har jeg af mange grunde måtte afvise. Jeg har i statsforvaltningen fået medhold i at det påhviler ham (X´en) at hente og bringe drengene. Mit problem er følgende: Efter statsforvaltningens afgørelse meddelte faderen at han ikke fremover vil se drengene... "de kan finde mig gennem sporløs, når de bliver gamle nok" altså deres far vil ikke se dem mere. Han vil ikke have nogen kontakt overhovedet. Det er for mig ganske uforståeligt og MEGET synd for drengene der selvfølgelig ikke kan forstå hvor deres far bliver af! Dilemmaet som jeg ser det er, at jeg/vi (min kæreste og jeg) på den ene side ikke ønsker at drengene skal føle sig "skrottet" af deres far, og på den anden side ønsker vi ikke at lyve for dem. Vi har sågar overvejet at sende fingerede postkort og gaver fra deres far. Jeg har fortalt 5 at far ikke kommer og henter 5 og 3 mere, fordi far bor langt væk og arbejder meget, desuden er det hårdt for far at vi (mor, far 5 og 3) ikke er sammen mere, og far er ked af det og gal på mor. Det har intet med 5 eller 3 at gøre og at far elsker jer stadig meget højt. Og det kan være at far får det bedre og vil komme igen, men det vil sikkert tage lang tid. Jeg er nu i vildrede om hvordan jeg skal fortsætte, for det værste må da være at blive afvist af ens forældre. Det jeg tænker er som sagt at jeg kan sende gaver og kort fra "deres far", men også at det kan give bagslag, og forlænge pinen over at de ikke kan se og tale med deres far. 5 har "skrevet" et brev til sin far, og jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal stille op, hvis der ikke kommer svar, brevet er ikke sendt endnu. Findes der nogen erfaringer på dette punkt? Hvad skal jeg/vi gøre? Jeg har også en formodning om, at 5 er i konflikt med sig selv fordi han er meget glad for min nye kæreste, og måske føler at han dermed svigter sin far. Endeligt er jeg bange for at 5 vil bruge far temaet hver gang han vil opnå noget, og jeg har svært ved at skelne om han reelt er ked af det over sin far eller om han "spiller" det sikre kort for f.eks. at blive oppe længere. Er dette noget i kan hjælpe mig med? Skal vi finde en professionel til, at tale med drengene og/eller os? Hvis ja, kan i anbefale en? Der er pt. ikke nogen alarmerende tegn på at det er ved at gå galt, men der er også kun gået 4 mdr. siden de så deres far sidst, og det er kun 3 dage siden jeg fortalte 5 at de nok ikke kommer til at se deres far mere. 3 virker ubekymret i alt det her.

Mvh. J

Kære J

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her