Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Kan han tvinge mig til at indgå en aftale om splittelse af bopæl på børnene?

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej Hanne

Baggrund:

Vi har indsendt separationspapirerne til statsforvaltningen og er enig om separation, men desværre ikke så meget andet.

Bl.a. kan vi ikke blive enig om hvem der skal blive boende i vores fælles lejebolig, hvilket jeg kan forstå er et vilkår som der skal tages stilling til før separationen kan bevilges.

Vi har 3 børn på hhv. 8, 9 og 11 år og min mand sætter det som en betingelse for at jeg må overtage lejemålet, at han bliver bopælsforældre over det ene af børnene. Han begrunder det med, at han også vil have en sikkerhed og en ligeværdighed efter separationen. Jeg modargumentere, at jeg ikke synes at børnene skal skilles og at jeg i øvrigt ikke synes at vi kan træffe en samværsbeslutning når boligspørgsmålet er uafklaret. Hvor kommer vi til at bo (tæt på hinanden?) og hvilke forhold kan vi hver især tilbyde (3 børn i en 2-værelse lejlighed er ikke optimalt), hvordan kommunikerer vi osv.

Jeg har ligeledes læst rapporten fra Socialforskningsinstituttet vedr. børn i deleordninger og bemærker anbefalingen vedrørende vigtigheden af at have en fast base. Jeg ser derfor gerne, at børnene har en fast base hos mig i deres nuværende hjem, med en 5/9 eller 6/8 samværsordning med faren i stedet for en 7/7 ordning og delt bopæl.

Min mand kan ikke økonomisk kan blive boende, men han forsøger at trække boligspørgsmålet til jeg har indgået en aftale vedrørende børnene og samvær.

Spørgsmålene er nu:

Der er nu en måned til vi skal til vilkårsforhandlinger i Statsforvaltningen, hvilket han frygter meget, da han mener at denne tilgodeser kvinderne, men:

-          Kan han tvinge mig til at indgå en aftale om splittelse af bopæl på børnene inden mødet?

-          Hvilken betydning vil det få for mødet i statsforvaltningen hvis vi ikke er kommet til enighed vedrørende bopæl og samvær inden vilkårsforhandlingerne om en måned.

-          Hvad er normal praksis hos de børnesagkyndige/domstolen. Dømmer man til 7/7 ordninger og en splittelse af bopælspligten for at skabe balance i forældreskabet over de fælles børn?

-          Hvad er dine kommentarer/argumenter for og imod delt bopæl mellem børnene?

Jeg er bange for at jeg kommer til at sidde tilbage i en situation hvor jeg er blevet presset til at indgå en aftale som jeg ikke synes er den rigtige for børnene. Det er ikke sådanne at jeg tror at børnene vil lide overlast af at være i en 7/7 ordning, men jeg synes alligevel at jeg er børnenes primære omsorgsperson. Det har altid været mig der har taget mig af bleer, sengelægning, lektier, legeaftaler, fødselsdage, tøj køb, fritidsaktiviteter, skole-hjem samarbejde mv. og vil derfor gerne give dem en tryg base sammen med mig, men med mest muligt samvær med faren under fleksible rammer som passer ind i deres hverdag.

Han har i øvrigt altid gjort nar af de parforhold hvor der var en form for ligeværdighed i børnepasningen – som han selv siger –vi behøves jo ikke skiftes til at skifte ble……. men nu hvor vi skal skilles er der pludselig vigtigt med ligeværdighed i forældrerollen!

Tak for en god hjemmeside og jeg ser frem til dit svar

Mvh

Mor til 3 dejlige unger



Hanne's svar:

Kære Mor til 3 dejlige unger,

Som mange andre mødre kan du komme til at føle dig presset til en bestemt form for bopælsaftale. Først og fremmeste kan du....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc