Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min ex kæreste også er meget indelukket, tilknappet og tavs

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebarn

For halvandet år siden blev jeg skilt forholdsvis udramatisk. Mine børns far valgte at flytte fra fælles hus, hvor jeg fortsat bor som bopælsforældre med vores to børn - en dreng på syv år og en pige på fire år. Ingen af os har fundet seriøse kærester og vores børn har altså ikke oplevet forældre med andre partnere endnu.

Min dreng har hele livet været forholdsvis sky og haft svært ved at socialisere. Han er rimelig indelukket og har til tider svært ved at få venner. Han startede i skole ca. en måned efter hans far valgte at flytte fra mig. Hans første elevplan var ikke særlig positiv. Hans børnehaveklasselærer beskrev ham som ikke interesseret, asocial og indelukket. Han blev beskrevet som ikke interesseret i at røre sig, deltage i undervisning eller i det hele taget være med.

Hun foreslog, at han blev observeret af en psykolog, da han også lavede lyde i timerne. Psykologen vurderede, at han blot manglede opmærksomhed og mente ikke der var noget galt (han går i en klasse med 22 drenge og syv piger). Efter flere møder blev vi enige med skolen om, at alle partere skulle være opmærksom på at hjælpe ham socialt til at få en plads i klassen.

Hans far er gammel soldat og har ti år bag sig som minerydder i militæret. Min dreng ligner meget ham, idet min ex kæreste også er meget indelukket, tilknappet og tavs. Men pludselig får han vredesudbrud, som kan være ret voldsomme. Han har tinnitus og larm forstærker hans temperamentsanfald. Min dreng har lidt det samme - forstået på den måde at han stiller utrolig store krav til sig selv. Han forsøger sig helst ikke med noget nyt med mindre han ved han kan det til UG - det betyder at han sjældent prøver kræfter med sine grænser. Fx vil han ikke fortælle foran de andre elever, lege i tumlesal, prøve rulleskøjter i skolegården eller synge til julefesten sammen med de andre. Her hjemme både danser og synger han flere gange om dagen. Fejler han bryder hans verden sammen og han flipper ud. Især hvis jeg spørger ham hvad der sker for ham. Han bliver ulykkelig og vred.

Her til aften gik det galt da han skulle løse en matematikopgave. I aften blev jeg så ved med at spørge hvad som sker når han får "krise" som vi kalder det. Han forklarede det meget fint med at det var som om han havde en boks i maven som åbnede sig og så kom alt det ud som gjorde ham ked af det. Han siger at han kan ikke li når boksen åbner sig og vil helst holde den lukket. Det gør han ved at trække vejret dybt når der sker ting han bliver ked af og lukker det inde i boksen.

Og her er det så mit spørgsmål kommer......jeg er i tvivl om jeg selv kan få ham på rette vej. Jeg kan jo godt se, at han er blevet en lille dreng, der gemmer ting væk i en "boks", som han så fint beskriver det. Jeg har bedt ham en gang i mellem at åbne boksen så jeg kan se den og det har han lovet mig, men er det nok? Skal jeg tage ham til psykolog eller hvad skal jeg gøre? -han er en følsom dreng og jeg vil nødig overskride hans grænser, men jeg vil heller ikke have en dreng der går og bærer på alt muligt som påvirker hans trivsel og sind.

Skolepsykologen foreslog den gang, at han evt. kunne deltage i nogle grupper, som var etableret for børn i sorg. Her ville han møde andre børn der også har haft udfordringer....men jeg ved ikke om min dreng er i sorg. Han har på intet tidspunkt reageret direkte over skilsmissen og siger det er fint, at far er flyttet. Det ved jeg selvfølgelig godt ikke er sandheden og så alligevel. For hans fars og mit samliv var ikke godt og præget af vredesudbrud fra farens side af, så måske det er en lettelse at være sluppet af med sure vrede far(?).

Deres far har fortalt dem, at han er flyttet for at kunne blive en bedre far, der netop ikke får alle de vredesudbrud. Nogle gange synes ungerne, at han er blevet en bedre far, men så kommer de alligevel hjem af og til og fortæller, at far bliver vred og fx slår i bordet.

Vores dreng har helt klart være prøveklud for de udfordringer det er når man får børn. Jeg så først min ex kærestes vrede efter vi fik børn.

Generelt har jeg en glad og trivelig dreng og det går meget bedre med legeaftaler og trivsel i skolen. Men det er fortsat svært for ham og hans generthed hjælper ikke på det. Og han får som sagt fortsat "kriser", fordi han har så store forventninger og krav til sig selv. Det vil jeg meget gerne lave om på men, hvordan får jeg ham på rette spor? Er det helt ad helvedes til med ham eller er det normalt at en dreng på snart otte år har en praksis med at gemme de ubehagelige følelser væk og for alt i verden undgå at græde?

Jeg er ret alene om forældreskabet. Min ex kæreste har ikke så meget energi ej interesse i at deltage i skolelivet og de sociale elementer, der følger med her. Han er også ret asocial og generelt sky overfor folk. Han siger ikke særlig meget og holder sig meget for sig selv. Han er ikke nogle lærerig rollemodel for vores dreng og søger ingen dialog med mig om vores børn. Han lytter til mine bekymringer osv men følger generelt blot med. Fx møder han op til forældresamtale (dog kun dem der går specifikt på hans børn), men han siger som regel ikke noget. Jeg er der hvor jeg gør mange ting selv uden hans involvering - han virker så ligeglad og det er mere besværligt for mig at forsøge at involvere en part, der ikke vil involveres.

Håber det hele giver mening for jeg er frustreret og ked af det.

Mange hilsner fra

L

Renée's svar:

Kære L

Jeg tror bestemt ikke det er rent af helvede til med din lille dreng, slet ikke. Jeg synes du bringer en del op der kan være grund til at han reagerer som han gør lige nu, ting der hører til alt det der er sket for din søn pga. at hans far og mor er skilt som f.eks., at hans verden pludselig er meget forandret og at han nu skal deles mellem to hjem. Men også ting der hører til det liv du og din eks havde sammen så som vredesudbrud fra fars side og ting der måske hører med til din drengs natur og temperament som f.eks. hans generthed og perfektionisme.

Grunden til at du skriver er fordi det ikke går så godt......





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc