Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Kan han løbe fra sin underskrift på samværskontrakten ?

Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej Elisabeth,
 
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et (tror jeg nok) juridisk råd.
 
Min ex. og jeg har været i statsforvaltningen, da han ansøgte om en deleordning over vores snart 4 årige datter, men da jeg og en udtalelse fra børnehaven ikke mente at det var godt, blev vi bedt om at fortsætte vores 10/4 ordning, som hun trods hele situationen trives nogenlunde med.
 
Juristen fra statsforvaltningen anbefalede i den forbindelse, at vi havde en samværskontrakt, da vi aldrig er enige om noget, og vi derfor havde brug for nogle "aftalte spilleregler".
 
Det skal lige siges, at det snart er 3 år siden, at jeg gik fra min ex. og allerede dengang lavede jeg en samværskontrakt, som han ikke ønskede at underskrive, da han var ikke enig i de ting jeg havde lavet i mit forslag. Jeg ændrede så kontrakten, så det blev som han ønskede, men så fandt han andre ting, som han ikke var enig i, som han ellers ikke havde skrevet at han ønskede rettet, han ville derfor ikke underskrive. Sådan har det så kørt to gange tidligere.
 
Jeg har så her efter mødet i statsforvaltningen virkelig fået øjnene op for, at det er strengt nødvendigt for vores samarbejde at der er nogle "regler", for ellers løber han simpelthen om hjørner med mig igen og igen, og sådan ønsker jeg ikke at det skal være mere.
 
Som aftalt sendte jeg ham så den 13. dec. mit udkast til samværskontrakten. og jeg hører intet.
 
Han skriver så den 23. dec. at han kommer og henter vores datter kl. 10.
Hvor til mit svar er, at det plejer jo at være kl. 12. (dette har jeg jo så ikke på skrift, når han iikke har underskrevet kontrakten fra tidligere) og jeg ref. til den nye kontrakt som jeg har sendt til ham, at jeg også der har skrevet kl. 12, præcis som vi plejer. Jeg fortæller ham, samtidig at det ville være rigtigt godt hvis han vil tage den underskrevede kontrakt med d. 24. når han kommer og henter vores datter. Så den er klar til det nye år. Jeg fortæller ham derudover, om mine planer sammen med vores datter juleaftensdag. Han siger, at han er fuldstændig ligeglad med om jeg har planer om, at hygge med vores datter om morgenen juleaftensdag. Og hvis ikke at jeg siger ja, til kl. 10, så vil han ikke underskrive kontrakten. 

Så jeg må jo desværre bøje mig, da det er så vigtigt for mig, at vi har den kontrakt (hvilket han jo også udemærket ved). For han kører om hjørner med mig igen og igen. Og sådan skal det ikke være mere, for jeg kan det snart ikke mere. Jeg har ellers altid været meget fleksibel og til at snakke med, men nu er det bare blevet for meget, med alle hans "lege" og gode idéer. Jeg siger så Ok til kl. 10. Han siger, at han har 2 rettelser til kontrakten inden at han underskriver, deri blandt vil han have ændret tidspunktet til kl. 10. (permanent) Og en rettelse mere ang. sommerferie. Jeg skriver til ham, at jeg har set hans rettelser og at den så vil være klar til underskrift dagen efter.
 
Derefter da jeg kommer hjem om eftermidagen, bliver jeg så nervøs for om kontrakten nu også er tydelig nok osv. for nu når han har kunne presse mig på den måde, så har jeg måske ikke været forberedt på alt det han kan finde på. Jeg kigger derfor kontrakten igennem igen den 23. og laver nogle rettelser og gør den mere tydelig og præcis med bl.a. tidspunkter.
 
Den 24. da han kommer giver jeg ham så kontrakten. og siger til ham, at jeg har lavet nogle ændringer i den, bla. også for tidpunkter for afhentning og aflevering af vores datter ved endt samvær. Han skimter den hurtigt igennem og skriver under. 

Der røg en sten fra mit hjerte og jeg blev så lettet over, at han nu havde skrevet under, for så var der endelig styr på vores aftaler, og jeg kunne måske så undgå, at han løber om hjørner med mig.  
 
Den 26. dec skriver han så en sms til mig, hvor han siger, at vi skal have en snak om den samværskontrakt, for jeg havde lavet andre ændringer end aftalt. og det var ikke iorden.
 
Men jeg informerede ham jo den 24. om at jeg havde lavet nogle ændringer, bl.a. også omkring tidspunkterne. og han fik hele kontrakten, så han kunne læse den igennem. 
 
Kan han nu løbe fra sin underskrift?  
 
Jeg håber at du kan hjælp mig.
 
Med venlig hilsen og godt nytår

Elisabet's svar:

Kære dig

Tak for din mail. Jeg forudsætter, at jeres datter har bopæl hos dig.

Den nævnte aftale vil som udgangspunkt være bindende for faren. Hvorvidt du kan bruge den til at ”gennemtvinge” at han holder sig til aftalen afhænger af, hvorledes......





Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc