Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg ved en masse grimme ting om min ex, men hvor meget skal jeg bruge i retten mod ham?


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Rådgivere

Jeg er mor til en dreng på snart tre år. Hans far og jeg gik fra hinanden da han var lidt over 1 år, og der aftalte vi at han fik bopæl hos mig, fordi han ikke havde lyst til at have ham for meget af gangen. Vi fandt ud af en 10/4 ordning der gik på lige weekender fredag til søndag formiddag (hvor hans to andre børn er på weekend hos ham) og ulige uger fra onsdag til fredag. Denne ordning virkede fint for os alle sammen. Lige indtil den dag jeg besluttede at flytte fra den lejlighed jeg boede i. Jeg følte mig ikke tryg da der var meget kriminalitet i området (overfald og narkosalg foran min opgang bl.a.) Og jeg besluttede at det skulle min søn ikke vokse op i. Min ex var flyttet fra byen, 18km væk, et års tid før jeg besluttede at flytte. Jeg valgte så at flytte 50km væk, på det grundlag at jeg så samtidig kom til at bo tæt på mit netværk og familie.

Vores søn er meget knyttet til sine to ældre søskende på nu 9 og 6 år, selvom de kun ser hinanden hver anden weekend. De bor i den anden ende af landet. Da jeg besluttede at flytte gik min ex straks i Statsforvaltningen for at få bopælen. Jeg havde dog aldrig i mit liv troet at han ville få medhold! Vi blev "idømt" 7/7 for en dreng på 2½år! Han skulle gå i vuggestue 52km fra mig og 18km fra sin far (fordi det bestemte far jo lige pludselig) grundlaget statsforvaltningen gav var, at jeg havde bil og det havde min ex ikke (da hans kørekort er blevet fjernet pga 3 gange spritkørsel)

Derfor var det muligt for mig at køre vores søn frem og tilbage hver dag. dvs jeg skal bruge over 4 timer i bil hver dag han skal i vuggestue. Vi bor desværre så vi ender i myldretiden hver gang han er med. Han stor-keder sig efter 20 min i bilen selvom han har legetøj med og begynder at hidse sig op fordi bilen ikke kører. Det skal lige siges at jeg er en meget rolig bilist og hverken råber eller bliver synlig irriteret over køen, så det er ikke kopi opførsel.

Samtidig hænger min økonomi ikke sammen længere da det nu er ham der får børneydelsen samt børnebidrag fra mig og derfor må jeg sælge bilen så jeg ikke kan køre ham (den koster det samme som et månedskort at holde). Samtidig mener han, at det stadig er mig der må stå for at købe tøj osv til vores søn, for "det har han jo ikke forstand på" og "det er jo dig der kender hans str". Det kan da ikke passe? Da situationen var omvendt var det mig der stod for alt - inkl bleer hos hans far!

Vi har nu lavet 7/7 ordningen lidt om selv, således at vi har ham 2-3 overnatninger af gangen, da jeg mener 7/7 er helt forkert til en så lille dreng. Problemet er, at hver gang han har været hos sin far, så er det tydeligt, at han har helt frie tøjler der. Der er ingen rammer for noget, så han synes jo jeg er ond fordi jeg opdrager på ham. Han får kæmpe følelsesmæssige udbrud og græder meget mere end han ellers har gjort, og han er nærmest blevet afhængig af sin sut (som jeg gerne ville fjerne, men det kan jeg ikke som situationen er). Hans tale er sat tilbage hver gang han kommer hjem til mig, og jeg ved det er fordi at hvis der bliver talt hos hans far, så er det til ham og ikke med ham. Og desuden er det standard at han bare bliver placeret foran et tv med tegnefilm, fordi det er nemmest. Det er også umuligt for mig at begynde at starte på at gøre ham blefri. Før vi flyttede var han meget interesseret i det, men nu hvor han er 50% hos far, så har han mistet interessen. Far gider ikke gøre noget for det, det er nemmere med bleen. Og så er mine forsøg jo håbløse, og det kan virke som et nederlag for vores søn. Det er meget frustrerende for mig at jeg ikke kan hjælpe ham, til at udvikle sig som han bør og gerne vil, jeg er bange for at han bliver sat tilbage. Han klistrer til mig og hyler og græder når jeg afleverer ham i vuggestue når jeg skal gå. Det er aldrig sket før 7/7 ordningen. Han vil ikke hjem til sin far, og griber fat i alt for at blive hos mig, og det knuser mit hjerte hver gang, at jeg skal stå der og sige at det jo er fint at være hos far - når drengen og jeg selv jo tydeligvis mener noget andet.

Ved 10/4 ordningen var der ingen problemer og han var glad for at skulle se far. Vi har det endelig retsmøde i slutningen af november og jeg har en god advokat, men jeg er bare så bange for at jeg ikke "vinder ham tilbage". Jeg ved en masse grimme ting om min ex, men hvor meget skal man bruge i retten mod ham? Han har et alkohol problem feks, men jeg ved han ikke drikker når børnene er der (kun dagen før så han har tømmermænd når de kommer) kan det bruges? eller er det bare lavmål?

Han har også flere gange ringet og truet mig på livet, hvis jeg ikke gør som han siger. Jeg har ikke turde ringe til politiet fordi han sagde at hvis jeg gjorde det, ville han nægte alt og derefter smadre mig og sørge for, at jeg aldrig så vores søn igen. Det kan derfor ikke bevises, så skal man bare holde det udenfor? Han har også siddet i fængsel, men er det relevant i en bopæls og samværs sag? Sidst men ikke mindst har han 3 gange sagt, at jeg fik vores søn og han ville droppe retssagen hvis jeg bare ville gå på date med ham... Problemet er at han stadig elsker mig og mener vi skal være en familie, men det skal jeg ikke nyde noget af, da han drikker, er voldelig, manipulerende og ustabil. Han har sagt han ville flytte op i nærheden af mig så det her blev nemmere - men har trukket det tilbage og er flyttet tilbage til den by jeg lige er flyttet fra. Skal man nævne det i retten i sammen hæng med at han ville flytte til nordjylland efter de to andres børns mor? men igen trak det tilbage? Og havde han ikke fået bopælen på vores søn i Statsforvaltningen, så var han flyttet til fyn hvor de to andre børn bor nu, for at se dem mere - og så måtte vores søn bare undvære ham helt. Den type udtalelser er han tit kommet med.

Jeg har sagt til min ex at han kan se vores søn hver eneste weekend hvis jeg får bopælen, men det vil han på ingen måde. Kun hver anden, for ellers kan han jo ikke gå i byen og drikke sig fuld med vennerne (han er 34). Samtidig har jeg, for vores søns skyld, sagt at feriesamvær skal planlægges efter de to andre børns, sådan at de er sammen alle de ferier de har hos deres far. Og derud over alle de løse helligdage der er i forbindelse med hans samvær. Så egentlig synes jeg ikke jeg er urimelig.

Hilsen den fortvivlede mor



Renée's svar:

Kære fortvivlede mor

Det lyder ikke som nogen god ordning i har fået etableret. En 7/7 ordning til et førskolebarn anbefales slet ikke. Ifølge den nyeste forskning SFI – rapport om ”børn i deleordninger” er den klare holdning til en 7/7 ordning, at den kun anbefales til skolebørn, at man som forældre skal have et rigtig godt samarbejde for at det er en god ordning.

At man kan tale sammen og komme hos hinanden etc – ellers anbefaler man ikke den deleordning. Så jeg ville anbefale dig.......





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook