Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min mand og hans ex


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Jeg skriver til jer, da min mand og jeg står i en vanskelig situation omkring hans søn, O, på 9 år.

Min mand, J, har svært ved at formulere sig, og er verbalt meget usikker - har derfor bedt om min hjælp.

J og hans ex, P, gik fra hinanden for 7 år siden, og indtil han mødte mig, foregik deres kommunikation nogenlunde, og samvær aftalte de indbyrdes - dog som udgangspunkt hver anden weekend og en eftermiddag i modsatte uge.

Da J og jeg mødte hinanden for 5 1/2 år siden, startede konflikterne i det små - P havde nu fået en pige, L, med en anden mand. Først var der uenighed omkring samvær i jul/ nytår, som J aldrig har haft, da han boede selv.

Jeg har en søn på 12 år fra tidligere, som er højtfungerende autist, samt har tourette, hvor samarbejdet med min ex altid har fungeret.

Vi ønskede som familie at have børnene i samme weekender, så drengene kunne have glæde af hinanden, samt holde jul/ nytår sammen - dette kæmpede min mand længe om, hvor det til sidst blev min ex, som vi skiftede weekender med.

Jul/ nytår fik vi på plads, dog ikke uden kamp...

Dertil blev samværet med O ændret, så vi havde ham fra onsdag til søndag hver anden uge, da vi følte eftermiddagen i modsatte uge, ikke var til gavn for O, da transport fyldte en del.

Dette fungerede ca. 3 år, indtil O startede i skole, og J spurgte P, om hun ikke ville samarbejde om transporten.

Nu ønskede O så ikke længere at være hos os fra onsdag til søndag, men i stedet fra fredag til mandag, fortalte P, hvilket ikke virkede rigtigt - vi var igen kede af at få mindre samvær.

Det blev dog sådan, og J begyndte at hente og bringe O i skolen.

Da lillesøsteren, L, begyndte i skole sidste år, mente P, at J nu skulle hente og bringe O på bopælsadressen, da hun alligevel hentede og afleverede L - dvs. fredag når hun havde hentet dem i skole, og mandag morgen inden skole.

J forsøgte igen at få P til at samarbejde om transporten, og foreslog at P afleverede om fredagen, når hun alligevel hentede i skolen - her gik det helt galt...

Hun var nu gravid, og har fornyligt fået en søn med en ny mand, og mente derfor, at J ikke tog hensyn til hende ved at bede hende køre O - skulle hun køre, blev det om søndagen, og vi ville så miste endnu en dag.

J forsøgte længe med konstruktiv dialog, idet han ikke ønskede yderligere reduktion af samværet...

I forhold til vores hverdag, familie og arbejde, ville fredag være den bedste løsning, hvor vi så afleverede O om mandagen...

Vi har været nødsaget til at skrotte vores bil nr. 2. Behovet for to biler har kun været der på baggrund af, at P ikke har villet samarbejde konstruktivt om transport ved samvær - især fredage ved samværsstart vil vi fortsat have brug for 2 biler, hvis P fastholder hendes beslutning.

Vi har begge fået arbejde i kort afstand fra vores hjem, og har i realiteten ikke brug for en ekstra bil i hverdagen...

Pludselig fortæller P, at O ikke ønsker at være hos os til mandag, og hun fremover hentede om søndagen, samt at J ikke skulle komme på deres matrikel, så O skulle hentes og bringes til kantstenen - fortvivlet stod vi igen tilbage, og kunne intet gøre.

Samværet efter stod O med sin mormor ved kantstenen, hvor hun gav J beskeden; "P kan ikke klare mere, så fremover skal du ikke kontakte hende, og O kommer ud til dig, og går selv ind efter samvær - al kommunikation foregår gennem O... O's medicin (astma) ligger på serveren, så kan du hente det på apoteket, så du har ved dig..."

Endnu en gang stod J fortvivlet tilbage - denne gang havde O været vidne til mor og fars konflikt. O er nem at "manipulere", og ønsker ikke at gøre mor eller far ked af det - vi mærkede straks, at J og P's konflikt påvirkede ham, selvom han ikke sagde noget...

Min mand og jeg drøftede situationen, og hvad vi skulle stille op...

Vi tog en kort snak med O, hvor vi fortalte ham, at det var vigtigt, at han sagde, hvis der var noget, han var ked af - fortalte at konflikten mellem mor og far, intet havde med ham at gøre, og det vigtigste var, at han havde det godt. O var ked af det, åbnede lidt op, og fortalte, at han var ked af, at han selv skulle gå ud/ ind hjemme ved samvær - han ville gerne, at far stadig fulgte ham ind, og ville gerne, at J sagde det til P.

J skriver til P, hvad O har sagt, og at J var ked af, at konflikten var endt med at gå udover O, da de jo var voksne mennesker, og burde kunne klare dette indbyrdes som forældre - de begge ønsker jo det bedste for O. Hertil svarede P, at hun tog en snak med O, når han kom hjem - hun havde ikke mere at sige til det.

Mandag morgen får J en besked fra P, hvori hun skriver, at O er brudt grædende sammen. Hun mener, at vi har overfuset O, og tvunget ham til at sige noget, han ikke ønskede. Samtidig kommer hun med skældsord om, hvordan vi har behandlet hendes barn, og at J skulle styre sin kone, og at jeg (konen), skulle holde mig langt væk fra hendes søn. Hun skriver, at jeg har ydet psykisk terror på O hele weekenden, og hvordan J kunne tillade det. Ligeledes skriver hun, at jeg nok burde koncentrere mig om min egen vanskelige søn...

P kender kun lidt til min søns historie, men ved ingenting om hans behov qua hans vanskeligheder, eller hvordan vi tackler dette - P har ingen indsigt i vores hverdag, og ved kun meget lidt om den.

P ser ikke hvordan struktur, planlægning og forudsigelighed støtter og skaber ro i hverdagen, hvor for høje krav og mange valg i stedet skaber unødig usikkerhed - hun mener i hvert fald ikke, at O har gavn af at blive inddraget i min søns (vores) "system/ struktur".

Det skal lige nævnes, at jeg kun kortvarigt var hjemme den weekend, hun omtaler, da min søns farmor lå døende fredag, hvor min søn og jeg var inde for at sige farvel, og lørdag var jeg der 100% for min søn - denne dag døde farmor, og vi var for sidste gang inde at se hende. Dvs. en weekend hvor mit fokus var på min søn, som virkelig havde brug for min omsorg, og min hjælp til at bearbejde sorgen...

Situationen virker ubeskrivelig absurd - at blive beskyldt for en krænkende adfærd, som står i så stærk kontrast til den sorgfyldte virkelighed.

J skriver tilbage til P, at de ting hun skriver, ikke hænger sammen med virkeligheden, samt at O har givet udtryk for en god weekend her. Derudover skriver J, at han må tage snakken med O, når han kommer igen - vi stod meget fortvivlede og uforstående overfor hendes beskyldninger. P skriver, at O har været med til at skrive beskeden, og at hun havde lovet ham, at emnet nu var lukket, så J skulle ikke snakke med O om det mere. Vi var meget berørte af situation, og snakkede om, hvad vi kunne gøre og ikke gøre - vi havde aldrig ønsket at O, skulle blive inddraget...

Da O kommer 14 dage efter, kunne vi mærke på ham, at han var utilpas, og hans adfærd var ændret - alt hvad vi gjorde og sagde (intet om episoden), gjorde han modstand imod, hvor J til sidst var nødt til at tage snakken med ham.

O bryder sammen, og siger, at han ikke har sagt, hvad J fortæller, P har skrevet - O siger, at P har læst beskederne for ham, og tror ikke på J. O taler meget voksent, og bruger ord, han ikke kender betydningen af. J føler sig i den grad magtesløs, for O mener P, altid har ret - dog siger O til sidst, at P flere gange har sagt, at han skal ringe, hvis vi "udspørger" ham, samt at P har snakket meget om episoden - J må dog ikke sige noget til P, da O ikke ønsker, at gøre hende ked af det...

Vi står herefter med en dreng, som skaber unødige konflikter - har P sagt en cola er grøn, er den grøn, og sådan er det ved samvær fremover. Al samvær herefter starter med, at O skal ringe hjem for at fortælle, om han vil hjem lørdag eller søndag.

O bestemmer nu også, og skal tage stilling til, ved hvert samvær, om han vil komme og hvor længe - samvær med O er nu uforudsigeligt og på "hans" præmisser.

Vi kan mærke, at O's hoved er på overarbejde, og føler, at han får for mange valg - P mener derimod, at O er stor nok til selv at bestemme. P mener også, at O's adfærd har ændret sig, fordi han ikke kan rumme samværet hos J, da O er bange for at blive "afhørt".

En dag, efter vi ikke har set O i 4 uger, nævner P igen, at O har det svært, og er trist - uden at kommentere på det, tænker vi, at det jo ikke kan være os/ her, den er gal, for vi har ikke set O længe.

I juli fik O og J invitation om en far/ søn-lejr med O's klasse fra fredag til lørdag, som lå på min søns fødselsdag, hvilket J snakker med O om - O vil hellere være med til fødselsdagen (som ligger i samværsweekenden), siger han. 2 dage før fødselsdagen/ samvær ringer O grædende til J - han har ombestemt sig.

J forklarer at deres (børnenes) fødselsdag, er de vigtigste, vi skulle have gæster, samt det ikke kunne lade sig gøre - O ønskede jo også, at vi var hjemme til at fejre ham på hans fødselsdag, forklarer J. J står igen uforstående tilbage, og skriver til P, at hun godt kunne have bakket op og samarbejdet omkring dette, i stedet for at få O til at ringe, så J skulle tage den over tlf., når P vidste vi skulle holde fødselsdag...

P svarer, at O lå grædende på sengen efterfølgende og at J som far, godt kunne tænke på sin søn, og taget med på lejr - igen skulle hun se, hendes søn få nederlag pga. hans far, og hun ville aldrig sige nej til O.

Endnu en gang føler vi os magtesløse - vi mener ikke, at vi handler forkert, men alligevel er der altid noget galt. J har altid stået for transport begge veje samt tøj, overtøj, støvler m.m.

Min ex bor 100 km væk, og her deles vi om transporten, og finder altid ud af at bytte indbyrdes ved behov - tøj kommer med herfra, og skal de noget specielt taler vi om, hvad han mere får brug for..

J's ex bor 30 km væk, og mener J har det for nemt, når han ikke har mere samvær med O, end det han har. Det er jo noget, P har besluttet, for J er ikke blevet hørt - O føler vi, er præget af P's beslutninger, som vi har svært ved at stå imod, når O er hos hende størstedelen af tiden.

P har den fulde forældremyndighed, da hun i sin tid, da de var sammen, og fungerede sammen, forklarede J "fordelene" - han så det ikke som et problem, og at det betød noget fremadrettet, hvilket han fortryder i dag.

Jeg har forklaret J, at han er nødt til at kontakte Statsamtet, så der kan komme en afgørelse og nogle retningslinjer for samværet - det er ikke hensigtsmæssigt for nogen, især ikke O, som situationen er nu. O har brug for stabilitet, og få mere ro omkring sig, hvor han ikke skal tage unødvendige valg. J har meget svært ved det, at skulle i Statsamtet, og frygter, at det vil gå mere ud over O - J tænker nogle gange, at det ville være nemmere at frasige sig samværet, hvilket han jo slet ikke ønsker. J er bange for at såre O i "kampen" med P - bange for at stå som den "skyldige" i O's øjne, da det er J, der vælger at gå i Statsamtet. J frygter Statsamtet, og en evt. konflikt mægling, da han ikke er så stærk verbalt som P - frygter at "kampen" bliver forgæves, hvis han ikke formulerer sig "godt nok".

Jeg vil støtte min mand, gå gennem ild og vand for ham, men denne "kamp" kan jeg ikke kæmpe for ham - jeg kan kun hjælpe og guide ham, så han føler sig godt rustet til at kunne argumentere for sine bekymringer og tanker i forhold til samværet med O. J er bange for, om det vil skade O mere end det gavner - dog kan vi jo se, situationen, som den er nu, på ingen måde er hensigtsmæssig for O.

J har bedt om min hjælp til at skrive et brev til Statsamtet, hvilket jeg selvfølgelig vil - P vil helt sikkert påpege dette, og påstå, at ordene ikke er J's. J er derfor bange for, om Statsamtet vil tro ham, når han ikke vil kunne udtrykke og formulere sig som i brevet.

Flere gange har J forsøgt at få en dialog med P, da han håbede, at de kunne nå til enighed, men dette har P hver gang afvist, og i stedet kommet med yderligere konflikter.

Vi ser P som en god mor, og nævner ikke vores frustrationer omkring hende overfor O. P har altid vidst, at hun kunne bede om hjælp ved behov - dette har vi flere gange vist, bl.a. taget fri ved O's sygdom, eller hvis hun er blevet indkaldt til hastemøde på arbejde, hvor vi så har trådt til. Hun har ofte (førhen) givet udtryk for, at O altid var glad for at være her, og at det betød meget for hende, at samværet fungerede - relevante informationer blev givet begge veje, så alle var opdateret i forhold til O's ve og vel. P er en intelligent kvinde, og derfor er det så svært at være en del af "hendes spil" af usande og uretfærdige beskyldninger samt handlinger. Inderst inde ved hun jo, hvem vi er, hvad vi står for, samt hvad vores tanker omkring O og samarbejde betyder - det har hun jo selv givet udtryk for tidligere.

