Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min søn har været og er plaget af loppebid. Mor vil intet gøre.


Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej,

Jeg har længe været i syv sind over en situation omkring lopper og lus.
Jeg er far til 3 børn og blev skilt for ca 2 år siden. Vi har fælles
forældremyndighed og mor er bopælsforælder. På papiret har jeg børnene hver 2. weekend + ferier men i praksis meget mere. De sidste 4 måneder er der f.eks. kun 3 weekender hvor jeg ikke har haft dem hos mig. Min søn har jeg ydermere også næsten hver torsdag - fredag.

Skilsmissen var mit initiativ, og siden jeg flyttede for ca 2 år siden
har min ekskone stort set ikke vekslet et ord med mig. Jeg er 'luft' og
hun taler til børnene som om jeg ikke er tilstede. Al kommunikation
foregår på SMS og email. Og selv der er kommunikationen mangelfuld.
Overleveringen af børnene er selvsagt akavet, unaturlig og ret uheldig
for børnene. Jeg har tilbudt at gå i terapi med hende for at bedre vores
kommunikation, hvilket hun har afvist flere gange. Jeg har tidligere tilbudt at blive bopælsforælder, hvilket hun var stærkt afvisende overfor.

Den aktuelle situation gælder at deres mor bor på en gård på landet,
hvor de har udekatte. Disse katte kommer ind imellem ind i deres hus, og kravler i ungernes senge. Dette har medført at min yngste fra han var 3 år over et helt år var besat med kløende loppebid, primært på ryggen, men også hals, arme og ben var angrebet. Vi taler nogle gange over 100-vis af bid samtidig, som han kradsede til sår, nogle blev inficeret, og ja, staklen så forfærdelig ud. Han græd ofte ved sengetid, og vågnede ofte om natten og var ked af det fordi de kløede. Det var så utrolig hårdt at være vidne til! (Mine to piger blev sjovt nok stort set aldrig bidt). Jeg behandlede sårene så godt jeg kunne i weekenderne, og især i ferierne fik jeg ham nogenlunde helet. Enkelte fik han ar efter. Men næste weekend kom ham jo bare tilbage med flere bid. :(
Jeg forsøgte i 100-vis af SMS'er og emails at opfordre deres mor til at håndtere situationen, behandle kattene, forhindre de kom indendørs osv osv. Hun tog det meget ilde op. Hun følte nok jeg insinuerede at hun var en dårlig mor osv. Efter ca 1 år(!) fik hun bugt med lopperne, jeg ved ikke hvordan hun gjorde, for den slags detaljer får jeg aldrig noget at vide om, men jeg kunne se på knægten at det virkede. Jeg ved også at hun bl.a. sprøjtede for lopper i soveværelset på trods af, at hun generelt
er imod gift.

Det er nu ca. ½ år siden at lopperne blev bekæmpet, og ja I har nok
gættet det, lopperne er tilbage! Gennem de sidste 4-5 uger har knægten
fået flere og flere bid. Og jeg har her til aften måtte lægge min nu
4-årige dreng i seng, igen grædende og hysterisk pga kløe og smerter fra hævede loppebid på ryggen og lårene. Jeg ved fra børnene, at kattene godt kan finde på at liste indendørs igen, selvom de ikke må. De siger at der "altså er masser af lopper på deres værelse". Så jeg har pænt bedt deres mor tage affære igen. Hendes svar er deprimerende, at der ikke er lopper på værelserne, at jeg ikke skal tro på børnene, og at
"hvis der bare findes én loppe i landet så sidder den alligevel på vores
søn", og hun mener ikke der er noget at gøre. Hun beder mig i stedet
gøre som hun gør, nemlig plastre hans ryg til med sportstape når han
skal i seng, så han ikke kradser hul på bidene(!).

Og dertil har mine store piger lus i skolen, og igen igen igen fandt jeg
lus på den ene i dag. Jeg køber mig fattig i lusemidler. Min datter på 7
år siger at "mor checker os aldrig for lus, for hun kan ikke li' den
slags"(!).

Jeg føler simpelthen, at jeg kæmper en umulig kamp. Jeg kan ikke få de
kryb bekæmpet alene. Det kræver et samarbejde med deres mor, men jeg mærker slet ikke hendes engagement i det.

Jeg ved jeg ikke kan bestemme over hvad deres mor foretager sig i hendes hjem. Men magtesløsheden er ulidelig, og tanken om endnu et år med en søn der er ulykkelig og forpint af loppebid, ja, det magter jeg
simpelthen ikke!

Disse kryb er naturligvis kun ét sted hvor vi har problemer. Vores ringe
kommunikation og elendige samarbejde vedligeholder dette mønster på
flere fronter. Hun er f.eks. imod vaccinationer, og hun vil ikke tage
børnene til tandlæge. Så læger og tandlæger må jeg tage mig af. Ellers
kommer de ikke afsted. osv osv.

- Har I idéer til hvad jeg kan gøre?
- Hvor slemt skal det være før at jeg skal/kan/bør bede
  Statsforvaltningen om at gribe ind?

Mange tak for jeres tid.

Med venlig hilsen
Chief


Hanne's svar:

Kære  ”Chief” 

Først og fremmest synes jeg det er godt du er der så meget som du er. Det må være meget op ad bakke for dig. Det er særlig trist for din dreng som sådan lider under det.

Hvis i har fælles forældre møde i skole/daginstitution – skal du nævne for mor at det skal tages op og hvor meget de der kan hjælpe ”med”. Hvis du fortsat er .........





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook