Spørgsmål:
Hej
Jeg har været skilt fra min datters far i 9 år, så det at skulle dele Amanda er ikke noget nyt. Det har de første år gået rigtig godt. Vores datter, bor fast hos mig og min nuværende mand.
For 3 år siden flyttede min x-mand til Dragør, så vores datter har en lang rejse hver anden weekend. Min x-mand er også gift igen, og har to små drenge.
Mit/vores problem er at vores fællesdatter på 10 år, starter med at > græde flere dage før hun skal af sted, ligesom hun også starter med at græde når jeg henter hende ved toget.
Det er en svær og trist situation. Jeg har selvfølgelig talt en del med min pige om hvad det skyldes at hun bliver så ked af det. Der er mange ting, men skilsmissen har ikke været svær for min pige, da hun jo var 1 år da vi skiltes. Det startede for et år siden, nu syntes jeg ikke det er til at holde til mere, min datter er ellers en glad og smilende pige. Der trives godt her hos mig og min mand. Hun hviler i sig selv. Men et eller andet må jo være gået helt galt i København.
I starten sagde hun at det var togturen hun var bange for, hun kan ikke lide at skulle køre væk fra mig i toget. Hver gang jeg satte hende på toget græd hun helt utrøsteligt. Jeg ringede mange gange til min x mand og sagde at dette ikke kan blive ved at gå. Jeg kan ikke sende hende med tog i sådan en tilstand. Han mener at det må hun bare komme over
Nu har jeg de sidste mange gange kørt hende halvdelen af vejen, det er en lang tur hver 14 dag, svært for mig at få dette til at passe ind i mit arbejdsliv. Men jeg kan naturligvis ikke sende hende med tog, når hun bryder sammen. Det vil jeg ikke kunne leve med. Hun er jo det bedste jeg har.
Nu troede jeg så det gik bedre, men hun græder stadig inden vi skal af sted.. også et par dage inden. Hun vil helst ikke af sted. Hun siger der er så skrappe regler hos far. Det har jeg selvfølgelig, forsøgt uden at komme for tæt på deres liv … at spørge min x mand, om det er nødvendigt at vores datter skal spise alt op, når de spiser og at hun skal i seng klokken 20.00 i weekenden hos far. Ligesom hun er bange og Ikke må sove med lyset tændt. Jeg passer på ikke at blande mig for meget, men vil jo bare gerne have det til at gå godt.
Sidste weekend endte det med jeg skulle køre hende helt derover, min nye mand måtte så hente hende i Odense om søndagen. Da jeg kørte hende derover, sagde hendes far til hende: hvad er problemet? Mor siger du helst ikke vil herover. Det bliver jeg sku da ked af. Så begyndte hun at græde… hun sagde til ham, at hun syntes der er for langt, og at det er hele tiden hun skal rejse (weekend hver 14 dag)- hun sagde også til ham at hun helst ikke vil med dem på ferie mere, alt i mens hun bare græd og græd. Til sidst sagde hun også at hun blev så ked af det, når hun aldrig måtte ringe til mig, for ham og hans nye kone. Jeg var helt chokeret over det, for her hos os, sørger jeg altid for vores datter ringer til Far og fortæller hvordan det går. Ligesom jeg altid skriver hvis vi skal ud at rejse eller andet, bare så han er informeret. Han svarer aldrig på mine beskeder, så måske er det skørt jeg giver besked. Hans nye kone er meget kontrollerende og bestemt. Hun vil ikke have min x mand taler med mig, derfor deltager han ikke i vores datters liv her, skoleliv, fritid eller andet. Jeg syntes det er sørgeligt, både for ham og for vores datter. Alt det han går glip, men det er også blevet naturligt for vores pige at det kun er mig der er der. Jeg har også for længst sluttet fred med at det så er sådan tingene er. Det gode er at jeg har en forstående mand, der har taget Amanda helt ind i sit hjerte.
Sikken en smøre mit spørgsmål er: kan man på nogen måde nøjes med at besøge sin far hver 3 uge? I weekenden? Vores pige er 10 år, hvad regler er der? Jeg har en gang beholdt hende herhjemme fordi hun var så ulykkelig, de ringede fra skolen om fredagen og sagde hun sad og græd i klassen. Hun ville ikke af sted, efter den beslutning fik jeg et brev fra min mand s advokat, hvilket jeg var helt i chok over… Der stod bla. At jeg skulle sende vores datter af sted i de aftalte weekender.
Både min x mand og jeg har gode jobs, der er intet at sætte på nogen af os. Har du et råd?
Nu skal jeg jo så køre hende derover igen om 14 dage, jeg føler at det nu KUN er mit problem at få hende af sted. Min x og hans kone forventer at jeg finder ud af det OGSÅ Vil bare gerne have at min skønne datter trives
G
Renée's svar:
Kære Gitte
Jeg synes for det første at det er rigtig godt at du reagerer på de signaler din datter sender til dig - de er ret ....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her