Kan han kræve samvær efter flere måneder uden en lyd?

I sept 2009 meddelte manden at han ville skilles. Da var vores 3 børn 11 uger, 3 år og 5½ år. Han flyttede 3 uger efter. Der blev ikke lavet nogen samværs aftale gennem statsamtet for det kunne vi klare selv, mente han. Han ville ikke have dem på besøg i hans nye lejlighed for der var ikke plads nok. De ældste så den to gange da de var med ham inde med ting da han flyttede.

 

Han kom hjem til os for at besøge dem og han var nærmest ligeglad når han var sammen med dem. Smed sig på sofaen og så tv mens ungerne kralvede rundt på ham for at få noget opmærksomhed.

 

Sådan gik det fra starten oktober og nogle uger frem. Så begyndte han og slække på besøgene. Nok fordi han i anden forbindelse var blevet sur på mig.

 

Jeg må tilstå jeg meget hurtig kom over ham og jeg løb også meget tilfældigt ind i en anden hvor det hele var så naturligt og ikke kunne være anderledes.Ex-manden gjorde en masse ting som jeg ikke kunne forholde mig til og brød en masse løfter.  Ikke kun overfor mig men også overfor hans børn.

 

Jul 2010 blev til et besøg hjemme ved farfar. Faren til børnene havde julegaver med men dem så han ikke de pakkede op for han var hurtig til at smide dem i min bil. Besøget varede 1½ time… og jeg var der ikke. For jeg vidste at ville jeg være der ville de hænge på mig og glemme deres far og derfor kørte jeg efter de var blevet afleveret. Den ældste tog et meget grundigt blik på en mand som var hendes far og hun kunne ikke forholde sig til ham. Da havde de ikke haft kontakt i små 3 uger. Den mellemste lagde ikke videre mærke til faren. Den yngste overhovedet ikke.

 

Da de bliver hentet sidder faren med et grædende barn på 6 mdr. Han formår ikke og trøste hende for han er fremmed for hende. De ældste på 3 og 6 år sidder i køkkenet og tegner med farfar.

 

Siden har de (faren og børnene) ikke set hinanden. Vi er snart oppe på 6 mdr.

Jeg ved godt at man fra begge sider skal gøre sit for at børn og forældre bevarer kontakten men gang på gang er jeg løbet panden mod muren og juleaften fik faren at vide at nu måtte han komme ud af busken og selv tagen kontakt når han ville se hans børn. Han havde inden da truet med han ville bryde et løfte til den ældste hvis jeg blev ved med at tage kontakt til ham. Ergo.. han måtte selv ringe til mig.

 

Jeg havde været utrolig large overfor ham.. jeg har tilbudt ham at hente og bringe børn så de kunne komme hjem til ham, jeg har tilbudt at tage på weekend så han kunne komme hjem til dem og være ved dem i deres faste omgivelser en weekend. Men hver gang har han fejet det af bordet. Så har lejligheden været for lille, så har det været for kold til de kunne være i parken, så har han ikke ville være afhængig af mig, så kan man ikke have små børn med i bussen osv…

 

Men for 1 måned siden nægtede jeg ham adgang. I forbindelse med en bodeling som gik i hårdknude, henvendte jeg mig til en advokat og han er gået videre med det til statsforvaltning. Jeg tænker på mine børn og det gør ondt og se en dreng på 3½ år som ikke kan klare at hans mor går ud af et rum uden at han ved hvor hun skal hen. Går jeg i kælderen finder han på en undskyldning at han lige skal hente noget der for at være sammen med mig hele tiden.

 

Den ældste på 6½ har erklæret at hendes far er dum og hun elsker min kæreste. Jeg har på intet tidspunkt sagt noget ondt om hendes far mens hun har hørt det. Faktisk har jeg ikke sagt noget ondt om ham overhovedet men jeg har til gengæld grædt mange tårer fordi han er som han er og det han har gjort.

 

Den yngste aner jo ikke hvem han er og jeg må da indrømme at jeg håber og vil prøve at få det hen sådan at hun ikke skal opleve et svigt fra ham som de andre to har oplevet.

 

Nu ligger det så ved statsforvaltningen men hvad kan jeg forvente der ske hvis han ikke retter henvendelse for at få samvær med hans børn? Og hvad sker der hvis han retter henvendelse og kræver samvær med dem uden en lyd fra ham i flere måneder??

 

Folk omkring råder mig til at søge fuld forældremyndighed for han har bestemt ikke gjort hverdagen nemmere ved at vi har fælles forældremyndighed. Han nægter at skrive under på papirer så han står lidt med de bedste kort når den ældste skal flytte skole og han er sådan set ligeglad. Bare han kan ramme mig. 

 

Jeg bruger meget tid på at hverdagen kan fungere og det er ikke nemt

 

En fortvivlet mor

Jeg har ikke helt forstået på din mail, hvad nøjagtig din advokat har indbragt for Statsforvaltningen. Jeg går dog ud fra......

Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her