Spørgsmål:
Kære rådgivning
Jeg håber I kan hjælpe mig;
Jeg er skilt på 4 år, og vi har haft en deleordning med vores to drenge med 50% hos hver forældre en uge ad gangen – indtil i sommer, hvor min eksmands kæreste flyttede ind hos ham (i det hus vi engang var en familie i). Min yngste søn Christian (12 år) blev mere og mere frustreret over at hans far tilsyneladende ikke brugte tid med ham mere, at det var anstrengende at være sammen med far og kæreste, at far ændrede sig, at kæresten rettede dem, særlig storebror Filip (14 år) med ADHD.
Han ringede tit og var ked af det og frustreret og jeg forsøgte at tale ham igennem det. Hele tiden uden at være illoyal overfor min eksmand og hans valg, men ved at hjælpe Christian til at være der hvor han var. Christian meldte ud i slut august at han ikke kunne holde det ud længere og jeg bad ham om at prøve den næste måned at lade være med at tænke så meget på hvordan han havde det hos far, og så kunne vi tale om en ny måde at være sammen med far på. Det holdt 3 uger, så ville han ikke længere og begyndte at være hos mig 10 dage og sin far 4. Det kørte sådan en periode indtil for ca. 4 uger siden, hvor min eksmand fortalte drengene, at han og kæresten nu sælger huset og flytter 20 km væk. Det har gjort at Filip nu også er flyttet over til mig og at ingen af børnene vil over til deres far. Jeg bad min eksmand om at komme den dag, som plejede være byttedag, for at få talt tingene igennem med drengene. Det var hårdt, der blev sagt så mange ting til ham af to drenge som var vrede og sårede. Det var ikke forløsende, måske tværtimod. Vi har i 3 år haft en meget fin deleordning og har spist sammen hver torsdag til byttedag, har støttet hinanden og har sagtens kunne tale og grine sammen. Begge med nye kærester, der ikke var med til byttedag.
Nu har jeg to drenge som savner deres far enormt. Den yngste græder næsten hver aften inden han skal sove, han forstår ikke at hans far ikke vil se ham uden hans kæreste. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, men fortæller at der er fornuftige voksne omkring ham som skal løse det og at han nok skal se sin far snart. Det rigtig tossede er, at min eksmand også siger, at han savner sine drenge. Han vil bare ikke se dem uden for huset eller væk fra kæresten.
Jeg har foreslået min eksmand at vi får børnesagkyndig rådgivning gennem statsforvaltningen og det har han indvilliget i – der er lang ventetid, og det kommer ikke i orden inden jul, snarere engang til marts.
Venlig hilsen
T
Renée's svar:
Kære T
Jeg synes det er lidt vanskeligt at gennemskue nøjagtig hvad det er du spørger om? Tænker dit spørgsmål måske handler om, hvorvidt der lige nu er anden hjælp at hente end den I kan få fra statsamtet (da der er meget lang ventetid), i forhold til dine drenges sorg over at deres far lige nu ikke prioriterer dem?
Jeg forstår også dit brev sådan, at linjerne er blevet kridtet ret hårdt op fra begge sider, dine drenge vil ikke se deres far sammen med hans kæreste, og faderen vil kun se drengene hjemme hos ham og kæresten - hvilket som sådan umuliggør samvær lige nu, indtil der er fundet en løsning som begge parter kan være tilfredse med.
I forhold til at få hjælp til at løse konflikten udenfor statsamtet, så tænker jeg der er flere muligheder. Jeg ved de fleste....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her