Opret ny profil (Gratis) - Log ind

Min eksmand og jeg har 2 donorbørn. Hvad kan jeg gøre for at min nuværende kæreste kan få børnene hvis der skulle ske mig noget?

Elisabet

Tilbage

Læs om redaktørerne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn

Spørgsmål:

Kære Rådgivere.

Det vigtigste i denne verden er mine drenge på 3 og 5 år. Jeg har forsøgt at gøre alt for at beskytte dem. Min eksmand og jeg var meget forelskede da vi mødtes. Få uger før vores bryllup opdager vi at min eksmand er steril og drømmen om en familie syntes knust. Min eksmand ønskede ingen betænkningstid men talte straks om adoption eller henvisning til donorklinik.
Efter store overvejelser beslutter vi os for at få to donorbørn med samme donor. Jeg insistere på at få to børn, da jeg har læst at det er godt for donorbørn at de har en "ægte" søskende at kunne spejle sig i og vokse op med...ligesom jeg mener det i det hele taget kun er en fordel at have søskende.
Alt syntes godt, men under graviditeten ændre vores forhold sig alligevel gradvist. Min eksmand begynder at distancere sig og bliver hurtigere irriteret. Efter fødslen kollapser hans verden og vi tror det er en fødselsdepression. Han går i terapi men det bliver hele tiden værre. Vi finder en ny psykolog og jeg går med ham, for at hjælpe ham igennem krisen og finde ud af hvad jeg kan bidrage med. Jeg håber inderligt at redde min familie men samtidig virker han meget psykisk ustabil og jeg er nødt til at beskytte børnene. De kommer i første række.
Da vores første barn er knap 2 år og jeg har født vores anden søn eskalerer situationen. Alting er min skyld. Jeg tager væk med børnene i weekender og forsøger at give ham luft. Han begynder at opfinde regler for hvordan jeg må tale til ham feks. må jeg ikke sige " Er du sød at række mig kaffekanden" for så er han ikke sød hvis han ikke gør det... Han får raserianfald og raserer lejligheden så vores 2årige bliver bange og græder. En aften er han ved at lave mad, hakke grøntsager med en kniv og jeg får spurgt forkert ind til hans dag. Han ender med at pege kniven imod mig, hans hænder ryster af vrede og jeg kan se i hans øjne at han er væk. Vores 2 årige græder hysterisk i køkkenet og jeg overvejer om jeg kan nå at flygte væk så han ikke ser det jeg frygter kommer. Men jeg kan ikke røre mig. Jeg føler at jeg står overfor en frådende hund der kun venter på et tegn til at springe på mig. Han smækker kniven ned i skærebrættet og forsvinder ind på soveværelset. Jeg begynder at dække bord mens jeg holder øje med døren, tænker hele tiden at han har været vred mange gange og at dette bare var i en uheldig situation, men min mavefornemmelse siger noget andet og jeg ved ikke hvad der er op og ned. Jeg går med min søn på armen og trøster.
En time senere spiser vi alle fire aftensmad. Han er rolig igen, men vi taler ikke sammen og jeg tænker hele tiden at jeg overreagerer på en uheldig situation, lige indtil han kigger på mig henover bordet. Hans øjne er fulde af had og han hvisker; Det kunne have gået helt galt for dig ude i køkkenet tidligere, hvad tænkte du på... Jeg tror aldrig jeg har været så bange som der. Jeg skyndte mig at sige at jeg var ked af at jeg havde opført mig så dårligt. Han spiste op og gik i seng. Jeg sad oppe hele natten i køkkenet og googlede efter hjælp. Fandt Danners krisecenter og tog på deres opfordring flugten med børnene næste morgen efter han var taget på arbejde.
Efter et halv år på krisecenter med psykolog bistand, var konklusionen fra denne dygtige og anerkendte krisepsykolog at det var mig der var fjenden og målskiven for min eksmands vrede og at jeg aldrig igen måtte være alene med ham. Børnene var ikke i fare for hans vrede, men det kunne de blive senere hen som teenagere ved provokation eller ved anden væremåde der udfordrede hans indre vrede. Så jeg beder til gud om at hun har ret for børnene ser ham hver anden weekend.
