Jeg har store udfordringer i kommunikationen med min X

Hej

Jeg har været skilt i 16 måneder og har to dejlige børn som er i deleordninger hhv. 7/7 og 9/5. Børnene trives heldigvis rigtig godt og er glade og udadvendte. Men som så mange andre skilte har jeg udfordringer med kommunikationen med min ex. Han har hele tiden meget travlt med, at fortælle mig hvad jeg skal gøre, at jeg skal rydde op i mit liv, smide min kæreste ud og jeg ved ikke hvad (han har aldrig mødt min kæreste og har heller ikke tænkt sig det). Han har endda søgt fuld forældremyndighed i Statsforvaltningen (uden grund) - han har dog endnu ikke meldt tilbage, om han vil gå i Retten med det. Han kritiserer mig ligegyldigt hvad - beskylder mig for at ville købe børnene, hvis jeg tager ud og laver noget sammen med dem og beskylder mig ellers for at være ligeglad med dem. Vi har ikke talt i telefon i et halvt år, da erfaringen er, at det altid ender med at han sviner mig til, fordi jeg ikke er enig med ham i nogen ting. Han bruger udtryk som "Skam dig", "Kend din plads", "Sindssyge kælling", "Du fortjener ingens respekt" etc. Jeg går ikke ind i hans krig og begynder at fortælle hvad jeg synes om ham, da det ligesom ikke ville føre til noget. Jeg svarer bare ikke. Men jeg har ikke den store lyst til at kommunikere med ham, så jeg har prøvet at sætte nogle rammer op for kommunikationen og sige, at jeg kun vil kommunikere på mail og kun hvis det er akut på sms.Han respekterer ikke dette, men kontakter mig faktisk hver dag på sms. Det er ikke sådan, at han sender svinere af sted fra starten af, men hvis jeg først begynder at åbne op og vi så er uenige om noget, så kører møllen igen. Og jeg synes det overtræder mine grænser og bryder ind i mit privatliv, når han sådan vil "være til stede" hele tiden. Han siger, at han bare synes vi skal kommunikere "når der er behov for det" - men han har åbenbart et væsentligt større behov for det end jeg, og han tolker det, at jeg ikke vil kommunikere hele tiden som, at jeg er ligeglad med mine børn. Det er enormt opslidende. Jeg har prøvet at foreslå et kompromis, hvor vi kan tale i telefon en gang om ugen og se hvordan det går. Men, han vil ikke lave nogen faste aftaler om kommunikation - vi skal bare kommunikere når der er behov for det. Mit spørgsmål er hvordan man kan lave en rimelig kommunikationsaftale? Kan Statsforvaltningen hjælpe? Et andet spørgsmål er hvordan man håndterer, at børnenes far siger at han aldrig nogensinde vil acceptere mors kæreste? Hvad siger man til børnene, når de siger, at de godt kunne tænke sig, at vi lavede noget sammen alle sammen? Eller, om ikke mors kæreste kommer med til deres fødselsdag (vi tager ud og gør noget sammen på dagen, f.eks. Tivoli eller andet)? Vores børn er 4½ og 6½. Hvor meget skal man sige til dem? Sandheden er, at far er vred og bitter, fordi mor mødte sin kæreste mens mor og far stadig var sammen, og han bebrejder mors kæreste at ægteskabet ikke kunne reddes.

Venlig hilsen

En mor der gør sit bedste

Kære mor der gør dit bedste.

Det er svære betingelser du udøver dit bedste under, det er der vist ingen tvivl om. Det lyder som om du har helt ret i, at din eks mand er vred. Måske også bitter, det er i al fald det hans adfærd umiddelbart udtrykker. Måske er han i virkeligheden......

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her