Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg søger råd og vejledning i optrapning af samvær

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej,
 
Jeg søger råd og vejledning i optrapning af samvær.
 
Mit barn er 11mdr og barnets far og jeg har aldrig boet sammen eller været kærester.Faderen har været i mit hjem ca 3 gange om ugen siden fødslen, og der er skabt et godt bånd og X er tryg og glad ved sin far.
Det har været min højeste prioritet, at de fik et godt forhold og har dermed også tilsidesat mine andre behov her under min barsel.
 
De sidste par måneder har faderen hentet X en dag i weekenden, og haft samvær ca 4 timer.Og det har fungeret fint nok, iflg faderen er der ikke noget tegn på at X savner sin mor. Det er selvfølgelig rigtig dejligt for mig at høre, for så har vi da gjort et godt stykke arbejde.
 
X er meget social, elsker andre børn og voksne, har ikke vist noget tegn på separationsangst endnu.Jeg tror ikke han får problemer ved start i vuggestue, men det er jo ikke til at vide.
 
Nu ønsker faderen at samværet udvides med flere timer i weekenden og overnatning.Han ønsker mere alenetid med X, og det er forståeligt nok.
 
Vi starter snart op i vuggestue, så jeg synes, X først skal være kørt ordenligt ind og være tryg ved det, inden vi laver om på alt for meget andet.Det er han med på.Men han ønsker som sagt flere timer en dag hver weekend 10-17, jeg synes kun hver anden. Mit udspil er en fast hentedag i ugen til at starte med, vi spiser sammen og X bliver puttet hos mig. Hver anden weekend 10-17 en af dagenene og den anden weekend 10-14.Når jeg starter på job, vil jeg også gerne have hele dage med X i weeekenden uden faderen har ham. Det er jo også en stor omvæltning for mig, at være væk fra den lille trunte så mange timer en hel uge.

Men det ønske er jeg villig til at udsætte til vi starter med en weekendovernatning efter sommer. Og så kunne vi sige en ekstra hverdag den uge, hvor der ikke er weekendsamvær.
 
Hvad er rimeligt? Er det okay at skrue ned for hyppigheden og i stedet udvide med timer?
 
Jeg møder ikke så meget forståelse hos faderen for at vi ikke skal være forsigtige med at kaste X for meget rundt. Han mener at X kan være lige så tryg hos ham, som hos mig. Jeg har læst at der sker en kæmpe udvikling for de små de første 3år, og de har brug for en ensartet hverdag, faste rutiner.
 
Måske er jeg overforsigtig, men min største frygt er at vi får et uroligt og forvirret barn. Jeg er klar over, vi har et delebarn, og jeg bliver nødt til at give slip og lade faderen komme mere på banen.
 
Men hvordan gør vi?
Hvordan skal vi optrappe?
Hvad er bedst for X – (ikke for os)
Hvornår starter man med 2 overnatninger og i det hele taget udvidelse til en 9-5 løsning.
(har læst at det ikke er før 3-4 års alderen)
Har jeg ret i, at weekend overnatninger er at foretrække til at starte med, for at skabe lidt ro i hverdagen?
 
Vi har haft et udmærket samarbejde indtil videre, og det regner jeg da med fortsætter. Men vi er forskellige, jeg søger oplysninger og facitlister mht deling – og det er svært da det jo selvfølgelig er individuelt og afhænger af hvilket bånd der er skabt. Faderen mener vi bare tager det som det kommer, og ser på vores barn. Jeg har bare brug for at der bliver lagt en slags tidsplan, så jeg har noget at forholde mig til. Velvidende at der selvfølgelig skal være plads til ændringer alt efter hvordan X’s reagerer.

For det er mig, det går ud over, og mig der bliver ked af det, hver gang, der skal ske en udvidelse. Jeg har brug for noget tid til at tænke og forberede mig til ændringer.
 
Håber I kan hjælpe mig med råd og vejledning
 
Mvh
 
X’s mor


Hanne's svar:

Kære X,s mor,

Når jeg læser dit brev forstår jeg din bekymring – men læser også om mondne overvejelser som nok gælder jer begge. Og min erfaring siger at forældre som er tunet så meget ind på deres barn – det går og det klare barnet nok med nogle reaktioner(naturlige) men ikke så man behøver bekymrer sig.

Sædvanligvis vil man optrappe samværet det næste...





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc