Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min mands ekskæreste har forbudt deres børn at se hendes forældre og familie

Anna

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære rådgivning

Åh, jeg håber, at jeg kan holde en sober tone, men er bare nødt til at lukke mine frustrationer ud og høre jer, om vi er helt galt på den med vores bedsteforældreuoverensstemmelser. Og ja, det er en noget rodet sag.

"Kort fortalt".
Jeg bor sammen med min kæreste, 3 dele børn fra hans tidligere ægteskab og min lille datter. Min kæreste har tre SKØNNE børn på 6,9 og 10 år, som han dele 7/7 med ekskonen.

I november gik ekskonen fra sin kæreste gennem 3 år - for 6. gang, fik overfaldsalarm, polititilhold og flyttede ud til sine forældre. Søsteren hjalp (for 6. gang) med at finde et hus og istandsætte til hende. Der var psykologer, krisecenter osv. indblandet.

Imens truede ekskæresten hende med diverse ting - ja ligefrem af kidnappe børn, få hende likvideret med mere.

Ekskæresten er ikke ret glad for de to store børn, og venner og veninder til ekskonen har flere gange henvendt sig til os for at presse på for, at vi fik børnene flyttet væk derfra. Selv ekskæresten ringede til os og sagde, at vi skulle skynde os at få fat i de børn, da hun ikke var i stand til at tage sig af dem (hun er psykisk ustabil og har forsøgt selvmord, og skåret i sig selv foran en af børnene). Vi var meget pressede i den periode, men vi valgte at lave en aftale med børnenes mor om, at vi til sidst fik ungerne, mens kaoset stod på, så de ikke skulle være en del af det.

3 uger efter går ekskonen desværre tilbage til sin kæreste, og familien har meget svært ved at acceptere denne beslutning pga. hans opførsel over for hende og i særdeleshed børnene. Ekskonen forventer fuld forståelse fra familien og forlanger, at ekskæresten nu skal være en integreret del af hendes familie. Det får bedsteforældre og søster til at sige "Nej, tak", men at deres datter og søster naturligvis er velkomne uden kæresten. Dette vil ekskonen ikke accepterer, og hun afskærer derfor al kontakt til sine forældre og søster indtil de vil efterkomme kravet.

Vi bor kun et par kilomenter fra bedsteforældrene, som er nogle dejlige mennesker, der kun vil børnene det bedste. Børnene har været meget ved deres bedsteforældre, der betyder så meget for dem. I og med at de ikke længere bliver inviteret til børnenes fødselsdage, og at børnene ikke må se deres familie, har vi inviteret dem i stedet, når vi holder børnefødselsdag, og det går bare så fint. Min kæreste er meget tæt med ekskonens søster og mand, hvorfor vi også har været derude og holde fødselsdag, for at børnene stadig er en del af den side af familien.

Det har efterfølgende skabt en kæmpe stridighed. Jeg er måske naiv og tænker, at det er en god løsning at børnene stadig kan se familien uden at ekskonen behøver at tale med dem. Men da ekskonen ved, at hun kun kan ramme bedsteforældre og søster ved ikke at lade dem se børnene, må vi ingen kontakt have med dem.

Vi har nu aflyst al kontakt med familien, da vi har tre børn, som i 2 minutter bliver lykkelige over at skulle se deres familien, men tre sekunder efter bliver dårlige og får ondt i maven, da de ved, at mor bliver rasende over det. Vi er så kede af, at børnene bliver brugt som værktøj i denne strid, og at de ikke kan få lov at få de værdifulde minder med deres familie, så nu blander vi os modvilligt udenom.

For at hælde benzin på bålet, så er ekskonen igang med at give os et dårligt ry over for skolen m.fl. for at sikre, at vi vil stå dårligt i forhold til en forældremyndighedssag. Vi har nemlig sagt til hende, at hvis hun og ekskæresten (nuværende kæreste) igen får skabt et så dårligt og ustabilt klima for børnene, er vi nødt til at finde en anden løsning, end den vi har brugt hidtil. Sidste nyt er, at hun har fortalt skolen, at vi bruger børnene og deres bedsteforældre som værktøj til at skabe splid og en ustabil hverdag.

Åh, hjælp... Er det rigtigt af os at afskære al kontakt til børnenes familen - vi gør det kun fordi vi kan se, at børnene inddrages i en voksenverden, som de slet ikke skal tage del i. For grundlæggende synes vi, at det er forkert at fratage børnene en del af deres familie, som de er så tæt knyttet til. Men det nytter ikke, at de er bange for at fortælle deres mor om det. Og vi har prøvet at mægle mellem familiemedlemmerne for børnenes skyld.

Mange hilsner

Den fortvivlede



Anna's svar:

Kære fortvivlede

Puha ja, jeg vil give dig ret i din beskrivelse - det virker umiddelbart som en noget rodet sag. Sikke en masse hensyn, du som bonus-mor har følt dig nødsaget til at tage og sikke en masse overvejelser, du har gjort dig om, hvad der kunne være det bedste for børnene................



Du er ikke logget på.

For at se hele Anna's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc