Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min datter har svært ved at takle savnet af mig når hun er hos far !

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej Renée

Min mand og jeg blev skilt for ca. 5 år siden. Vi har 2 børn, der er 5 dage hos deres far og 9 dage hos mig. Det sidste års tid har min datter på 9 år været ked af det hver gang hun skal over til sin far. Hun siger at hun savner mig meget og ikke så godt kan lide at være hos sin far.

Hun kan ikke håndtere, hvis vi ses eller snakker i telefon sammen i de dage, hvor hun er hos sin far. Så bliver hun meget ked af det, og kommer til at tænke på hvor meget hun savner mig. Hendes far trøster hende selvfølgelig i de situationer, men hun siger selv, at hun ikke vil se mig, når hun er hos sin far. Hun vil helst at vi skifter i forbindelse med aflevering og hentning i skole, så hun bare kan sige almindeligt farvel til mig, som hun gør på de almindelige skoledage. Hvis hendes far kommer og henter hende hos mig, eller jeg aflevere hende hos hendes far, bliver hun altid meget ked af det. Det mener hun (og hendes far), at vi kan klare ved at jeg ikke har kontakt med hende i de dage, hvor hun er hos sin far.

Jeg ville tro, at det måske kunne hjælpe hende lidt, hvis vi kunne have lidt kontakt, når hun var hos sin far, og i hvert fald synes jeg det er et problem – især for min datter – at hun er så bevidst om, at vi ikke skal ses eller have kontakt, for at undgå at hun bliver ked af det. Hun vil f.eks. ikke med over og hente ting hun evt. har glemt og bliver helt befippet og mærkelig, hvis jeg tilfældigt møder hende i byen sammen med hendes far.

Jeg har foreslået min eks-mand, at vi forsøger at ændre på skiftedagene, så hun er 4 dage hos sin far og 10 dage hos mig, evt. med et besøg hos sin far i løbet af de 10 dage hos mig. Vi bor meget tæt på hinanden, så rent praktisk kan det sagtens lade sig gøre. Min eksmand mener ikke, at en afkortning af perioden hos ham vil hjælpe min datter.

Er det en naturlig reaktion hos et barn på 9 år at ville undgå alt kontakt for dermed at prøve at undgå at savne så meget og blive ked af det?

Har du nogen forslag til hvordan jeg/vi bedst kan takle det?

Mange hilsner

En bekymret mor



Renée's svar:

Kære Bekymrede mor

Alle børn er forskellige, og alle børn reagerer forskelligt på de ting som er svære her i livet. Om det er en naturlig reaktion for et barn på 9, hmm, det er i al fald en reaktion for et barn på ni år, må vi konstatere. Og når det er sådan, må man jo forholde sig til det. Hvad der er ”rigtigt” at gøre i sådan en situation er ikke nemt at sige, for vi træder ny grund og ingen ved det med sikkerhed.

Desuden kan det jo variere fra barn til barn, og derfor tænker jeg at vi forældre har en stor opgave, der handler om at mærke ordentlig efter. Det gør vi bl.a. ved at få styr på vores egne følelser, så de ikke bliver blandet for meget ind i vores beslutninger, og ved at lytte og være opmærksomme på vores børns signaler. Og du er meget opmærksom kan jeg høre og det er bare rigtig godt. Om det er en god ide med færre dage hos far og flere hos mor til at afhjælpe det svære skift, ved jeg .....





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc