Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min X modarbejder skolen og mig.... Og inddrager vores søn


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej med jer,

Jeg har en problemstilling, som jeg har svært ved at se nogen løsning på. Jeg har brug for råd omkring mine handlemuligheder og hvad, der vil være bedst for min søn.

Jeg har en 8-årig dreng, som bor hos mig 10 ud af 14 dage. Vi  bor i en lille by med en lidt anderledes skole, hvor der er rullende skolestart og til dels aldersintegreret undervisning og undervisning på hold. Jeg er meget begejstret for skolen, da elevkvotienten på holdene er 12-13 elever og strukturen gør bl.a. at det er muligt at sætte ind med forebyggende specialundervisning, hvilket min dreng har haft behov for.

I børnehaven hører jeg for første gang om, at der er problemer med min dreng og en gruppe af drenge. Der er ikke noget klart defineret hierarki og der hersker ren junglelov i gruppen. Pædagogerne er rådvilde og er på nippet til at tilkalde ekstern hjælp. Min dreng er ”alfahan” og ender vel nok ud på toppen af hierarkiet. Denne seje rolle tager han med sig over i skolen.

Fra start af er der problemer med min søns adfærd. Der er mange konflikter i frikvartererne og en evindelig ”pissen” territorium af. Dog er det ikke alarmerende. Han fungerer godt i klassen, er meget populær og deltager aktivt i undervisningen. Han vil rigtig gerne det rigtige, men kæmper med sin rolle.

I efteråret 2010 eskalerer konflikterne og der bliver iværksat AKT-støtte til min dreng. Målet er, at han skal lære at søge de gode legerelationer, øve sig i at se sin egen rolle i konflikterne og se, hvornår han skal søge hjælp hos de voksne.

Faderen er rasende. Han mener ikke, at der er problemer med vores dreng og at problemerne alene skyldes overvægten af kvindeligt personale, som ikke forstår at håndtere drenge. Derudover kommer han med kritik omkring manglende rammer på skolen (der har altid været en aversion fra hans side mod den anderledes skolestruktur). Denne kritik lufter han igen og igen til skole-hjem-samtaler. Personalet reagerer naturligvis på kritikken og samarbejdet lider under det.

I uge 8 skal faderen have ekstraordinært fri med vores søn. Ved et tilfælde finder jeg ud af, at han ikke har varslet skolen dette. Skolelederen kommer på banen og påpeger, at vores dreng har et meget højt fravær og at feries bør lægges i skolens ordinære ferieuger. Hertil skal det siges, at faderen, om end ikke konsekvent så i meget stort omfang, har holdt vores søn hjemme fra skole hver anden fredag. Dette bliver også påpeget af skolelederen. Faderen svarer flabet igen og tager på ferie med vores søn.

Hjemvendt fra ferie hører jeg min søn tale dårligt om skolelederen og i skolen går han rundt og siger, at skolelederen bare skal dø, for hun har været ond ved hans far. Faderen erkender at have ”joket” med vores dreng omkring den skrappe skoleleder. Vores dreng begynder nu også at sige i skolen, at det er en lorteskole (det siger far også), at far har sagt at han skal gå på skolen nede ved far. Vores søns forhold til de voksne i skolen er nu skidt (han har tidligere haft et rigtig godt forhold til de voksne), han ser dem som modspillere og hans adfærd i skolen bliver stadig mere aggressiv.

