Spørgsmål:
Hej I gode rådgivere
Jeg skriver for at høre jeres mening om princippet for samværets begyndelse/ophør... om I anbefaler afhentning eller aflevering og om I anbefaler, at det sker på bopælene eller et neutralt sted.
Jeg har en holdning, som I naturligvis gerne må udfordre :-)
Og en holdning som I nok kan gætte, kolliderer med min ekskones.
Afhentning eller aflevering?
Jeg finder, at afhentningsprincippet er et enkelt og godt princip, der tjener børnenes bedste.
Ved afhentning ligger ansvaret for overholdelse af tiden på den forælder, der skal hente børnene.
Skulle en af os komme for sent fordi bilen eller andet gør knuder, ja så generes børnene ikke af det, for de leger bare uforstyrret videre, indtil meldingen kommer, at der er afhentning om 10 min.
Ligeledes gøres afskedssituationen så kort som mulig, for når børnene er kommet ind i bilen, er det gensynets glæde der tager over. Modsat vil en afleveringskøretur kunne være ulidelig lang og trist, fordi det trækker afslutningen på samværet ud.
Hvor...bopælene eller et neutralt sted?
I og med at jeg hylder afhentningsprincippet, så holder jeg naturligt nok også på, at det skal foregå på vores bopæle.
Jeg forlanger ikke, at den afhentende forælder skal indenfor og hyggesnakke. Et varsel pr. sms er ok, så kan børn og bagage være klar ved kantstenen.
Grundlæggende tænker jeg, at børnene vil opleve det som meget mere behageligt end hvis de skal overdrages på en parkeringsplads eller ved en ferielukket institution. Også uanset om det sted, så ligger blot 5 min. kørsel fra hvor de lige har været på samvær.
Ved skilsmisse er der mange følelser på spil og disse kan have afgørende indflydelse på parternes holdning.
I min situation oplever jeg min ekskone nægte at køre til min bopæl, som er vores tidligere fælles hus.
Det vil hun ikke, efter at hun solgte sin andel af huset til min kæreste, som så naturligvis er flyttet ind.
Det kan jeg godt forstå kan være en kamel at sluge, men min forståelse ophører, når jeg samtidig oplever min ekskone parkere foran huset for at besøge naboen. Eller bare fortsat have sin gang i landsbyen for at besøge andre venner.
Så føler jeg, at min ekskones modstand alene har hende selv i fokus og ikke børnene og at de oplever disse skift mellem hjemmene som trygge og stabile skift, de ikke behøver bekymre sig om.
Jeg har bedt Statsforvaltningen om at rådgive om/afgøre denne problemstilling, hvilket sker til oktober. Indtil da afviger jeg fra mine principper og kører børnene mellem hjemmene.
Med venlig hilsen
Troldefar
Renée's svar:
Kære Troldefar
Hvorvidt man henter eller afleverer sine børn, har jeg faktisk ikke en mening om, det synes jeg man måske kunne spørge børnene om. Hvad synes de fungerer bedst for dem, har de en præference? Jeg tænker dog det er bedre at de bliver hentet eller afleveret i deres hjem, i stedet for på en rasteplads eller en parkeringsplads eller andet, hvis det er muligt. Der kan dog være tilfælde hvor man f.eks. bor meget langt fra hinanden og derfor deles om at køre, og mødes på halvvejen. Det jeg synes der er rigtig vigtigt når man henter eller afleverer, er, at man forsøger at skabe så afslappet og så tryg en stemning som muligt. Hvilket betyder at man hilser ordentligt og pænt på hinanden, og man siger ordentligt goddag og farvel til sine børn.
I jeres situation er det så måske ikke en god ide at spørge....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her