Spørgsmål:
Hej Delebarn.
Jeg har brug for hjælp og rådgivning i min titel som bonusmor. Jeg er i dag gift med min drømmemand og sammen har vi hans drenge, F på 7 og T på 9 og vores fælles dreng J på 3år. Vi har en ordning som hedder 7/7 og det fungere på sin vis meget godt. Kommunikationen mellem moderen og os/mig er blevet væsentlig bedre den seneste tid.
Mit problem er så at jeg er begyndt at have det utroligt svært med min ene bonussøn (ham på 7år). Han har altid været en speciel dreng, men det er kommet rigtigt frem her den seneste tid. Hvis jeg skal beskrive mig selv set fra deres øjne er jeg helt klart den onde stedmor, da jeg ikke acceptere: slåskamp, løgne, tyveri, grimt sprog m.m i mit hjem. Min mand og jeg er begyndt at have flere og flere skænderier om dette. Da han ikke tager hånd om det, bliver jeg nødt til det. Den søn jeg har det svært med, laver også utroligt meget ballade i skolen, og vi (far og mor) er blevet indkaldt til samtale, vedr. dette. På den ene side kunne jeg godt tænke mig at deltage i disse samtaler, da jeg jo også er en del af hans liv, og ser en masse ting som far ikke ser. Men dette er iflg. hans mor ikke aktuelt.
Når jeg henter drengene i skole går L som regel 10-20 mtr fra mig. Han siger ikke hej, godmorgen, farvel eller godnat til mig. Han svarer ikke når jeg spørger ham om noget. Han vil idet hele taget ikke have noget med mig at gøre. Han opfordrer G til at slå ham så han få lov til at slå igen, bare meget hårdere. Iflg. ham selv har han ingen lillebror. Jeg er ikke bleg for at sige at jeg er hård i min opdragelse, jeg mener at når man er barn og ved at man laver ballade er, man også stor nok til at tage de konsekvenser der skulle være.
Min mand har flere gange den seneste tid konfronteret mig med, at jeg er streng og i dårligt humør når drengene er hos os. Det har jeg det utroligt dårligt med, og det gør mig ked af det. L er drengen som render sin far i røven, selv når han er på toilettet, står han udenfor og venter.
Vi bor 10 km fra hans skole, så hans klassekammerater er ikke lige om hjørnet. Men L går ikke uden for en dør fra fredag til fredag når vi har ham. Der er ingen at lege med siger han, selvom området er fyldt med børn. (også fætre/kusiner)
Han snakker grimt til os alle i huset og hører som regel aldrig efter før 5-6 gange. Hvis vi beder om noget, ignorer han det bare. Han er flere gang taget i at stjæle penge fra os og har stjålet slik fra brugsen. Han driller/mobber i skolen. Og lyver konstant om ALT. Han ønsker ikke at være hos os pga. G, men hans mor kan ikke magte at have ham mere tid. Hun er alene med dem begge, og ifølge hende er han endnu værre hos hende. Jeg er utrolig ked af at jeg nu er gået hen og blevet så mavesur på ham, men der er ikke andet end problemer fra han træder ind af døren. Når den er rigtig slem kan jeg tage mig selv i at tænke at jeg ikke ønsker at være der.
Jeg bliver tit rigtig sur på min mand, over at han bare føjer ham. L kan KUN sidder ved siden af sin far når vi spiser. Hvor jeg har det lidt sådan, at man sidder hvor der er plads. Jeg er så småt begyndt at isolere mig selv, og deltager ikke i opdragelsen af drengene. Og jeg kan se hvordan det bliver værre og værre. Det er i orden bare at gå i slik skabet om aftenen uden at spørge. Eller spise cornflakes om aftenen uden at spørge om lov. Man siger ikke tak for mad, man rejser sig bare og forlader bordet. Der er ingen pligter, hverken for M eller L.
Snakker jeg med min mand om det, siger han bare ”du er også altid så sur, måske du skulle prøve at være glad og snakke pænt til drengene”, men når jeg for 15 gang prøver at forklare en dreng på 7 eller 9 at det han gøre er forkert, og man bare får svaret nej det er ej. Bliver jeg sgu sur. Det kan ikke passe at en dreng på 7 eller 9 ikke kan acceptere, når jeg siger nej, uden en længere forklaring. Alle disse konflikter vi har med ham, resultere dermed også i at der er mindre glæder og tid til M og G. Det er jo ikke helt fair. Jeg kan også se hvor meget dårligt at L lære G. Ord som nar, bums, dumme lort, p..slikker er ofte hørt i vores hjem, både fra L og G. Jeg magter det ikke. Og når jeg prøver at fortælle, at det vil jeg overhovedet ikke høre. Kunne L lige så godt give mig fingeren. Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre for ikke at miste gejsten helt, hvis ikke allerede den er væk. L
Håber i kan hjælpe mig til at få det bedre hver anden uge!
Venlig hilsen
K
Renée's svar:
Kære K
Det lyder slet ikke rart, hverken at være voksen eller at være barn hjemme hos jer lige nu. Og du har da fuldstændig ret, det skal der laves om på – lige med det samme. Og hvor kan man begynde når man ønsker en forandring? Retorisk spørgsmål, for svaret er, at man ikke kan ændre andre – sådan er det bare, derfor er der kun et eneste sted at begynde hvis man ønsker en forandring, og det er med sig selv! Så det er faktisk det råd jeg vil give dig.
Du ønsker et andet klima i dit hjem, så må du gå forrest med faklen og være den der forsøger at skabe et godt klima. Du skriver, at du er en skrap tante, og jeg får lyst til at sige til dig, at hvis jeg var barn i en familie, hvor der boede en skrap tante der synes hun havde ret......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her