Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min mor bebrejder min far for alt og har det dårligt hver gang hun skal høre om ham

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej.

Jeg skriver til Jer, da mine forældre ikke kan tåle synet af hinanden og jeg er meget i tvivl omkring, hvad jeg skal gøre når jeg bliver student til sommer. Jeg er 18 år gammel, har en søster på 20 (som bor for sig selv) og mine forældre blev skilt for snart 3 år siden, da min mor blev træt af min far og gik på en meget dramatisk måde.

Min mor har stress og depression, som hun giver min far skylden for. Efter skilsmissen siger hun, at min far har undertrykt hende gennem deres 20 år lange ægteskab og at han ikke har støttet hende osv. Min far forstår slet ikke min mor og er meget ked af situationen. Han kan godt være i rum med hende, bare han ikke skal have lange og seriøse samtaler med hende..

Min mor bebrejder min far for alt, hvad der er sket og har det dårligt hver gang hun skal høre om ham og hun vil helst ikke være i nærheden af ham. For nylig var vi til barnedåb hos min søster, og der ignorerede min mor, min far og ville slet ikke sige hej eller farvel til ham. Det er altid akavet når de er i samme rum og derfor er min søster og jeg altid nødt til at holde 2 fødselsdage osv.

Jeg bliver som sagt student til sommer, og der skal mine forældre være sammen flere gange på kort tid. Både den dag jeg får hue på, til dimensionen og den dag vi skal køre hestekørsel. Hvad kan jeg gøre for at det ikke bliver akavet og for alle får en god dag? Alle siger til mig at jeg skal være ligeglad og lade dem om problemet, men det kan jeg ikke. Jeg ved det bliver akavet og jeg ved at min mor ikke vil sige et eneste ord til min far. Min søster og jeg er meget kede af situationen og vi ved ikke hvad vi skal gøre. Vi kan ikke få dem til at tale sammen, for så bliver min mor mere deprimeret end hun er i forvejen. Har I nogle gode råd, så jeg kan få en god studenter tid, uden at bekymre mig?

Hilsen Natasja

Renée's svar:

Kære Natasja

Først vil jeg sige til dig, at jeg virkelig er ked af det på dine vegne. Hvor må det være en svær situation at stå i for dig. Jeg tror at uanset hvor stor man bliver, så vil det at ens far og mor går fra hinanden altid være smertefuldt på en eller anden måde, og al forskning viser, at det der gør allermest ondt på børnene er når forældrene efterfølgende ikke kan tale ordentligt sammen.

Hvordan du skal få dine forældre til at være i samme rum, aner jeg ikke. Måske er det slet ikke muligt? Måske er det sådan at din mor lige nu på ingen måde kan rumme din far, uanset hvad du gør? Uanset hvad han gør? Jeg ved det ikke, men hun lyder meget fastlåst din mor. Og tvinge hende det kan ingen, hvis hun ikke selv vil. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men hvis det er i nærheden af KBH, så kunne det være du kunne foreslå din mor og far at deltage i et PREP kursus på Center for familieudvikling. Normalt tror jeg ikke forældre til så store ”børn” som dig ville deltage i sådan et kursus, men så tænker jeg, hvorfor i alverden ikke.

Din sorg og dine problemer





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc