Kan min exmand virkelig bestemme alt når børnene er hos ham?

Kære Delebarn.dk

Jeg har brug for at I kigger på min situation. Jeg blev skilt i efteråret 2012 efter 14 års ægteskab. Vi har 3 børn sammen på nu 15, 11 og 6 år. De to ældste er drenge, den yngste er en pige. Et år tidligere blev jeg ramt af livmoderhalskræft, blev opereret og fik efterfølgende kronisk lymfødem i begge ben samt i underlivet, hvilket betyder at jeg skal anvende støttestrømper resten af mit liv, har mange smerter og ikke restituerer særlig godt. Det har været et vanskeligt ægteskab hvor jeg savnede nærvær, indlevelse og at kunne tale godt sammen. Jeg følte mig derfor utrolig alene med min sygdom i og efter forløbet og jeg besluttede at blive skilt, idet jeg endelig kunne tage mod til mig med en livstruende sygdom i klar erindring samt risikoen for tilbagefald.

Min eks mand blev meget vred over at jeg ville skilles og selvom det er aftaget betydeligt er kommunikationen om muligt endnu vanskeligere end den var da vi var gift. Han ville have en 7/7 ordning, idet han mente at han var en lige så god forældre som mig og at han synes det var vildt uretfærdigt hvis jeg skulle have børnene mere end ham, "Bare fordi jeg havde gået hjemme på barsel og haft deltidsjob" ( på 32 timer). Han mente det var årsagen til at børnene var tættere knyttet til mig. Han har hele tiden arbejdet fuld tid og samtidig har han trænet årgang 1999 i fodbold siden den ældste var 5 år. dvs. at han gennem årene har brugt rigtig mange timer udenfor hjemmet. Derudover har han haft meget vanskeligt ved at håndtere konflikter, kan ikke ret godt reflektere over hvorfor en situation udvikler sig som den gør, hvilken andel han selv har i konflikten og hvad han kan gøre for at ændre på det. Han vil ikke ændre noget, indrømmer kun nødtvungent fejl, siger sjældent undskyld og er derfor rigtig svær at samarbejde med. Han har i en periode på flere år følt sig så magtesløs i konfliktsituationer med den ældste, at han blev for voldsom, truende og diktatorisk. Jeg var nødt til at komme med et ultimatum; hvis ikke han gik i familieterapi sammen med mig og stoppede adfærden, så ville jeg gå fra ham med børnene. Han indvilligede, men det gav ikke de store erkendelser fra hans side. Til gengæld stoppede adfærden og det var det vigtigste i forhold til børnene.

Jeg gik med til 7/7 ordningen fordi jeg ikke ville slås med ham, til trods for at de to yngste hellere ville være hos mig. Den ældste har jo et bånd til sin far fordi hans far har brugt mange timer på ham og fodbold, så han forsvarer sin far, når hans lillebror kritiserer ham. Jeg var også meget venlig økonomisk, idet jeg gik med til at "låne" ham min del af et vurderet provenu, således at han kunne blive godkendt til at bo i huset afdragsfrit i 2 år. Dvs. til december 2014 skal han senest sætte huset til salg og betale mig halvdelen af provenuet når huset er solgt. Jeg gjorde det også for børnenes skyld, i håb om at det kunne give lidt hjemmevant ro når de var hos ham. Derudover tog jeg næsten ikke nogen møbler med, for at huset ikke skulle blive tomt når jeg flyttede. Jeg lod ham få den største og bedste bil, så igennem fingre med at han fik en økonomisk gevinst ved det, jeg forlangte ikke hustrubidrag, selvom han på det tidspunkt tjente 3 gange så meget som mig. Nu er forskellen endnu større. Jeg tænkte at det var mig der var gået fra ham, så ville jeg synes det var forkert at bede om penge også. Jeg havde fået en erstatning fra mit pensionsselskab pga. kritisk sygdom, som jeg brugte til at flytte for og købe møbler. Jeg ville helst have så lidt som muligt at gøre med ham. Og jeg tænkte også at vi sikkert ville få et bedre samarbejde hvis han ikke også havde det at være sur over. Men han sætter ikke pris på noget af det jeg gør eller har gjort og er oveni købet tvær og stiv at samarbejde med.

Jeg har i et år efter skilsmissen hjulpet ham tirsdag og torsdag, hvor han træner fodbold, med at hente den yngste og drengene er også kommet hjem til mig de dage. Han har hentet dem igen efter træning. Men i efteråret 2013 begyndte mit lymfødem at blive værre og jeg nåede aldrig at få ladet batterierne op i den uge hvor børnene var hos ham, dels pga. at jeg alligevel havde børnene tirsdag og torsdag, dels fordi den mellemste trivedes rigtig dårligt hos sin far og ringede til mig mange gange dagligt. Jeg var derfor nødt til at sige til min eksmand at jeg ikke ville forlænge den aftale efter nytår. Jeg havde håbet at han så ville finde en anden løsning i den uge han har børnene og få en anden til at tage træningen, men han har bare fundet nogle forskellige barnepiger. Den ældste har også nogle gange passet, fordi han har været skadet i nogle måneder.