Vi står virkelig magtesløse tilbage, og kan ikke forstå, hvordan vi er endt her. J kan godt se, at han har "føjet" hende langt hen ad vejen, for at undgå konflikter - "mere' vil ha' mere'", og nu hvor J ikke længere følger P's anvisninger, ser hun J som egoist. P har alle dage fået opfyldt hendes krav/ ønsker eller (indirekte) fået vendt situationer til hendes fordel - desværre er det nu endt med O i midten, og J som den uretfærdige.

Ja, det blev en længere afhandling, trods dette er den korte version - svær at korte mere ned, da mange frustrationer, tanker og episoder ligger bag.

Samværet, som det er nu;

- J henter fredag på bopælsadressen (ved kantstenen)
- P henter lørdag eller søndag, afhængig af O, her (ude ved vejen)
- Medicin køber vi selv til O
- Tøj, støvler, overtøj m.m. sørger vi selv for
- Fødselsdagsgaver når han skal til fødselsdag med klassen i samværsweekenden
- J betaler selvfølgelig børnebidrag, som han skal

Flere af tingene ser vi ikke som et problem, og har intet imod at stå for, men pga. konflikten med P, ser vi os nødsaget til at "kigge på hele pakken". Derudover har J flere gange hentet og betalt for medicin, når P har talt med lægen omkring O - ofte om fredagen inden samværet her. Selvfølgelig skal O have penicillin, øjendråber eller andet, og vi køber det med glæde, da det handler om O's helbred - dog lidt pudsigt, at hun ofte snakker med lægen fredag morgen inden samvær. J har også betalt for en fodboldsæson, fordi P mente, de skulle dele udgifter til fritidsaktiviteter.

O bliver aldrig sendt hjem i beskidt tøj, og tøjet hjemme fra P, som han kom i, bliver altid vasket, så han får det rent på hjem. Underbukser har vi "byttet" fra weekend til weekend, men P påpeger gang på gang, hvis han ikke har dem, han kom i, med hjem, hvilket O også nævner, når han kommer - vi vil dog ikke sende O hjem i brugte, hvis de ikke er nået at blive vasket.

Vi ved jo heller ikke længere, hvor længe han bliver - ønsker derfor heller ikke, O's vasketøj bliver fokus, når han er her.

Vi har brug for råd og vejledning i forhold til vores situation;

Hvad skal vi gøre?

Hvad kan J gøre?

Hvordan står J stillet i forhold til en sag i Statsamtet?

Hvad har J "ret til"?

Er vi uretfærdige og egoistiske?

Har vores hverdag og familie som helhed betydning, hvis en samværsordning skal vurderes - ser Statsamtet på det?

Hvilken betydning har det, at P har den fulde forældremyndighed?

Hvilke chancer har J for at få del i forældremyndigheden igen?

Hvor meget vægter det, at P har andre børn at tage hensyn til qua vores familie?

Er der stor sandsynlighed for, at O bliver indkaldt til samtale, hvis vi mener, han ikke er moden nok til at se og udtrykke egne behov?

Samvær handler om barnet - vi mener dog ikke, at vi handler imod O's behov, men nærmere at P har stor indflydelse på O's valg. P's indflydelse mener vi ikke gavner O, og O virker mere frustreret - han er ikke moden nok til, selv at kunne udtrykke de behov, som han er kommet med, og virker meget usikker i hans valg...

Hvilke råd kan I give i vores situation?

Hvordan kan jeg støtte min mand bedst?

Håber I kan vejlede os i denne uholdbare situation.

Med venlig hilsen

2 fortvivlede forældre



Renée's svar:

Kære 2 fortvivlede forældre.

Det var et meget langt brev med rigtig mange informationer, mange sårede følelser og ting der bliver blandet sammen. Du skriver bl.a., at I er nødt til at kigge på hele pakken lige pludselig i det der er problemer omkring samvær, hente/bringe. Det er jeg faktisk ikke enig med dig i. I stedet tænker jeg, man lige netop ikke skal begynde at gøre det, at kigge på økonomi, fortid, hvordan i gjorde i sidste uge, og alle de fejl der er blevet begået undervejs. Der vil altid blive begået fejl, sådan er vi mennesker, fyldt med dem, men hvis vi skal hænge os i dem, er en ting helt sikker, så er...





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook