Jeg har en mistanke om at min datter mistrives

Til Psykologen

Jeg tumler med et stort problem og jeg er mildest talt meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg har en datter på 10 år sammen med min X som jeg har været skilt fra siden vores datter var 3½ år. Vi har fra starten af været enige om en 7/7 ordning hvilket har fungeret rigtig fint i rigtig lang tid. Vi har været gode til at være fleksible overfor hinanden og aldrig haft problemer med at være sammen til forskellige arrangementer i skolen samt fødselsdage m.m. Vores datter har altid givet udtryk for at hun har været tilfreds med ordningen. Men, i den sidste tid, ½-1 år har jeg haft mistanke om at min datter mistrives. Hun er begyndt at døje med hovedpine, periodevis mavepine og har virket ekstremt afhængig af mig i de uger hun har været hos mig. Vil helst nærmest sidde på mig hele tiden og kan blive meget ulykkelig hvis jeg fx. skal til møde en aften og hun skal passes af mine forældre. Med andre ord, hun vil helst have mig hele tiden. Min datter siger ikke så meget med ord, så det med at hun vil have mig meget er bare noget min fornemmelse har sagt mig. Ikke noget jeg har, kunne få hende til at sige. Til sidst fornemmede jeg det dog så kraftigt at jeg var nødt til at skride til handling. Jeg valgte at læse hendes dagbog og hendes bog "Mit liv som delebarn" som jeg har købt til hende for et stykke tid siden. I disse bøger har hun flere steder skrevet at hun var ked af at skulle over til sin far, at hun ikke følte hun kunne snakke så godt med hendes far og at hun vil bo hos mig hvis hun selv kunne bestemme. Det var bevis nok for mig. Og en eftermiddag vi var hjemme tog jeg en lang snak med min datter hvor jeg kom helt ind til kernen og hun fortalte mig hvordan hun havde det. Det korte af det lange er at hun savner mig helt vildt når hun er hos sin far, men det er aldrig omvendt. Hvis hun selv kunne bestemme ville hun sove 4 nætter ved far og så tilbage til mor. Det var et meget stærkt ønske, men som alle andre børn var hun bange for sin fars reaktion og om han ville blive ked af det og om vi ville blive uvenner osv. Jeg fik hendes tilladelse til at tale med hendes far om det. Han reagerede meget voldsomt. Han blev meget sur og sagde at det var noget vrøvl og at det var noget jeg havde fundet på og sat griller i hovedet af vores datter. Han ville ikke gå med til at hun kommer til at bo mere hos mig. Han vil heller ikke tale med min datter om det da han mener at det er en voksenting og ikke noget hun skal inddrages i endsige have indflydelse på. Min datter er meget skuffet og ked af det over hans reaktion, men hun tør ikke konfrontere sin far. Hvilket er forståeligt nok. Jeg er klar over at jeg som bopælsforælder kan gå ind og lave om i samværet. Men jeg er ikke i tvivl om, at der så vil opstå en kæmpe konflikt. Min X føler sig allerede enormt truet og jeg ved, at han allerede har været inde og tale med dem på statsforvaltningen flere gange. Jeg har foreslået rådgivning hvilket han har indvilliget i. Men der er jo en måneds ventetid. Desuden er han jo af den opfattelse, at det er mit behov ikke vores datters, hvilket jeg er ret sikker på resulterer i at vi ikke bliver enige. Jeg er rigtig bange for at det her kan gå hen og ende i en rigtig træls konflikt hvor alt det gode samarbejde forsvinder. Derfor er jeg meget i tvivl om, om jeg skal følge min datters ønske og kæmpe for denne her sag uanset uenigheder og konflikt, eller om jeg skal forsøge på en eller anden måde at ruste hende til savnet og undgå at imødekomme hendes behov for at bevare det gode forhold til hendes far. Hvad er vigtigst? Desuden er jeg rigtig bange for, at hvis det ender i en sag, at min datter så risikerer, at skulle bo hos sin far endnu mere. Jeg bor 10 km væk fra hendes skole men kører hende frem og tilbage til veninder, skole og fritidsinteresser. Hendes far bor tæt på skole og nærmiljø. Kan det have indflydelse hvis SF skal tage en beslutning? Eller bliver et barn på 10 år hørt i forhold til hvor det gerne vil bo? Og hvor meget bliver der lyttet? Jeg sover ikke om natten, jeg græder hele tiden og jeg har det så dårligt over ikke at kunne hjælpe min datter. Håber i kan give mig nogle gode råd.

Mvh Fuglen

Kære Fugl

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes det lyder voldsomt, at du græder hele tiden og at du har svært ved at sove om natten. Selvfølgelig er det et problem for din datter, at hun mistrives i den deleordning der.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her