Spørgsmål:
Hej med jer igen igen
Jeg har fået rigtig meget hjælp af jer de forgangne år, og nu er det vist tid igen. Jeg har to børn med min eksmand, som jeg blev skilt fra i 2008, da vores yngste var et halvt år. Vores store søn på 11,5 har ikke set sin far siden sin 10 års fødselsdag pga. vold fra far. Søn nægter ethvert samvær med far. Nu drejer det sig om vores 6 årige. Han startede i skole i august, og det gik rigtig rigtig dårligt, så dårligt at PPR er sat på “sagen” jeg har et rigtig godt samarbejde med skolen. For at hjælpe vores søn, foreslog jeg, at vi i et par måneder ændrede vores 9/5 aftale, til en 11/3, så S kun var hos far hver 2. weekend. Der gik et par måneder, og langsomt gik det bedre i skolen. Nu går det rigtig godt, og nu vil far ændre samværsordningen til en 9/5, men jeg er bekymret for, om S vil gå tilbage i sin udvikling. S er en meget klog og tænksom dreng, han siger, han max vil være hos far de tre dage, og ikke mere. Han er lige blevet meget ked af det, fordi han skal på 7 dages juleferie hos far, han VIL ikke. Han er god til at sætte ord på både positive og negative følelser. Far lytter igen ikke til sin søn, og jeg tænker, S vil vende far ryggen når han bliver ældre, hvis far ikke ændrer adfærd. Desuden er S meget ked af, at far kalder ham alle mulige navne, selv når S vågner om morgenen siger han Godmorgen Mogens, i stedet for at bruge hans navn. Vi har mange gange fortalt far, at S ikke kan lide det, men far bliver ved. Og S tør ikke være ærlig og sige, hvis der er mad derhjemme han ikke kan lide, for så råber far.
I starten af skolen skulle alle ungerne tegne en tegning af deres far og mor, og han tegnede mig som en pludderpladder med rød farve og stort smil, og sin far med vred mund, sort hår, sort farve og sorte øjne. Ret ubehageligt billede, faktisk. Vi er ikke enige om ret meget, men tror vi er ret enige om, at vi ikke skal rende Statsforvaltningen på dørene, der har vi været før. Den sidste tid har vi fået ændret samværet i julen selv, jeg foreslog han fik S den første weekend i juleferien, for ellers ville han ikke se sin far fra den 13. til den 27. december, dette syntes jeg var for lang tid. S blev sur på mig, for han har ikke lyst til at se ham så meget, men når han kommer hjem fra samvær er han glad. Han siger, han ikke vil sige til far, han ikke vil være så meget hos ham, for så råber far, og jeg synes egentlig heller ikke, det skal lægges ud til en 6 årig, men far lytter IKKE til mig, pr. definition, han hader mig stadig og taler til mig som om jeg er småtbegavet. For ham er det en magtkamp, det drejer sig om, hvad han har RET til, ikke hvad der er godt for børnene. Og vi har en samværsaftale, der siger 9/5, så jeg er bange for, den ikke kan ændres.
Kan jeg gøre noget som helst for at hjælpe min søn?, jeg sælger virkelig ideen far hver gang, og “pisker en stemning op” og fortæller ham i glade vendinger, hvad de skal lave, så han ikke skal ligge om aftenen og være ked af det. Men jeg får ikke ret meget at vide, det rager ikke mig, hvad min søn laver, når han er hos sin far, for far mener sagtens, et barn kan have to adskilte liv (åbenbart). Jeg gør alt hvad jeg kan for at drengen skal være glad, jeg har sagt, det kun er godt for mig, at drengen er glad for at være hos far, han behøver ikke tale grimt om far, når han er her.
S føler sig meget alene når han er hos far, han må ikke tale om mig eller vise følelser, alt er ironi og sarkasme og fjolleri. Som min 11 årige sagde forleden:” S er mere voksen at tale med end vores far er” fordi alt er fjolleri og negligeren af dagligdags problemer. Far nægter også at give benadryl til vores søn, selvom vores læge har anbefalet det i perioder pga. drengens allergi.
Jeg er bange for, at vores søn skal igennem samme helvede, som min 11 årige stadig slikker sår efter, hvis der ikke er nogen der lytter til ham. Jeg har ingen mistanke om, at der er fysisk vold, men en masse manipulation og en stemning der bare ikke er tryg. Hvad i alverden skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
Mor
Renée's svar:
Det er åbenlyst en rigtig svær situation du står i nu med din lille søn. Især når man tager din store søns historie med i betragtning. Det er samtidig trist læsning, at kommunikationen mellem dig og din eksmand, og dermed jeres samarbejde, fungerer på den måde du beskriver. Er der noget der er vigtigt for børn, når deres forældre bliver skilt, ..............
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her