Spørgsmål:
Kære Delebarn,
Jeg blev skilt i 2011 og har nu fundet en dejlig kæreste. Vi har været sammen siden januar i år og kendt hinanden før vi blev kærester.
Hun blev skilt for 3 år siden og har 2 to børn på 3 og 5 og jeg har en søn på 11 år.
Da vi startede med at være kærester var min søn fyr og flamme og han modtog min kæreste, som jeg/vi kun kunne have drømt om.
Vi var nogle gange sammen bare kæreste, søn og mig, og hun overnattede også hos os. Min kæreste er super glad for min søn.
Ligeledes syntes han, at det var meget spændende at skulle være ´storebror´. Jeg er ligeså glad for hendes børn og de har taget mig og min søn godt til sig. Min søn er meget sensitiv, og tog med garanti mange indtryk ind i denne periode.
Efter et stykke tid begyndte han at lukke ned for min kæreste, og meldte ind på savn af far og tid med ham. Vi har nogle issues kørende med far/søn forhold, og har sat nogle skibe i vandet for at forbedre dette. Han har nu i ca. 2 måneder ønsket en pause fra min kæreste, og det er nu begyndt at være et problem for min kæreste og jeg. Han melder, at det ikke er min kæreste han har noget imod, men han kan ikke overskue hende og børnene lige nu. Men forholdet bliver anspændt af hans tagen afstand.
Nu står vi og skal til fødselsdag hos vores farmor, og der vil min søn ikke med hvis min kæreste kommer. Det er jo en udfordring. Skal jeg lytte til hans behov (som jeg syntes at have gjort længe nu) eller hvordan kan jeg få de 2 verdener til at nærme sig hinanden. Både min søn og kæreste er inviteret til fødselsdagen. Min søn bor ligeledes med sin mor og vi deler 7/7. Hun har ingen kæreste og de 2 er meget knyttede. Min søn får og har over år fået utrolig meget fokus/tid og er enebarn.
Min kæreste og jeg ønsker ikke, at vores forhold skal holdes ´hemmeligt´ og jeg vil virkelig gerne min søn og den nye pakke sammen !!. Jeg er meget frustreret og føler, at jeg mangler værktøjer til at komme denne situation til livs. Skal jeg sige til min søn, at min kæreste kommer og at han så selv må melde om han kommer eller ej. Han bliver 12 år til september. Der kommer også min egen fødselsdag snart, og der vil jeg naturligvis gerne have min kæreste og hendes børn med.
Skal jeg være helt ærlig overfor ham og melde, at jeg rigtig gerne vil min kæreste og vil min søn, men at vi lider under hans afstand til det nye?. Jeg er usikker på at stille hårdt mod hårdt, men mener ikke, at jeg kan lave et forhold på baggrund af ovenstående.
Jeg ser frem til jeres svar.
Mvh
Anonym
Renée's svar:
Kære Anonym
Det er en rigtig svær situation du står i lige nu, for der er noget du ønsker brændende, og det er at din søn og din kæreste, samt hendes børn, måske kan blive en ny familie, eller i al fald at jeres børn kan blive lige så glade for jeres nye kærester, som i selv er? Det er et fromt ønske og jeg forstår fuldstændig ..........
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her