Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min søn vil ikke se hans far pga dennes nye kone og fordi hans far ikke har støttet ham i skoleskift


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej 
 
Jeg står i et lille dilemma, og er virkelig i vildrede.
Jeg har tre børn med min ex-mand. Vi blev skilt for 5 år siden, og siden har vi haft 7/7 ordningen. Det er gået umiddelbart ok med ordningen, men vores kommunikation og samarbejde har været elendigt fra starten af. Jeg gik fra min ex-mand, og det efterlod tydeligvis en meget bitter mand. Og på trods af at han er gift igen og fået endnu en søn, nærer han tydeligt stadig et inderligt had til mig. Jeg ved godt jeg har mine fejl og kunne sikkert have gjort mange ting anderledes for et bedre samarbejde.
Men min ex-mand har konsekvent nægtet at mødes med mig, svare mig på mine mails, med mindre det var fordi han skulle have noget ud af noget.skriver kun til ham hvis jeg har noget information om børnene eller der er en beslutning vi i fælleskab skal tage ang børnene, og sådan nogle ting. Gør alt hvad jeg kan for at skrive i en neutralt normal venlig tone til ham.
Så dvs at alt er gået igennem advokater. 
Den sidste svære situation er så min 12 årlig søn der har måttet lide under den.
Vi bor i Spanien og når man skal i 7. Klasse her skal man skifte skole. Dette skulle vi jo så blive enige om hvor det skulle være. Hvis vi ikke valgte en skole selv vil han bare blive automatisk skrevet ind i en skole som "hænger sammen" med den han allerede gik i. Og denne skole ønskede min søn absolut ikke at gå videre i, da han i forvejen havde været ked af hans skole i over to år. Men hans far har ikke ville lytte eller høre tale om at flytte skole. Mest af alt fordi den skole min søn ønskede at flytte til lå lige i nærheden af os og ca 15. I bil fra ham. Men nu skulle han jo skifte og vi skulle finde en måde at blive enige på. Jeg har kontaktet ham et utal af gange i et år for at få en dialog igang ang skolevalg. Men uden respons. Men søn har også forsøgt at få ham i tale, men han har bare slået det hen. Til sidst følte jeg mig nødsaget til at sende en anmodning om at få lov at flytte skole for min søn på egen hånd, til en dommer via min advokat. Den anmodning har alt i alt kostet mig over 30.000 kr før det hele var slut. Min ex-mand fik lov at komme med et modsvar til min anmodning. Og hans svar var 90% løgn. Efter 7 mdr kommer der endelig en dom på sagen. Dommeren vælger at tro på min ex-mand og dømmer at min søn skal fortsætte på den skole som han absolut ikke vil på. 
Min søn er helt ude af den, og forsørger og forsøger at få sin far i tale de uger han er hos ham. Men får beskeden at det jo er mors skyld, fordi jeg gik til en dommer. Og vi er nødt til at følge dommerens ord.
Jeg sender flere mails til min ex-mand med bønne om at lytte til vores søn. For vi kan sagtens beslutte noget andet i fælleskab selvom dommeren besluttede noget andet.
Tre dage inden det er sidste chance for at skrive han ind i en anden skole, får jeg pludselig svar via min advokat at han kan godt gå med til at han komme på den skole i nærheden af mig, men han har lige en række krav han vil have ændret i vores skilsmisse aftale først. Han vil have bopælen på de to andre børn, og så får jeg bopælen på vores 12 årlig søn (jeg havde bopælen på dem alle) han vil ikke betale mig børnebidrag mere (300 euro) da han nu skal køre langt til skole ( har jeg gjort i 5 år og skal jeg stadig da de to andre går i samme skole 5 min fra ham) Og han vil have lov at rejse til USA med børnene (hans kone er der fra).
Jeg tænker bare på min fuldstændig nedtrykte dreng og siger bare ok. Der er 3 dage til at nå det hele, så er under pres.
I mellemtiden har min søn fortalt mig at hans fars kone ikke behandler ham pænt. Har givet mig mange eksempler, og jeg må virkelig give ham ret. Hun virker som om hun har set sig irriteret på ham, og er konstant på nakken af ham. Da han skal op til sin far, sidste gang inden skolestart, vil han ikke med. Han går ud og siger til ham at han gerne vil blive hos mor. Ok, hvor længe siger hans far. Han siger til jeg skal starte i skole (en uge). De andre køre og jeg har sjældent set min søn så lettet. Vi tager ned til de to andres første skoledag som er nogle dage før min store søns første skoledag. Der siger han til sin far, jeg vil gerne blive hos mor en mdr mere. Ok, siger hans far bare. Spørger ikke hvorfor eller noget.
Nogle få dage efter har min søn så første skoledag. En meget spændende dag her i Spanien, når de skal op i de store klasser på en ny skole. Alle kommer slæbende med mor, far og bedsteforældre osv. Jeg stod der med min mand og min søn og kiggede efter hans far. Men han dukkede ikke op. Min søn var tydeligt skuffet. Var så trist at se. Gjorde virkelig ondt.
Da han kommer hjem skriver han sin far en besked om hvorfor han ikke kom til hans første skoledag på ESO. Faren svare at han hørte jo intet fra ham så han vidste ikke om han ville have at han kom. Jeg har snakket med ham hver eneste aften når jeg har lagt ham i seng om det hele. Om hvorfor han vil blive her og ikke op til sin far. Jeg prøver at opmuntre ham til at få snakket med sin far om hvad han synes problemet er. Men han vil bare ikke op til ham igen. Han siger han måske godt kan mødes med ham et sted ude. Han vil ikke hjem til dem mere.
Han vil ikke på ferie med dem mere siger han. Og nu er han også begyndt at snakke om at han faktisk heller ikke vil mødes med ham alligevel. 
Det gør så ondt at se. Han føler jo tydeligt et stort svigt fra sin far. Han føler ikke han har støttet ham når hans kone har været på nakken af ham. Og han siger direkte at han ikke interessere sig for ham. Hans far interessere sig kun for de to andre siger han. Han siger han ikke føler han har noget til fælles med sin far. Min søn er en rigtig computer nørd, og hans far har ikke det mindste forstand på computer, og min søn forstår ikke hvorfor han ikke kan vise lidt interesse for det min søn interessere sig for. Det føler man både jeg og min mand gør.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg tvinge ham til at mødes med sin far, eller skal jeg bare respekter at han ikke ønsker at se ham. Jeg er jo bange for at han vil hade mig senere hvis jeg ikke "tvinger" ham til at få et forhold til sin far igen. For det er jo absolut ikke sådan jeg ønsker det skal være, uanset hvad jeg synes om min ex-mand, er han mine børns far. Og jeg ville selv være fuldstændig ødelagt hvis jeg pludselig mistede mit forhold til mine børn.
Håber i kan se mit dilemma. 
Og beklager denne lange udredelse 

Venlig hilsen
 
M

Renée's svar:

Kære Majken.

Det lyder som en rigtig svær situation I er havnet i. Konflikter og sårede følelser der skygger for et reelt samarbejde mellem dig og din eksmand, og istedet ender det med bitterhed over ting der er foregået, fortiden, og som ikke længere kan ændres. Det er jo sådan, at når de ord og handlinger vi siger og gør, ligesom er lukket ud, står de ikke til at ændre. Og vi mennesker har desværre en tendens til at hænge os i de ting, især dem hvor noget gjorde ondt, eller hvor vi følte os afviste ...........



Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook