Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Kan min ex tvinge mig til at betale mere så pigerne kan fortsætte i privatskole?

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Min ekskone og jeg har en konflikt, der bunder i økonomi.

Vores tre børn (tvillinger, en dreng og en pige på otte, og en pige på fem), har folkeregisteradresse hos min ekskone, og de er ni af fjorten dage hos hende. Min ekskone har forsørgerpligten og modtager al støtte i form af børnepenge, børnetilskud og mit børnebidrag (knapt 4.000 pr.md.). I alt ca. 105.000 kroner i støtte p.a.. Vi har i øvrigt en sammenlignelig økonomi. Vi har fælles forældremyndighed.

Vores piger går på en privatskole, der er særligt god for vores ældste pige, der - så vidt vi ved - bærer præg af at være for tidligt født. Pigerne gik også på skolen, da vi blev skilt i januar ’16 og lavede den økonomiske aftale, at jeg skulle betale de knapt 4.000 kr. pr.md. i børnebidrag, jf. anbefalingen fra Statsforvaltningen.

I det forgangne år efter skilsmissen, har min ekskone haft ekstraordinære udgifter til bl.a. to flytninger og diverse indkøb af bl.a. møbler og hårde hvidevarer, og hun hævder, at hun nu ikke længere har råd til at betale for pigernes skole (36.000 kr. p.a.) og vil have mig til at betale mere i bidrag.

Jeg har selv ca. 18.000 kr. pr.md. til alle poster på budgettet og har et månedligt husholdningsbudget på 5.000 kr. Set i lyset af, at min ekskone modtager al støtte, så vel som det aftalte børnebidrag fra mig, mener jeg ikke, hendes krav er rimeligt. Desuden vil jeg have meget svært ved at tilbyde mine børn en fornuftig tilværelse, når de er hos mig, hvis jeg skal overføre endnu mere i bidrag til min ekskone.

Jeg har læst (bl.a. her på delebarn.dk), at man - her min ekskone - i den givne situation ikke kan bede om mere i børnebidrag og ikke kan ændre børnenes skoleforhold uden videre. Men jeg frygter, at hun ganske enkelt tilbageholder betalingen til privatskolen, så pigerne er nødt til at skifte skole, hvilket sikkert vil have en negativ virkning på især vores ældste pige.

Jeg vil gerne høre, om det er muligt at forhindre min ekskone i at tage pigerne ud af privatskolen. Kan jeg i den forbindelse henvise til det betydelige beløb, hun får i støtte, og hendes forsørgeransvar? Kan det passe, at min ekskone uden videre kan bruge al støtte til forbrug, som jeg i samme situation ville være nødt til at låne penge til? Som jeg ser det, er min ekskone og jeg forældre på samme niveau og vilkår med den undtagelse, at hun har en forpligtelse til at forsørge børnene og betale for de ting (bl.a. skole), de har behov for. Hvad gør jeg, når jeg føler, hun misligholder det ansvar?

Jeg har forsøgt at føre en dialog med min ekskone for at finde en løsning, men hun anser det som et utidigt forsøg på at blande mig i hendes privatøkonomi, og hun afviser at have yderligere dialog om sagen.

Jeg er meget ked af og frustreret over situationen og takker på forhånd for alle svar, I kan give mig. 

Med venlig hilsen

Den triste far



Hanne's svar:

Til ” Den triste far” 

Det er  kedeligt for dig og jer at I er endt i konflikt om økonomi og skolevalg. 

Jeg kan nok ikke svarer 100 korrekt men der er dog nogle ting som er fakta: 

Nej din eks. kan ikke kræve mere end normalbidrag  hvis du har 18.000,- pr måned – børnebidrag udregnes på baggrund af din indtægt alene. .............





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc