Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Kan man få noget vejledning/rådgivning gennem sin kommune?

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Hanne

Jeg skriver til dig, da min mand og jeg er blevet enige om at gå fra hinanden. Vi har prøvet længe at få det til at fungere, også via parterapi, men desværre er det ikke lykkedes. Det er en meget lang historie, men bla ting fra min mands barndom (ikke den mest lykkelige) spiller ind, og vi har indset at vi gør hinanden mere ondt og ulykkelige end godt er. Vores søn fortjener glade forældre, og derfor er en skilsmisse desværre løsningen.

Vi er heldigvis enige om at det ikke fungerer optimalt, og at det er bedre for os og vores søn på 2 år og 8 mdr.  (fylder 3 til december), at vi stopper nu, og så i stedet gør alt hvad vi kan for at gøre det bedst mulige for vores søn og os. Forhåbentlig ved at vi kan tale fornuftigt sammen, gøre ting sammen med vores søn, og alle 3 komme igennem det bedst muligt.

Vi er meget i tvivl om hvad der vil være bedst for vores søn mht. hvor længe han skal bo hos os hver især. Synes jeg kan se på alle breve og svar på hjemmesiden, at en 7-7 ordning frarådes i hans alder. Det skal også nævnes at han har sprogproblemer, forstår alt hvad vi siger, men ikke taler mange forstålige ord selv - han har dog selv "opfundet" nogle tegn-til- tale som han og vi gør brug af. Han er i maj skiftet fra vuggestue til børnehave på en særlig formåls plads pga. sproget, og det går - efter en lidt svær indkøring, heldigivs rigtig godt, og han er meget glad for børnehaven. Har lige haft 4 ugers ferie, og var bare så glad for at komme tilbage - dejligt. Nu skal de til at gå mere i gang med sprog arbejddet her efter ferien, da det inden mest handlede om indkøring og at han faldt til og følte sig tryg.

Han kan have svært ved skift, og i vuggestuen lavede de piktogrammer, for at hjælpe ham med skift mellem leg, frokost, sove osv. fordi han dengang hade svært ved også de små skift, da han havde problemer med sprogforståelsen. Han græd næsten hver morgen det første 3/4 år når vi afleverede ham, selv om han var meget glad for sin vuggestue, men havde bare svært ved afskeden - det gik dog heldigvis hurtigt over. Han kan stadig have svært ved farvel-situationer, hvis jeg f.eks. møder på arbejde tidligere og derved går først, kan han godt blive ked af det, men det går faktisk altid ret hurtigt over.

Hans far og jeg har altid været meget sammen om tingene med vores søn. Vi har haft en aften ude hver om ugen, men har ellers været fælles om tingene, og vores søn er vandt til at være lige meget sammen med os. Så vi er meget i tvivl omkring hvad vi skal gøre mht. selve delingen. Vil han have bedst af 9-5, vil 8-6 også være i orden, eller er det pga. hans lave alder bedre med hyppigere og kortere perioder - og er det så 4-4, 5-5 eller?

Vi overvejer som en start, indtil vores lejlighed bliver solgt osv. at starte fra næste uge med, at den ene af os har ham i 3 dage, og så bo et andet sted i 3 dage, hvor den anden så bor hjemme med ham. Skal den periode hellere være længere? Er der ikke også en god idé at starte i det små nu med at være sammen med ham på skift, så det ikke går fra at vi har boet sammen alle 3 til at det pludselig er ny lejlighed og at skulle undvære os på skift x antal dage?

Vi vil selvfølgelig involvere børnehaven, og også spørge dem til råds (der er også psykologer tilknyttet, da de har specialpladser), så de kan give ham den bedst mulige støtte og hjælp.

Vi har læst "Skilsmissefamilen - gode råd og redskaber til forældre", og der synes jeg vi kan konkludere, at det selvfølgelig altid er svært med en skilsmisse, men at det vigtigste trods alt ikke er om vi bor sammen (når nu det ikke fungerer), men mere at vi fortsat har en god kontakt, laver ting sammen, er så enige om tingene som muligt, og selvfølgelig ikke skændes. Så vores søn oplever, at vi desværre ikke kan finde ud af at bo sammen som familie længere, men at han kan se at vi stadig kan "fungere" sammen på andre præmisser - er det rigtigt forstået?

Glæder os meget til at høre fra dig, da vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre.

Hvor man kan ellers evt. få hjælp henne? Kan man få noget vejledning/rådgivning gennem sin kommune?

Mange hilsner,

T

Hanne's svar:

Kære T

Tak for din meget fine beskrivelse af jeres situation og jeres drengs vanskeligheder. Dit brev og dine spørgsmål lyser af så megen omsorg og betænksomhed at jeg må sige at der jo ikke er regler uden undtagelser hvad angår en 7/7 ordning. Du og din mand er måske den ” forældretype” der netop kan få det til at hænge sammen for et lille barn. Jeg havde engang ( i statsforvaltningen åbne rådgivning) nogle meget omsorgsfulde forældre der havde en 3/3 og glidende over til 4/4 ordning og derefter 7/7 Så det kan lade sig gøre. Nu har jeres dreng så problemer med at udtrykke sig – men ikke........





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc