Jeg glemmer vores aftaler og frygter nu at miste venskabet til børnenes mor...

Hej Delebarn

Jeg er i den situation at jeg for 2 år siden blev skilt efter 10 år sammen med mine to pigers mor. Jeg har haft et godt forhold til deres mor. Pigerne er 4 og 8 og hverken deres mor eller jeg har haft nogen kæreste siden vi blev skilt. Når jeg siger at pigernes mor og jeg egentlig har et godt forhold, betyder det at vi har styr på det praktiske og faktisk er gode venner.

Problemet er at jeg til tider "glemmer" vores aftaler fordi jeg ikke har modet til at tage diskussionen. Jeg er den verbalt svage i vores forhold og prøver altid at "få tingene til at fungere" og når jeg ikke kan det, "flygter" jeg og "glemmer" aftalerne. Mine "glemte" aftaler har resulteret i at vi ikke længere spiser sammen om søndagen og at vi holder vores egne fødselsdage hver for sig, dog holder vi stadig pigernes fødselsdage og jul sammen.

Med det sagt har vi faktisk indtil nu haft det fint, og uden tvivl bedre end da vi var gift. Men for nylig har jeg mødt en pige som jeg har haft et perifert kendskab til via mit arbejde i over et år, men vi har kun været rigtige kærester i 1 måned.

Jeg er naturligvis meget glad men også splittet, da jeg frygter for hvad det vil betyde for pigernes mors og mit forhold. Jeg har fortalt pigernes mor, at jeg er begyndt at date en som jeg er glad for og det tog hun fint. Problemet er nu opstået for alvor da jeg i min store glæde, kom til at fortælle min store datter at jeg måske havde fået en kæreste - vi havde en aftale om ikke at fortælle børnene noget uden først at tale sammen som jeg "glemte" i min begejstring.

Jeg understregede at det ikke var sikkert og at der under ingen omstændigheder skulle flytte nogen ind og at hun nok ikke ville se hende før om noget tid.

Pigernes mor er nu meget frustreret over mine "glemte" aftaler og trækker sig i venskabet men vil stadig få det praktiske til at fungere. Og for at gøre forvirringen total fortalte hun mig i sin frustration, at hun var begyndt at kunne se en fremtid for os som familie igen - var det for at såre mig eller måske fordi realiteten af skilsmissen først for alvor gik op for hende nu da jeg har mødt en anden? Det skal siges, at det var hende som ønskede at blive skilt.

Nu er jeg helt på bar bund i forhold til hvordan jeg kommer videre. Jeg vil meget gerne have venskabet med pigernes mor til at fungere da jeg stadig betragter hende som min fortrolige, men ved også et det er tvivlsomt. Hvordan forholder jeg mig til at min store datter allerede ved noget og jo vil stille spørgsmål? Hvornår kan jeg præsentere min kæreste for pigerne? Hjælp - hvordan tackler jeg lige den her?

Mvh

Jesper

Kære Jesper

Det lyder som om du kunne trænge til at træde lidt i karakter i forhold til dig selv og hvordan du virkelig føler det. Det skriver jeg fordi, at det jeg hører er, at du ”glemmer” aftaler, fordi måske føler de aftaler bliver tromlet ned over hovedet på dig? Jeg ved ikke om det er rigtigt forstået, eller om du bare er den glemsomme type generelt, men det var sådan jeg forstod det da du skrev at du til tider glemmer aftaler, fordi - du ikke har modet til at tage diskussionen! Og hvis det er tilfældet, så tænker jeg altså det er langt bedre, at træde i karakter og.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her