Jeg ville rigtig gerne kunne sige at børnene bare kunne være meget mere hos mig. Men lige nu er jeg i arbejdsprøvning på mit arbejde med henblik på at søge om fleksjob. Jeg har været sygemeldt det meste af december måned, fordi jeg havde alt for mange smerter, hævelserne havde taget til og jeg var nødt til at kunne starte arbejdsprøvningen på en lidt mere frisk krop. Jeg tænker, at børn har godt af at have et godt og nært forhold til begge deres forældre og jeg er ikke interesseret i, at han ikke skal have dem. Men jeg synes han prioriterer forkert når han vælger at træne fodbold i de uger hvor børnene er hos ham, lader dem passe af andre. Og han vil overhovedet ikke i dialog med mig omkring det. Han siger at han bestemmer når børnene er hos ham og at vi ikke skal give hinanden gode råd. Sagen er bare den, at de to yngste ikke trives med det. De har uopfordret og uafhængigt af hinanden sagt til mig at de ville ønske at han ikke trænede fodbold hele tiden og den yngste; at hun ikke vil passes hele tiden. Det er nok 2 gange om ugen ved en barnepige og en gang i weekenden hvor han forsøger at lave legeaftaler hos hendes veninder eller får familie til at passe hende. Hun siger til mig at hun helst vil passes af mig, fordi sådan har vi tidligere gjort, men jeg følte mig udnyttet, han satte ikke engang pris på det og jeg vil ikke være hans barnepige. Jeg gjorde det for børnenes skyld, fordi jeg synes det var synd. Den mellemste har sagt det til hans far og beklaget sig over at fodbold fyldte så meget. Det ændrer ikke noget. Den yngste spurgte mig om jeg ikke ville hjælpe hende med at sige det til hendes far, for hun var bange for at han sagde nej. Jeg har jo sagt det, men han vil overhovedet ikke tale om det og vi bliver meget hurtigt uvenner. Han mener ikke børnene tager skade af det. Jeg synes bare ikke det er særlig meget på børnenes præmisser og jeg er meget træt af der er så mange ting man ikke kan sige uden han går i forsvar. Der er f.eks. næsten altid beskidt og rodet hos min eksmand og der lugter af mug. Den yngste får ofte beskidt tøj på fra dagen før, han siger at hun er ligeglad, men det er da almindelig omsorg at sørge for rent tøj. Den mellemste har ikke lyst til at tage nogen med hjem hos sin far, fordi han er flov over at der ser ud som der gør. Min søn har sagt til sin far mange gange om de ikke kunne rydde op og gøre rent, men han føler sig ikke taget alvorligt. Det er dog sket at de har brugt tid på det. Hele efterårsferien ryddede de op. Men den daglige husholdning lader noget tilbage at ønske. Jeg har ikke villet blande mig, men da det blev meget slemt og min søn græd over ikke at kunne trænge igennem til sin far, sagde jeg noget. Han benægter at der er et problem og vi bliver uvenner over det.

Den mellemste trives stadig ikke ret godt hos sin far. Det går dog lidt bedre, men han bliver ofte meget gal når han er hos ham og hans far kan ikke håndtere det på en frugtbar måde. Den ældste, har jeg observeret, går ind og tager den irettesættende forældrerolle, måske fordi han kan se, at hans far ikke magter det, hvilket medfører, at den mellemste kommer til at hade sin storebror når han er hos sin far. Disse mekanismer er min eksmand slet ikke i stand til at erkende eller tale om. Han kan dog godt se at der er noget det ikke fungerer, men han synes det er den mellemste der er problemet og kan ikke se sin andel. Hos mig fungerer børnene godt. Selvfølgelig er der konflikter, men det er jeg for det meste god til at håndtere. Min datter er meget ked af det når hun ikke skal være sammen med mig. Hun har, som den mellemste, været meget bange for at jeg skulle dø fra dem og har stadig mange eksistentielle spørgsmål og er bange for at der skal ske mig noget når hun er hos sin far. Jeg er jo i risiko for tilbagefald, så skulle det forfærdelige ske at jeg blev syg igen, så er jeg jo afhængig af, at de har et godt forhold til deres far.

Jeg ved at det er mange ting at forholde sig til, men det jeg gerne vil vide er:

Kan min eksmand virkelig bestemme alt når børnene er hos ham? Kan han bare nægte at forholde sig til hvordan børnene har det med de forskellige ting? Skal man ikke kunne have en dialog om hvad der er bedst for børnene hvis man har fælles forældremyndighed? I dette tilfælde; er det godt for børnene at deres far træner fodbold 3 gange om ugen og lader dem passe af forskellige? Eller kan man/statsforvaltningen kræve at han undlader at træne i de uger børnene er hos ham?

Kan han tillade sig at gøre som det passer ham mht. rengøring og rod?

Hvordan tror I at statsforvaltningen ville se på deleordningen i relation til børnenes trivsel? Hvis jeg får fleksjob, vil jeg være mere hjemme og ville derfor have mere overskud til børnene samtidig med at jeg kan passe på mig selv og undgå forværring af lymfødemet.

Børnene har bopæl hos mig, men jeg har ikke et værelse til hver af børnene, vil statsforvaltningen se det som en dårlig ting?

Han har tidligere været åben for at børnene kunne være en dag mere hos mig, men så ville han have at det skulle være fra tirsdag i den ene uge til onsdag i den næste, - for at han så slap for at bruge barnepige om tirsdagen. Jeg tænker at det er noget rod at skifte midt i ugen på den måde og jeg må indrømme at jeg efterhånden ikke har lyst til at hjælpe ham mere. Jeg skyder selv med bue tirsdag og torsdag, men ikke i de uger hvor jeg har børnene. Hvis jeg skulle have dem som han foreslår, betyder det at jeg kun kan skyde én gang hver 14. dag.

Mange hilsner fra

mig

Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her