Jeg har fundet en kæreste der er psykisk stabil og som ikke selv har nogen børn. Han ønsker kun det bedste for mig og drengene. Vi har de seneste to år været en lykkelig familie, med masser af familie udflugter. Min ældste dreng på 5 år og han har et særligt tæt forhold. Det er ham der går til svømning med ham og i det hele taget er han der for drengene på daglig basis. Vi har købt hus sammen, med trampolin og gynger i haven. Næste investering er campingvogn og campingferie mens de er små...Vi dukker op til diverse arrangementer i børnehaven og det gør min eksmand også. Han bifalder vores liv og de rammer vi har skabt for drengene og samarbejdet fungere i høflig tone. Vi er enige om kun at tale positivt om hinanden og vise børnene at vi kan være i samme rum.
Men jeg er bange, jeg kan se når han ikke har det godt psykisk. Hvis han står bag ved mig. Jeg drikker ikke ellers men det hjælper at på frygten at hælde 2-3 shots ned vi jeg skal alene ud til et arrangement hvor han også deltager. Jeg frygter hver 14. dag når han skal have drengene, da jeg ikke er der til at beskytte dem. Min eksmand vil gerne være en del af mit nye liv og passe drengene i mit og kærestens nye hjem, men jeg vil for alt i verden ikke have ham tæt på.
Han formår ikke altid at passe på drengene. Har taget den store dreng med en hel dag på stranden uden skygge, solcreme eller nok væske. Da jeg hentede ham talte han i febervildelse.
Jeg skrev en mail til min eksmand om dette og han beklagede men jeg havde jo ikke informeret ham om hvordan han skulle tage sig af børnene og nu havde han efterfølgende købt soltelt, solcreme og drikkedunk som jeg fik et billede af på MMS. Det er tydeligt at det er min skyld hvis han gør noget forkert i samværet med børnene og derfor mit ansvar altid at være på forkant og informerer ham om hvordan han skal passe på børnene. Jeg er blevet tildelt en rolle hvor jeg fremstår utroligt kontrollerende og overbeskyttende ifht. Deres samvær, men min eksmand tager altid mine ord til efterrretning og takker for dem. Han siger endda nogle gange at det var godt, jeg ringede for det havde han ikke tænkt på. Han tager udgangspunkt i egne behov og ikke børnenes. Han mener vi skal have et møde hver uge hvor jeg fortæller hvor børnene er henne rent udviklingsmæssige, så han ved hvad han skal være opmærksom på. En ting han selv havde tænkt over var forkert var da han havde holdt den store dreng ud ad vinduet fra 5. sal for at vinke farvel til farmor, da han var tung at holde og der var langt ned. Som min dreng selv siger om denne episode: Det gør han aldrig mere mor, aldrig mere. Jeg har talt med min 5 årige søn om at han altid kan ringe til mor eller sige han vil hjem og at han har lov til at sige nej. Jeg har sagt til lillebror at han skal adlyde storebror når han er hos min eksmand.
Min eksmand har ikke ønsket øget samvær med drengene til jul og ser gerne de bliver afhentet tidligt i hans weekender. Jeg er lykkelig for dette og forsøger at begrænse samværet.
Min eksmand har ikke ønsket at blive udredt og har derfor ikke nogen diagnose.
Det var en lang historie men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal kunne spørge om dette:
Hvis der nogensinde skulle ske mig noget, hvad kan jeg så gøre for at sikrer mig at min nye kæreste får lov til at beholde drengene i vores hjem og lade dem vokse op i de trygge omgivelser vi har skabt sammen gennem de sidste 2 år.
Min eksmand har underskrevet en erklæring om at være børnenes far omend de er donorbørn og deres biologiske far er ukendt. Min kæreste har ingen rettigheder, men det er ham der hjælper med at få dem i tøjet om morgenen og kysser dem godnat om aftenen. Han er en fast del af deres daglige omsorg og pleje og ønsker dem i hans liv. Hvordan sikrer vi en fortsat tryg opvækst efter alt det de har været igennem og hvordan beskytter jeg børnene fra en velmenende men psykisk syg eksmand.
Jeg har meget på hjertet og ingen at dele med, så det var en lettelse at få det skrevet ned.
Jeg håber I kan hjælpe mig alle gode råd er værdsat. I er velkommen til at redigerer i indlægget måske kan dele af det bruges og hjælpe andre..

Med venlig hilsen
T

Elisabet's svar:

Kære T

Tak for din mail.

Som jeg forstår din mail har du og din eksmand fælles forældremyndighed.
Såfremt du måtte dø før dine børn er myndige , vil statsforvaltningen med hjælp fra kommunes familie-afdeling ..........

Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

Samværs ordninger
Bopælsspørgsmål
Skilsmisse
Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Besøg os på Facebook