Faderen vil ikke underskrive PPR. Skolelederen varsler underretning til kommunen, hvis faderen ikke samarbejder. Faderen sender kommentarer om, at jeg er psykisk syg og til skade for vores dreng (først prøver han, at bruge det som pression overfor mig). Jeg skriver et tillæg til mine oprindelige kommentarer, kommenterer på postulat og skriver nu alt hvad jeg hører min dreng sige herhjemme. Faderen påstår nu procedurefejl og underskriver stadig ikke.  Skolen indstiller vores dreng til PPR-udredning. Faderen kokser helt ud – de inkompetente, kvindelige lærer skal fanme ikke sygeliggøre vores dreng. Jeg begynder, at høre min dreng sige bizarre ting hjemme hos mig, bl.a. at ”der er for mange damer på skolen og på skolen nede ved far, er der 12 mænd – jeg har det ikke godt med damer”. Han siger også, at far har sagt at han skal gå på skolen ved far, at skolelederen har truet med at smide ham ud (det er faderens overbevisning, hvis han ikke underskriver PPR-indstilling), at han er blevet drillet lige siden han er startet i skole og at, hvor er det godt at han har en far, der holder med ham og ikke lærerne.

I PPR-indstillingen står det klart, at skolen oplever problemer med forældresamarbejdet og at vores søn har brug for samstemmende holdning omkring skolen hos forældrene. Endvidere citerer de også, hvad vores søn siger i skolen.

Det viser sig, at PPR-udredning kan gennemføres uden faderens underskrift og han ender med at underskrive den og sende kommenterer om at jeg er psykisk syg, til skade for vores dreng og hos ham er der en kernefamilie med mor, far og to halvsøskende.

Jeg er ikke i tvivl om, at min dreng bliver fodret med negativitet omkring skolen. Faderen har fortalt til nogle skolesamtaler, at han igen og igen siger til vores dreng, at ”det er ikke dig, det er ikke dig” for at styrke hans selvværd. Han går ind i konflikterne med de andre drenge og tager vores drengs parti 100 % og mon ikke at det er mere nuanceret end som så. Han følger konsekvent ikke op på vores søns lektier, selvom vi ved at vores søn har et fagligt efterslæb.

Jeg er af den faste overbevisning, at faderen er til skade for vores drengs skolegang på hans nuværende skole. Han bliver indoktrineret til at tro, at alt bliver fantastisk bare han kommer ned på skolen hos hans far.

Jeg vil under ingen omstændigheder gå med til et skoleskifte. Vores dreng har altid haft sine rødder her, han har været glad for sin skole (indtil faderen så sig sur på skolen) og har mange kammerater.

Har I nogensinde hørt noget lignende? Det skal lige bemærkes, at faderen generelt har problemer omkring samarbejde – jeg har oplevet det i forbindelse med job, dagpleje, børnehave og i det store og hele oplever jeg at faderen mangler nogle sociale kompetencer.

Hvad i alverden skal jeg dog gøre? Min dreng har det helt forfærdeligt og som jeg kender faderen, så er der bare ingen skrupler.

Jeg har sendt papirer ind til Statsforvaltningen – mit udgangspunkt er, at samværet skal nedsættes og så kan man evt. kompensere ved udvidet feriesamvær, men det er jo ikke det, som jeg ønsker for min dreng.

mvh

P



Renée's svar:

Kære P

Det lyder som en meget ulykkelig situation du, din eksmand og jeres søn står i lige nu. Desværre også en situation hvor jeres dreng bliver taberen, i det han bliver klemt i midten mellem tre voksne instanser der ikke kan blive enige om hvad der er godt og skidt for ham.

Det jeg tænker er helt essentielt lige nu, må først og fremmest være at få genoprettet et samarbejde mellem dig og din eksmand og mellem skolen og jer to. Og samtidig få konsensus om at holde jeres dreng udenfor de konflikter og forskellige meninger i hver især har. Jeg tænker om det du skriver, at her er en mor og en far der hver især kæmper for deres dreng, og det i sig selv er jo godt. Det vil sige hensigten er god, måske kunne det være en ide, at gribe fast i den. Det faktum at I begge to vil jeres drengs bedste. I har forskellige måder at tænke om hvad det bedste er, og forskellige tilgange, og jeg tænker faktisk ikke at den ene er bedre end den anden (tænker dog det er en stor fejl at.......





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook