Min datter er hårdt belastet af hendes mors måde at håndtere at mor/mormor var døende og slutteligt døde

Hej Delebarn.dk

Jeg har en datter på 4 år som jeg i efteråret valgte at tage en snak med børnepsykologer om. Da jeg var bekymret for hvordan hun havde det mentalt. Psykologernes vurdering var, at hun havde stress og at hun blandt andet var hårdt belastet af hendes mors måde at håndtere at mor/mormor var døende og slutteligt døde.

Mit barns mor har ikke ville indse dette og nægtet, at det kunne forholde sig sådan trods psykologernes ord. Min datter (som vi deler ligeligt en uge ad gangen) kunne sige ting som "Jeg har så ondt i mit hjerte, fordi mor har ondt" eller på skifte dagen "Jeg er nødt til at være ked af det for mor er så ked af det" og hvis hun blev irettesat kunne svaret i panik være "Du må ikke sende mig hjem til mor". Jeg har aldrig brugt trusler når jeg irettesætter og oplevede det derfor som en oprigtig frygt.

Udover ca. en uge lige efter har jeg ikke oplevet oprigtig sorg fra min datter men i hele efteråret var det tydeligt at der var en masse sorg der smittede af når hun var hos moren, som blandt andet kom til udtryk gennem ganske abstrakte formuleringer som jeg ved fra tidligere, at hendes mor bruger i forbindelse med sorg. Det tog to måneder efter mormorens død før min datter begyndte at være tilbage til normalen igen, men her 5 måneder efter så ryger hun tilbage igen hver gang enkemanden er på besøg hos min eks og vores datter.

Nu har det stået på så lang tid, at også min steddatter er begyndt at være påvirket. Min steddatter er en mentalt robust pige og det chokerede derfor både mig og hendes mor meget da hun oprigtigt ked af det og grædende udtrykte, at hun savnede sin mormor (uden noget forudgående der kunne have gjort hende ked). Hun har aldrig kendt sin mormor da hun døde da hendes mor var barn.

Det er klart at hverken jeg eller min kæreste synes det er en holdbar situation for nogle af pigerne, men da vi ikke kan få min eks. i tale er vi noget lost.

At tage kampen om forældremyndigheden men frygten for at tabe den kamp pga. mit køn spiller en rolle for mig. Som det er nu kan jeg fungere som balast for min datter. Taber jeg forældremyndigheden vil hun få det værre end hun har det nu. og selvfølgelig har jeg ikke lyst til at ødelægge samarbejdsmulighederne mellem mig og hendes mor på længere sigt. pt. føler jeg bare ikke der er et samarbejde.

Med hilsner

Kære dig

Det du beskriver er et tungt og svært emne, for det handler om sorg. Din eks. som er mor til din datter, har mistet sin egen mor, og jeg tænker, at det må være noget af det sværeste vi mennesker kan gå igennem i vores liv. Det er en meget stor ting at miste en forælder, og det kan ikke undgå.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her