Spørgsmål:
Hej Renée.
Jeg skriver til da jeg står i en situation, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg har en datter, som bor en uge hos mig og en uge hos sin far. Denne ordning har vi haft siden hun var 4 år. Hun fylder 13 til maj. Hun har adresse hos sin far da det har været vigtigt, at hun kunne forsætte i den samme børnehave og skole og det er et godt miljø.
Min ex mand og jeg har et godt sammenarbejde og vi kan tale godt sammen, gå til skole møde og klasse fester sammen med vores datter. Når vores datter skal noget i den andens uge henter vi hende bare og hun bestemmer selv, hvad hun har lyst til - f.eks. har jeg ferie i hans uge bytter vi bare uden problemer. I min uge går hun til sine aktiviteter her, og der kører vi hende afhængig af hvem af os der kan. Min ex mand elsker hende over alt på denne grønne jord og prøver, at lave noget med hende når hun er der. Jeg selv laver mange ting med hende så som shoppeture, snakke, film og tv .
Nu til problemet!
Min datter ønsker ikke denne ordning mere og ønsker, at bo hos mig. Dette har hun fortalt mig mange gange, men hun siger ikke noget til min ex mand, da hun er bange for hvordan han vil reagere. Hun siger til mig at hun ikke ønsker, at lave noget med hendes far når han foreslår noget. Hun ønsker, at jeg lige kan ordne det. Jeg har derfor talt med min ex mand omkring vores datters ønske, og det er han ikke med på. Han ønsker, at det bliver som det altid har været, og hvis jeg bliver ved med, at sige noget vil den nuværende fleksibilitet ikke længere være der fra hans side. ( Han vil blive sur, ked af og lidt vablet aggressiv).
Han syntes også det er underligt, at jeg siger noget og at han ikke har hørt noget fra vores datter. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere dette og kan ikke lide, at min datter er ked af det. Jeg synes jeg er en dårlig mor, men jeg kan ikke have min datter ikke trives. Min ex mand er selv skilsmissebarn og har haft massivt svigt fra hans mor. Han ønsker ikke, at svigte vores datter og siger nogen gange, at sådan er livet. Jeg har tænkt på, at tage kontakt til statsforvaltningen, men ved også at så kommer vi ikke til at være i stue sammen mere.
Jeg må indrømme, at jeg også syntes det er svært, at tale med min ex mand om dette. Jeg var også den der ville skilles i sin tid da vi var vokset fra hinanden. Så jeg vil altid være den der gik og jeg tror nogle gange han kun høre bla. bla. ovs. Jeg har ikke fortalt min ex mand, at jeg skriver dette til dig. Jeg håber du kan give mig nogle redskaber jeg kan bruge, og ikke mindst min datter.
Mange hilsner fra en fortvivlet mor der ikke ved, hvad jeg skal gøre
Sommer blomst
Renée's svar:
Kære Sommerblomst
Jeg synes det lyder som om I indtil videre har haft et nærmest eksemplarisk samarbejde, alt er gået fint og i har været fleksible overfor hinanden når det var påkrævet, til stor glæde for jeres datter. Nu ser tingene imidlertid pludselig anderledes ud, for jeres datter er blevet stor, hun er blevet teenager, og nu vil hun gerne selv være med til at bestemme over sit eget liv. Hey, sådan er det jo med teenagere, de vil være med til at bestemme. Nogen gange vil de pludselig ikke engang finde sig i, at vi voksen bestemmer noget som helst mere.
Den udvikling er uundgåelig, og den var nok kommet uanset om du og din mand var gået fra hinanden eller ej. Men i det i ikke bor sammen mere, så er der andre fronter......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her