Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min X-kone modarbejder kontakten mellem børnene og mig...

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Jeg har brug for et godt råd. 

Min historie er kort fortalt

Jeg forlod min ex-kone omkring nytår, og at vi fik bevilget skilsmisse midt i april.

Min ex-kone og jeg har været gift i ca. 14 år og har en datter på 13 år og en søn på 12 år.

Da jeg fortalte min ex-kone om mit ønske om skilsmisse, blev hun meget vred. For at undgå konklikter foran børnene valgte jeg at opholde mig mest hos mine forældre i den efterfølgende periode. 

Vi har endnu ikke fået fastsat bopæl eller samvær

Anmodningen om seperation/skilsmisse gik til statsforvaltningen i januar og blev bevilget på møde medio april.

Vores børn blev indkaldt til høring primo maj. Jeg har bedt om et opfølgende møde mellem sagsbehandleren, den børnesagkyndige, min ex-kone og jeg. Vi er endnu ikke blevet indkaldt og når det næppe før sommerferien.

Min ex-kone modarbejder kontakt mellem børnene og jeg

Jeg havde en god dag med mine børn på vores fælles bopæl kort efter mit brud med min ex-kone i starten af januar. De næste to møder med mine børn udviklede sig dårligt. Jeg havde oplevelsen af, at børnene var meget frustrerede over situationen og at denne frustration stammede fra det, deres mor fortalte til dem. Børnene stillede mig derfor mange spørgsmål om deling af indbo, økonomi, bopæl men også om min nye kæreste, som jeg begyndte af se kort efter. Jeg forsøgte at fortælle så lidt som muligt, fordi børnene efter min mening ikke bør involveres i disse forhold.

Det førte til, at min ex-kone ikke ønskede at børnene skulle se mig længere, og hun har siden starten af februar afvist al kontakt til børnene. Jeg har haft minimal kontakt til min datter på telefon og lidt på sms mens min søn helt har afvist al kontakt. Jeg oplever det som om, de på den måde forsøger at vise deres mor loyalitet. 

Min ex-kone taler meget dårligt om mig og har gjort det mange gange i børnenes nærvær. Eksempelvis fortalte hun mig vredt forleden på telefon, at hun og børnene ville spytte på mig, hvis de så mig i byen - jeg kunne høre børnene i baggrunden. Sådan har det desværre været under hele forløbet, hvor jeg bliver anklaget for alt muligt. Det kan ikke undgå at påvirke børnenes oplevelse af mig, når de samtidig ikke har en almindelig kontakt til mig. Jeg ved, at børnene er meget frustrerede og kede af det.

Som følge af den totale afvisning og sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningen har jeg ikke haft en hel dag med mine børn siden årsskiftet. Min tid med dem begrænser sig til 3 gange 4 timer i januar. Under hele forløbet har jeg skrevet og ringet til min ex-kone for at aftale samvær uden held. Min kontakt til børnene på sms holder jeg såvidt muligt til at udtrykke, at jeg er der, savner dem og håber vi snart kan være sammen. Det er min eneste måde at vise dem på, at jeg er her og tænker på dem. Jeg bruger uendelig meget tid på at søge hjælp hos familie og venner og har fået megen opbakning. Men min ex-kones familie står urokkeligt fast i min ex-kones linie.

Børnene har givet en meget dårlig karakteristik af mig til mødet i Statsforvaltningen. Det finder jeg naturligt, når de har været præget i den grad af min ex-kone så længe. Vi har ellers altid haft en god kontakt og et normalt familieliv. Der er ingen som helst konflikter i vores historik, og vi har begge været gode forældre. Men børnene udtrykker, at de ikke ønsker fast samvær men at de kan ringe og aftale samvær, hvis de har lyst. Det ansvar mener jeg ikke, man kan lægge på børnene. De kommer til at skulle tage stilling til at gå mod deres loyalitet over for deres mor for at træffe aftale med mig.

Min ex-kone har naturligvis også afvist, at jeg kunne være sammen med børnene i ferier siden årsskiftet - herunder også den forestående sommerferie.

Min ex-kone har givet udtryk for, at hun ikke vil samarbejde med mig men afventer en afgørelse i Statsforvaltningen. Hun har også afvist anbefaling fra Statsforvaltningen om deltagelse i kursus om konflikthåndtering mellem nyligt skilte samt vores advokaters forslag om mediation.

Spørgsmål

Er det korrekt forstået af mig, hvis jeg forventer, at min ex-kone og jeg til et møde i Statsforvaltningen stadig skal forsøge at finde en fælles løsning omkring bopæl/samvær eller træffes der bare en afgørelse af Statsforvaltningen uden videre?

Ser Statsforvaltningens negativt på, at jeg ikke har haft nævneværdigt samvær med børnene over sagsforløbet?

Og får min ex-kone på den måde en fordel ved at modarbejde mig i mit naturlige ønske om, at børnene har bedst af en god og naturlig kontakt til os begge?

Vi har solgt vores fælles hus og bor nu meget tæt på hinanden. På den måde vil hyppigt samvær være let. Ser Statsforvaltningen positivt på det?

Forholder Statsforvaltningen sig til, at børnene meget vel kan være påvirket af situationen og at deres karakteristik derfor ikke nødvendigvis er generel?

I hvilken grad kan man sige, at Statsforvaltningen træffer beslutningen ud fra børnenes ønske eller er en høring lige så meget et spørgsmål om at høre og mindre om at handle?

Jeg ønsker, mine børn skal have det bedst muligt. Men at de ikke vil mig lige nu kan jeg ikke se som andet end en naturlig reaktion på, at de ser deres mor som den sårede og svage part og derfor bakker de hende op. 

Har I nogle forslag til, hvad en far, som er blevet parkeret på sidelinien på denne måde, kan/bør gøre af hensyn til børnene?

Jeg har forsøgt at være samarbejdsvillig og imødekommende over for min ex-kone, stille krav, appellere til at hun tænker på børnene - altsammen uden nogen effekt.

Jeg har også forsøgt at tage kontakt til børnene uden held. Jeg har forsøgt venner og familie, som bakker op men som heller ikke kan få noget til at ske.

Min ex-kone afviser al kontakt til min familie - herunder også børnenes bedsteforældre.

Kan jeg bare vente - formenligt yderligere et par måneder - indtil Statsforvaltningen måtte have tygget sig igennem min sag igen og er klar til et nyt møde?

Og kan jeg overhovedet håbe på, om et nyt møde vil kunne resultere i en afgørelse, hvis min ex-kone ikke ønsker at acceptere noget som helst?

Håber I kan hjælpe mig med svar på lidt af dette.

På forhånd tak.
Med venlig hilsen

C

 



Hanne's svar:

Kære C

Det er meget trist at læse om alle dine trængsler og så svært med pubertetsbørn.

Der er to ting.

Jeg syntes du skal rykke statsforvaltningen for en afgørelse. Hvis den munder ud i at børnene selv skal kontakte dig eller de skal selv bestemme om de vil, må du desværre afvente børnenes kontakt.

MEN det du skal gøre i mellemtiden er følgende – som er baseret på hvad der er bedst iflg. min erfaring fra hhv. Statsforvaltningen som i min private praksis med fædre der er.....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc