Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg søger rådgivning om samarbejdet med min eksmand

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej Hanne

Jeg søger din rådgivning ifht samarbejdet med min eksmand vedr. vores søn på 2,5 år.

Jeg valgte at afslutte vores ægteskab for ca. 6 måneder siden efter tiltagende skænderier og ubehagelig stemning, som førte til en erkendelse af, at min eksmand og jeg har meget forskellige og uforenelige grundlæggende værdier. 

Jeg har altid været den primære omsorgsperson i vores søns liv, da far har været fraværende pga arbejde og vi derfor har haft flere perioder, hvor far kun var hjemme i weekenderne. Ligeledes har det altid været mig, der har afleveret og hentet i vuggestue, sørget for indkøb af tøj/sko samt opretholdelse af rutiner og forudsigelighed for vores søn.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at min eksmand forguder vores søn og deres kontakt er vigtig. 

Vores søn stortrives heldigvis, hvilket bakkes op af vuggestuen.  

Jeg oplever, at min eksmand agerer utrolig umodent i vores samarbejde. Han har på intet tidspunkt ønsket at deltage i drøftelse af vores søns trivsel og når jeg forsøger at snakke med ham, bliver jeg som regel mødt af vrede, bliver afbrudt, han hæver sin stemme, svarer ikke, mener konsekvent det modsatte af mig på alle områder, nedvurderer mig, forsøger at manipulere mig ved at fortælle mig, hvad andre mener om mig, flere gange afbrudt samarbejdet osv. osv.
Tit og ofte oplever jeg, at han slet ikke hører eller er interesseret i at høre, hvad jeg siger, da vreden og bitterheden tager over. 
Jeg har været meget opmærksom på, hvordan jeg taler til ham, da hans begrundelse for sin adfærd er, at han oplever, jeg taler ned til ham. Derfor har jeg forsøgt at være spørgende og nysgerrig, men resultatet er stort set det samme. 

Min eksmand har i perioder haft meget svært ved ikke at blande vores lille søn ind i vores konflikter - er til tider vred og ubehagelig under overleveringer, hvilket er ubehageligt og synd for vores søn. 

Jeg har, udover mit fokus på, hvordan jeg taler til min eksmand, forsøgt at introducere en samarbejdsbog til konkrete beskeder om vores søn, hvilket min eksmand først nægtede at bruge, dernæst ville han gerne, men glemte det meget ofte og skrev aldrig noget retur. 
Foreslået ham at læse samværsguide fra SF, men hans svar var her, at den var der ingen, der brugte. 
Spurgt om han vil deltage i konfliktmægling, men det vil han under ingen omstændigheder. 
Jeg har massevis af eksempler og pt. samlet henved 30 håndskrevne A4 sider, hvor jeg har noteret, når hans adfærd har været ubehagelig samt manglende beskeder ikke er videregivet ved overlevering.  

Jeg oplever, at min eksmand er meget distræt og impulsstyret, ligesom det også vanskeliggør samarbejdet, at han oftest glemmer, hvad vi aftaler og lever utrolig meget fra øjeblik til øjeblik. 
Da vi var gift og min søn var mindre, var jeg på et tidspunkt bekymret for at lade ham være alene med vores søn som følge af, at han var så impulsstyret, distræt og glemsom. Jeg kan desværre ikke give eksempler, da det vil komme for tæt på ifht genkendelsen af min eks. 

Min eksmands adfærd og måde at fungere på, bevirker, at jeg aldrig vil gå frivilligt med til fx 7/7 ordning eller lignende...dette bliver jeg ofte bebrejdet af min eks. 

Derudover oplever jeg indimellem, at min søn er oppe at køre efter samvær - jeg mistænker, at min eksmand iværksætter diverse aktiviteter, når de er sammen for at indhente det forsømte. Det tænker jeg dog, at der nok skal finde et leje. To gange er min søn kommet syg hjem fra samvær, hvor jeg ikke bliver orienteret herom. Den ene gang, måtte min søn selv fortælle mig, at hans ører gjorde ondt og adspurgt fortalte eksmand, at ørerne havde rendt hele weekenden, men han havde glemt at sige det, anden gang havde vores søn 39,9 i feber, hvilket jeg straks så, da han fik overtøjet af. Min eksmand havde ikke opdaget det og det var tydeligt, at de havde leget vildt og sanglege på trods af, at jeg havde meddelt inden samværet begyndte, at vores søn var småsløj og ikke havde været i vuggestue samme dag. 

Jeg fik på et tidspunkt nok og søgte om børnesagkyndig rådgivning gennem SF. Vi fik en utrolig dygtig børnesagkyndig, der, som jeg tolker det, formåede på strategisk vis at anerkende fars følelser så meget, at vi fik landet en aftale om samvær hver anden weekend fra fredag til søndag samt en overnatning i modsatte uge. Vi skal kun ses en gang hver 14 dag til overlevering på den måde, hvilket kan give mindre konflikter. Der var ikke noget i den rådgivning, som jeg ikke allerede havde forsøgt at sige til min eksmand vedr. vores søns behov, så på den måde, blev jeg jo anerkendt og min eksmand lyttede, da det kom fra en anden end mig. 
Fokus var primært at få landet en samværsaftale og der blev kun brugt ganske lidt tid på at drøfte de konflikter, jeg oplever. 
Min eksmand var ej hellere særlig behagelig under mødet. 
Han gik dog med til at skrive stikord i samarbejdsbogen nu efter anbefaling fra den børnesagkyndige. 

Det nyeste, der er sket er, at min eksmand har fået en ny kæreste, som er flyttet ind hos ham efter ca. 14 dages forhold. Vi havde en aftale om at orientere hinanden, når en ny kæreste skulle møde vores søn, men dette har min eksmand valgt ikke at gøre - jeg måtte selv spørge ham, da vores søn begyndte at nævne kvindens navn hjemme. Jeg synes, det er synd for vores søn, at han skal introduceres til et nyt forhold så hurtigt, men ved godt, at jeg intet kan gøre ved det. Min eksmand har stort set ikke haft vores søn alene under samvær siden vores brud - først boede min eks ved sine forældre og da han flyttede derfra, flyttede den nye kæreste stort set ind med det samme. Jeg synes, det er svært at skabe sammenhæng for vores søn mellem vores to hjem, når jeg er den eneste, der forsøger.
Hvordan forholder jeg mig til, hvis den nye kæreste skal til at hente i institution m.v.? (Dette forudser jeg nemlig, at der snart kunne blive aktuelt.) Jeg vil rigtig gerne være åben for at lukke hende ind i min søns liv, men det havde været nemmere for mig, hvis de lige havde tilgodeset vores søns behov for tryghed og genkendelighed i en svær tid og lære hende stille og roligt at kende. 

Som du kan se på min mail, har jeg rigtig mange oplevelser og frustrationer og jeg er noget i tvivl om, hvad jeg nu kan gøre?
Jeg ved, at far vil havde udvidet samværet om et halvt år og at vi så formentlig skal i SF igen. Min oplevelse sidst var dog, at der slet ikke var tid nok til at drøfte alle vores konflikter og af hensyn til, at en samværsaftale var det vigtigste, lod jeg det ligge. Jeg synes dog, det er vigtigt, at den børnesagkyndige kender forhistorien  og ved, hvordan min eksmand agerer for at kunne give den bedste rådgivning omkring en evt. udvidelse  af samvær - skal jeg sende noget skriftligt inden næste rådgivning i SF, så jeg er sikker på, at de får alt relevant information? 
Jeg tænker desuden, at samarbejdet skal forbedres inden en udvidelse af samvær? 

Har du mon andre gode råd eller vejledning til, hvad jeg dog kan gøre?

Mvh. K




Hanne's svar:

Kære K

Jeg læser at dit og din eks. samarbejde er ret skrøbeligt og jeg læser også at samværet meget er på faderens præmisser og jeres søn er udkørt og endda syg – uden faderen har opdaget det. Det lyder ikke som særlig godt for jeres søn.

Med de ting du nævner – som ansvarlig 



Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc