Spørgsmål:
Kære Renée
Min eksmand og jeg blev skilt for snart 5 år siden. Vi har 2 piger på 9 og 11 år, som siden skilsmissen fast har været 9 dage hos mig og 5 dage hos deres far. Vi blev skilt fordi jeg mødte en anden, som jeg flyttede sammen med for snart 2 år siden. Min eksmand har naturligvis været meget bitter, men har nu også selv fundet en sød kæreste, som han er flyttet sammen med for 1½ år siden. Min eksmand bor stadig i det hus, vi oprindeligt købte sammen, mens min kæreste og jeg har købt et hus tæt på, så børnene har beholdt hele deres nærmiljø (skole, venner og fritidsinteresser).
De første år efter skilsmissen lavede vi nogle fælles ting omkring børnene. Vi holdt fælles fødselsdag for dem og deltog altid begge 2 i klassearrangementer og lignende. I forbindelse med at børnene skulle skifte mellem os, gav vi os tid til en kop kaffe, og jeg synes det virkede til at børnene trivedes vældig godt med det.
Efter min eksmand er flyttet sammen med sin nye kæreste har han dog helt ændret på dette. Han ønsker at have så lidt kontakt med mig som muligt, hvilket også indebærer at vi ikke længere holder fælles fødselsdag for børnene, ikke engang bare ½ times morgenmad, kage eller tilsvarende. Vi deltager heller ikke længere fælles i skolearrangementer sammen med børnene. Jeg må faktisk slet ikke komme i min eksmands hjem, ikke engang for at hente eller aflevere børnene eller deres ting. Børnene er meget kede af denne ordning, især at vi ikke kan holde lidt fælles fødselsdag. I år var det nærmest ved at ødelægge min ældste datters 11 års fødselsdag. Hun ville så gerne have at hendes far og hans kæreste var med til bare lidt af hendes fødselsdag. Hun var meget ked af det og snakkede næsten ikke om andet i ugerne op til. Min opfattelse er, at det vil være klart bedst for børnene, hvis vi begge kunne deltage i f.eks. skolearrangementer sammen med børnene, og hvis vi kunne mødes alle sammen i forbindelse med børnenes fødselsdage og meget gerne også i forbindelse med julen. Ikke juleaften men kort tid før eller efter jul. Min eksmand mener derimod at børnene har bedst af at holdes deres 2 hjem helt adskilt. De har 2 hjem, 2 familier og det skal ikke blandes, heller ikke ved fødselsdage eller andet.
Generelt er hans holdning, at børnene ikke skal have blandet deres 2 verdener sammen. Det betyder at han aldrig kontakter dem i de perioder, hvor de er hos mig, også selv om det er 4-5 uger, som det var her i sommerferien. Tilsvarende vil han ikke have, at jeg ringer til børnene, når de er hos ham. Jeg sender gerne et par sms’er i løbet af de 5 dage, de er hos deres far, hvilket de siger, at de er glade for. Børnene føler selv meget tydeligt, at deres far ikke bryder sig om, at de kontakter mig, når de er hos ham. Der har været flere eksempler på, at børnene har taget deres mobil med i seng for at sende en sms eller ringe i det skjulte og så skynde sig at sige farvel, hvis deres far kom ind på deres værelse. Efter vi har snakket og skændes om det rigtig mange gange siger han, at børnene gerne må ringe til mig, når de er hos ham. Børnenes opfattelse er dog stadig, at deres far ikke bryder sig om at de ringer til mig. ”Far siger at vi bare bliver kede af det, hvis vi snakker med dig” siger de.
Jeg synes det er en rigtig skidt situation, og jeg vil mene at det er dårligt for børnene. Min opfattelse er, at børnene har bedst af at have tæt kontakt med begge forældre, også i de perioder, hvor de fysisk er hos den anden forældre, men det er måske helt forkert af mig.
Gennem det sidste halve til hele år har begge børnene været kede af det hver gang de skal over til deres far. De græder en eller to aftener inden, og siger de hellere vil blive her. Deres far siger, at de er glade når de er hos ham. Det er de sikkert også, men til mig er deres melding klart, at de gerne vil være mere hos mig. De er også ofte kede af det, hvis deres far kommer her og henter dem, mens de aldrig er kede af det, når de skal sige farvel til deres far. Min yngste datter fortæller, at hun nogle gange tæller timerne til hun skal hjem til mig igen. Det er naturligvis ikke særlig rart at høre på. Jeg prøver at snakke med dem om det, og jeg siger også til dem, at de må prøve at snakke med deres far om det, men det vil de ikke. De vil ikke gøre deres far ked af det. Jeg har prøvet at snakke med ham om det. Hans udgangspunkt er helt klart at vi ikke skal ændre på noget. Han vil naturligt nok gerne have dem i nogle sammenhængende dage, og han mener ikke, at børnene skal være med til at bestemme.
Jeg synes børnene bliver mere og mere kede af det hver gang de skal over til deres far, og forholdet mellem min eksmand og mig bliver også dårligere, fordi vi er så uenige om hvad der er bedst for børnene i forhold til at sikre dem en bedst mulig hverdag selv om de er skilsmissebørn og dermed har 2 hjem og endda 2 meget forskellige hjem.
Jeg har brug for et par gode råd om hvad der er bedst i denne situation i forhold til at sikre børnenes tarv bedst muligt.
Mange hilsner
en lidt trist mor
Renée's svar:
Kære triste mor
Den udvikling du beskriver virker ikke så hensigtsmæssig i forhold til børnene, især når du fortæller, at de er begyndt at lade sig mærke med den forandring, der er sket. Du skriver ikke meget om din mands nye kæreste, og det kommer dig til ære, synes jeg. Men på brevet virker det, som om forandringen begyndte, da han flyttede sammen med en ny kvinde?
Jeg tænker, det er vigtigt i den her sammenhæng.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her