Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min søn er bange for sin far

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Hanne Søndergård Jensen

Jeg er blevet henvist til dig af vores børnelæge, som min søn var hos i går.

Jeg har en meget kompliceret sag, og jeg har desperat brug for rådgivning. Jeg forsøger at give en kort beskrivelse her:

Min eksmand og jeg har fælles forældremyndighed over datter på 9 år og sønnike på 11 år. Faren har samvær fredag-søndag i lige weekender.
Min søn har det meget dårligt med sin far, og han er bange for at tage hjem til ham. De sidste mange måneder er han stukket af, når hans far har hentet ham. Han er for nogle måneder siden begyndt at få angstanfald, inden han skal hjem til sin far, hvorfor vi var blevet henvist til børnelægen. Han har på det sidste fået det værre og værre, og han kan næsten ikke være i sin egen krop mere. Han har mange tegn på stress og angst. 

Faren har tidligere været voldelig overfor børnene, men siden samværet startede op igen i 3. 2. kvartal 2017 har der kun været tale om psykisk vold, ikke fysisk. Sønnike er dog stadig bange for, at han igen vil slå, og han har det ekstremt skidt med at være hos faren (under sidste samvær overvejede han at gå ud på taget og hoppe ned).

Før genopstart af samvær var der i 9 måneder overvåget samvær i Statsforvaltningen, hvor børnene var trygge ved faren, så samvær blev optrappet med en overnatning per måned til 3 nætter (fredag-mandag). I starten gik det godt, men især min søn fik det hurtigt dårligt, og i november/december var han kommet i dårlig trivsel. I december blev AKT-lederen involveret. I februar var sønnike rigtigt ked af det i klubben, og fortalte en medarbejder, at han slet ikke havde lyst til at leve mere. Vi forældre blev først involveret på dette tidspunkt. Der blev lavet en underretning til kommunen, som lavede en §50 undersøgelse.

Kommunen vurderede, at sønnikes mistrivsel stammer fra forældrenes høje konfliktniveau og dårlige samarbejde, og anbefaler, at han skal opbygge en tryg og tillidsfuld relation til sin far. Deres afgørelse er, at faren og jeg tilbydes familiebehandling. Behandlingen vil foregå individuelt, da jeg ikke vil mødes med faren, da jeg får voldsomme stressrelaterede reaktioner, når jeg ser ham.
Jeg udelukker naturligvis slet ikke, at det høje konfliktniveau har indflydelse på min søns mistrivsel, men han er direkte bange for sin far, (hvilket kommunen ikke forstår), så jeg synes, det er lidt meget at kræve, at han skal tvinges til samvær, når han har det sådan. Statsforvaltningen har brugt den samme sætning i deres afgørelse, men har dog nedsat almindeligt samvær til 2 nætter. Derudover har de besluttet, at sønnike skal på feriesamvær i 5 dage i alle skoleferier.

Statsforvaltningen vil først tage sagen op til behandling igen om 6 måneder, hvis sønnike fortsat ikke vil på samvær. Børnelægen udtrykte, at det er meget lang tid, når han er udsat for så meget pres og stress. Statsforvaltningen skriver samtidig, at han har nået en alder, hvor man ikke kan tvinge ham på samvær, så det må være op til fogedretten at vurdere, om han skal tvinges til samvær.

Faren har i alle disse år nægtet nogensinde at være voldelig over for børnene (han nægter også at have været voldelig over for mig, selv om jeg i næsten 8 år dagligt blev udsat for både fysisk og psykisk vold). Han påstår, at jeg manipulerer børnene til at sige, det de gør. Børnene har været til utallige børnesamtaler, hvor de er fundet troværdige og ikke manipuleret med.
Faren påstår også, at jeg forsøger at fremmedgøre ham for børnene, hvilket Statsforvaltningen har afvist, da jeg altid har støttet op om samværet, og jeg har aldrig holdt børnene hjemme fra samvær, medmindre de har sagt, at deres far har slået dem.

Jeg har virkeligt brug for noget hjælp, så jeg kan hjælpe min dreng. 

Med venlig hilsen

V



Hanne's svar:

Kære V,

Det lyder som om der skal ske noget med det omfang af samvær jeres søn har. Jeg går ikke ud fra der er problemer med jeres datter.  Og jeg læser da også at når der har været overvåget samvær tidligere så er der noget der ikke er godt. 

Så hvad angår jeres søn vil jeg ...



Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc