Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Kan I hjælpe os med rådgivning primært omkring familie værdier, balancegang og krav mentalitet fra eks-kæresten


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebarn.dk,

 

Jeg vil bygge min fortælling ikke kun på ord,

men også på dokumenter (jeg er jurist, vant at tage udgangspunkt i beviser). Det drejer sig om min kæreste forhold til sin kæreste samt hans forståelse, af hvad er den rigtige at gøre for sit barn.

 

Min kæreste er yderst veluddannet mand, 42 år. Han mistede sin far som 6 -årig og var efterladt med lidt egoistisk (efter hans ord)mor og 3 søskende, hvor han blev slået hver dag af sin stor bror.

Aldrig har haft en familie-model foran sine øje, snakkede heller ikke så meget med sin mor. Min kæreste ("J") boede aldrig sammen i familie-agtig forhold, selvom han har været i lang (5 år) forhold med en kvinde, men hun ville aldrig flytte sammen med ham. Efter 5 år gik han fra hende og umiddelbart efter via internet fandt en kæreste ( 2 år ældre, )i Sverige. Hun blev meget  kort efter gravid, men vil ikke flytte til København, trods en aftale der er blevet indgået før de gik i gang med at få barnet. De to har altså aldrig boet sammen.

Lige før drengen blev født har J flyttet til sin kæreste, og opgivet hvad han har haft i DK - lejlighed, arbejde, venner. Kort efter fødsel (2 dage efter), mens de begge var på sygehuset, har hun smidt ham ud a sygehuset og ud af sit liv. Han blev nødt til, at sove et par uger sin brors sommerhus i DK. Han kom til Gøteborg igen, sov på gulvet i køkkenet i 3 mdr., samtidig med at han stod for alt det praktiske og det økonomiske indkøb, madlavning, rengøring. Men igen blev han smidt ud af lejligheden, hans egen møbler sendt til losseplads. Da J og søsteren (tvillingesøster, gudmor) kom til barnedåben hele vejen fra København til denne svensk by og har bedt og lov at gå en tur med barnevogn, blev de begge nægtet denne mulighed, bare fordi "det vil jeg ikke, og det er kun MIG, som har forældremyndighed". Kort efter det har hun krævet af J, at hvis han vil være sammen med hende, skal han leje et sommerhus til hende og barnet på Sjælland, på stranden. Det gjorde han. Men hun "kom" ikke tilbage.

Efter et turbulent år, da hun krævede , at han købte et bestemt og meget dyrt huset til hende, som han nægtede, gik hun endelig fra ham og ville ikke tillade ham at se barnet.

J vil ikke opgive sit barn, han elsker ham + han er plaget af sin egen barndom uden en far. J gik rettens vej i Sverige. Svensk forældreansvarslov er ikke lige så god som den danske. Men J fik alligevel medhold, selvom hans kæreste kom op med flere usandfærdige påstande og løj til retten (og det resulterede i en midlertidig beslutning af oktober 2012, der har givet ham mulighed for, at være sammen med sønnen 7 timer hver anden weekend. Dvs, at hver anden fredag kører J til sverige 350 km, overnatter hos hende og kommer hjem om søndagen. Udover samvær med sin søn J:

1. Køber ind  - mad, daglivarer, dyner, legetøj, osv. (trods forhøjet børnebidrag, 2500 DKK)

2. Laver mad til kæresten ("hun kan ikke finde ud af det, hun er ikke lige så huslige som dig"). Hvis han ikke gør det, så viser kæresten til ham færdiglavet mad, som skal proppes i mundet af 2 årig barn samt pølser med sennup.

3.  Reparer ALT , hun har i sin lejlighed.

4. Kører med hende på tur, dvs. han tager kun nogle enkelte timer helt alene med sønnen, men ellers kommer ud som en familie også med hende.

5. Skriver hendes job ansøgninger, hvor de fremstår som par, når hun søger nu job i DK  (det er fint, synes jeg, men kan være lidt misvisende for hende).Hendes kontrakt udløber om et år, hun søger job nu.

6. I august tager de sammen på ferie til hendes sommerhus i Polen, hvor J skal køre og betale for det hele. Lige nu fik jeg at vide, at hun planlægger livet i DK nu, hvor hun har tilbudt J at flytte sammen. Det kom helt bag på ham sidste weekend, han svarede slet ikke hende, han var chokeret, men han kan ikke forstå, at hun efter denne helvede hun har gjort hans liv til, kunne tilbyde ham at bo sammen.

 

J. afventer at få den endelige kontrakt om samvær underskrevet med sin kæreste, og derfor han ikke vil sige noget til hende, om at han har en anden kvinde i sit liv (mig)

Den sidste drop: Hun skulle til jobsamtale til København på torsdag og på fredag. J Skal efter arbejde på sygehusets mest travle afdeling, kørte (i går, tirsdag) til Sverige, 350 km, hentede hende og barnet, kørte tilbage næste morgen til København, og bagefter tager han på arbejde, aften/nattevagt på sygehuset. Efter vagt skal han hjem, køre hende fra Valby til Glostrup, vente på hende der og køre hjem. Det samme på fredag, men på fredag skal fredag/lørdag aften/nattevagt, hjem uden søvn, køre hende 350 km til sverige  og tilbage igen den samme dag, fordi han skal til aften/nattevagt på søndag igen. Det skal siges, at der går en direkte tog mellem København og byen, hvor kvinden bor. Vi bor ikke sammen, selvom vi har planer om, at flytte sammen, men jeg føler nu at jeg faktisk måske ikke er klar til denne slags familie.

Min baggrund: jeg er en europæere, boede mange år i DK, advokat, enke med to børn har været enke i flere år, tidligere dansk gift, med verdens bedste mand. Kommer fra en fantastisk kernefamilie. Meget familie-orienteret. Har et stort børnehjerte. Har enorm omgangskreds, både med kernefamilie og enlige forsørgere. Som jurist hører jeg tit historier, hvor faren efter skilsmisse er blevet anset som en pengemaskine og børnene opdrages med denne forbrugsagtig tilgang til sin far. Pga. denne doms-halløj  i sverige omkring samvær holder J vores forhold skjult for sin ekskæreste. Jeg har planlagt at leve et almindeligt familie liv med J –dine børn, mine børn, os  - med plads til alle familiemedlemler i mit hjerte, med opdragelse, at J’s søn og mine børn kan på en naturlig måde vokse op som søskende. (det vigtigste ikke, hvem far/mor er, men hvordan børnene vokser sammen).

J's eks-kærestes baggrund: opvækst med psykisk syg mor, faren forladt familie, moren boede ikke sammen, men pigen boede med bedsteforældre. Hun er militær + forsker. Jeg ser følgende problemer:

1. J. bløde tilgang og hemmelighed omkring vores forhold, kan på kortere sigt give en masse problemer - det virker misvisende for kvinden, hvor hun anser det som et skridt frem til at være sammen. Men når hun opdager, at det er pga. samværssag, kommer J til et stort problem, ikke uden grund.

 

2. På længere sigt er jeg virkelig bange for, at denne forbrugsagtige, fuldstændig respektløs tilgang til faren, UDNYTTELSE af ham, hensynsløs til ham som menneske, til hans arbejde, fra MORS side vil resultere i, at barnet ikke får respekt for sin far, at barnet vokser op med den samme tilgang. Fra min egen familie, fra mine forældres familie, fra min omgangskreds har jeg erfaret, at respekt og hensyn ikke komme af sig selv, men af hvordan barnet opfatter sine forældre via andre mennesker, via relationer, via snak ved spisebordet. Hvordan kan Js søn lære, at elske og respektere sin far bare fordi det er FAR, men ikke en, som skal bringe penge og som skal bruges til at fragte hans mor 700 km på en dag, især når barnet ser udelukkende dette forhold?

Man skal altid huske J’s ”handikap” fra barndommen ift FAMILIEN.

3. Hvordan kan J lære at sætte grænserne/FINDE BALANCEN mellem de rimelige og de urimelige? Han er meget træt, stresset, kan ikke snakke om emnet. "Hvis jeg ikke [gør det her for hende] så kommer der gnister og det vil påvirke barnet”. Det hele kan resultere i depression eller en stor personlig krise.

4. Sidst, men ikke mindst, er mig - jeg har opbygget i disse år en harmonisk familie trods det, at børnene mistede deres fantastiske far.

Kan jeg tillade min kærestes eks, at bestemme over for mit liv? Jeg er altså ikke i familie med hende. Jeg har anset mit forhold med J som fremtidig familie - med "dig, mig, din søn, mine børn", hvor J's søn vil begynde, at komme til DK en weekend om måneden. Vi har talt sammen om, at når vi flytter, så skal alle børn opdrages i, at J's søn er en del af søskendeflok. Men kan jeg tillade denne risikabel situation påvirke mine børn og det , som jeg har opbygget i de her år, da jeg var helt alene? Jeg er i chok, det hele vokser som en snebold. Mine børn elsker J,  men det ser ud som om situationen med denne ekskæreste ikke er løst endnu. Kan I hjælpe os? Hvordan kan jeg finde plads i forholdet nu, hvor jeg anser min kæreste ikke som HAN, men som en slags skvat ifm sin eks?  

Jeg elsker børn og prioriter dem meget højt, jeg indgik forholdet med J. på de præmisser, at vi begge har børn, som vi elsker, jeg støtter ham i sagen, jeg synes, det er ok at de begge tager på ferie sammen, men det hele vælter bare for mig nu.

Jeg håber, I kan hjælpe os med rådgivning primært omkring familie værdier, balancegang og krav mentalitet fra eks-kæresten. Mange tak på forhånd!

KH den håbefulde kvinde



Renée's svar:

Kære Håbefulde kvinde

Det er noget af et problem, du ufrivillig har fået inden for din dør. Og hvordan vi her på delebarn lige skulle kunne hjælpe dig i forhold til den beslutning du nok er nødt til at tage, er meget svært at sige. Jeg tænker om alt det du har skrevet, at du har al mulig grund til at tvivle på, hvorvidt J i fremtiden vil .....





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook