Min X vil ikke have vores søn går til Talepædagog, hvad gør jeg ?

Hej og tak for en meget fin service og rådgivning

Jeg rejser et spørgsmål fordi jeg selv har det tæt på livet nu og synes det er urimeligt. Det drejer sig om fælles forældremyndighed, som jeg i bund og grund hilser velkommen. Dog synes jeg også der bør stilles krav til begge forældre om at tage ansvar og vise interesse for barnet ellers er det ren magtmisbrug.

Selv render jeg ind i situationen hvor faderen sjældent ser vores søn og når han gør over lader han ham ofte til en af sine (mange) elskerinder. Sønnen har lidt udfordringer med udtale og tics og jeg søgte lidt vejledning i børnehaven.

Vi blev enige om at prøve at tage fat i talepædagogen igen - og ja igen fordi første gang meddelte faderen at det ville han ikke være med til og med fælles forældremyndighed måtte børnehaven lytte til det. Nu er det imidlertid slemt forstået på den måde, at vores søn er meget bevidst og gerne vil lære at sige ordene rigtigt og bliver virkelig ked af det, så igen har jeg bedt om talepædagog.... hvilket faderen er blevet informeret om af mig (som jeg følte var det rette at gøre)... med det resultat at han igen vil modsætte sig. Jeg kunne i teorien have holdt min mund,  hvis jeg ikke informerer faderen om noget som helst så aner han intet. Årsagen til at jeg gør det er faktisk fordi jeg ønsker at far og søn bevarer et forhold og fordi jeg inderst inde ønsker at han tager del i sønnens liv ellers kan de ikke rigtigt få et forhold, synes jeg - men jeg er lige ved at give op og sige "ikke for enhver pris".

Vores søn skal ikke være et eksperiment - men bør jeg så søge den fulde forældremyndighed og er mine begrundelser nok? Eller skal jeg bare køre mit eget løb og holde mund og "trodse" fællesforældremyndighed?

Vores søn skal snart i skole og da jeg har to ældre børn ved jeg godt at forældresamarbejdet bestemt ikke bliver mindre. Faderen er utrolig veltalende og har tidligere haft held med at fremstille eks' koner som "syge i hovedet" - heldigvis er det ved at gå op for flere, at det ikke forholder sig sådan.

Der er mange små ting, der gør at fast samvær med far aldrig vil være at foretrække så derfor har jeg sagt fra starten af at jeg er fleksibel - han kan se sin søn alt det han vil og det er så i gnst. blevet til 1-2 gange pr. mdr. - og egentlig kun fordi jeg organiserer det. Han ser ikke sine to øvrige børn overhovedet.

Mor med troen på fælles forældremyndighed - men skal man ikke være kvalificeret til det? (Tænk om vi når vi blev 18 år alle fik et kørekort automatisk uden prøve og så måtte alle der fulgte reglerne undvige fra alle dem der ikke kunne eller ville lære dem)

Med venlig hilsen /Best regards
AN

Kære AN

Sådan som jeg opfatter det, spørger du om hvorvidt du skal søge fuld forældremyndighed over din søn, i det han har nogle vanskeligheder som hans far ikke ser, og som faderen oven i købet forsøger at forhindre at jeres søn får hjælp til?

Og det er selvfølgelig svært, for hvad vil det indebære af følelsesmæssige svære ting for jeres søn, hvis du går ind i en konflikt med hans far? Samtidig har han nogle sproglige vanskeligheder som han selv har lyst til at få hjælp til, og er det rimeligt at far kan forhindre det, og hvilke konsekvenser har det så for jeres søn, at han ikke får den støtte og hjælp han har brug for?

Svært dilemma, og som regel vil jeg altid mene at man skal være utrolig .....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her