Spørgsmål:
Hej Delebarn
Jeg skriver til jer, da jeg står i en situation, hvor jeg har en følelse af fuldstændig magtesløshed, og frustration, over kommunikationen mellem min eks-kæreste og jeg.
Jeg har en datter, som er 4 år gammel. Hun er et meget begavet barn, og muligvis indbegrebet af "trygheds-narkoman". Hun er en glad pige, som ofte passer sig selv, og tænker meget over tingene - til trods for hendes unge alder. Hun er enebarn, så hun får utrolig meget opmærksomhed, men er ikke opmærksomheds krævende. Hendes far og jeg gik fra hinanden, da hun var knap halvandet år, og vi deler hende 50/50. Det startede vi på for 2 år siden, da jeg skulle skifte arbejde, og derfor gik fra cirka 27 timer, til 37 timer - med skæve arbejdstider. Det fungerer super godt, og vi er gode til at hjælpe hinanden med at passe.
Dengang vi flyttede fra hinanden, var det uden smerte og uvenskab, da vi begge var meget enige om beslutningen. Gnisten var væk, og vi var mere venner end kærester. Trods bruddet, flyttede min datters far hjem til mig for en periode, da han stod i bolignød. Siden da, har han boet et par steder, men har nu bopæl tæt ved mig, hvilket er ret praktisk. Vi har siden bruddet haft et ualmindeligt tæt og godt forhold. Dels fordi vi var kærester længe og kender hinanden godt, og dels fordi vi begge havde svært ved at give slip. Siden bruddet, har vi være On/off et enkelte par gange (af meget kort varighed), og hár fundet ud af, at det ikke skal være os igen, til trods for vores gode venskab. Ingen af os har haft en "rigtig" kærester siden bruddet, da der har været et meget stærkt bånd imellem os, og en del jalousi. Emmas far har dog været tosset med en pige før, men hun droppede ham efter en kort periode. Til hans skuffelse.
Vi besluttede for nogle måneder siden, (som vi havde gjort før) at vi måtte stoppe med at ses så meget (ofte flere gange om ugen), sove sammen, tage på ferie sammen, spise sammen, holde helligdage med hinanden, og i det hele taget stoppe med at opfører os som kærester, da vi begge havde en drøm om, at finde en ny partner at dele livet med. Og så længe vi så hinanden så meget, ville der være klemte følelser involverede. Denne beslutning, har vist sig at være god for os begge, da der ikke længere er jalousi imellem os. Vi har måttet ofre vores gode venskab, og vores tætte kontakt, for at komme videre. Det var en svær beslutning, men én vi begge har haft brug for.
Vores datter har igennem sin opvækst oplevet, at have sin far boende hos mig, og også oplevet, i et par måneder, at have en tante og en moster boende. Det har ikke være nemt for hende, da hun knytter sig hurtigt til andre mennesker, og derfor har det været svært for hende at forstå, at personen pludselig ikke er en så stor del af vores liv. Vores datter far og jeg blev efter sidste gang enige om, at jeg ikke kan hjælpe/redde andre mennesker, på bekostning af vores datter.
Min datters far og jeg, har mange gange talt om "den dag", en af os fik en kæreste. Vi har talt om hvordan vi ønsker det skal blive alle parter imellem, og talt utrolig mange gange om, hvordan vi skal gøre med vores datter. Vi har altid været enige om, at det bedste for vores datter måtte være, at være "foruden" den nye kæreste 5-7 måneder. Årsagen hertil er, at en forelskelse en dag ender, og der finder man typisk ud af, om personen man er forelsket, også er personen man elsker, og ønsker at dele sit liv med. Dog har vi også være enige om, at man evt. kunne tage den nye partner hjem, for at møde vores datter, en enkel gang imellem, dog uden kysseri og overnatning. Så hun egentlig så den nye kæreste, som en ny ven af familien, og hun ville derfor ikke tage et evt. brud så hårdt.
Men... Nu har min datters far fundet en ny kæreste. Det var vores datter der fortalte mig det, hvilket undrede mig meget, for kun halvanden måned før, havde hendes far givet udtryk for, at der stadig var nogle følelser for mig, fra hans side. Jeg kontaktede derfor hendes far, og spurgte hvad dette betød. Han bekræftede at han havde fundet en, og at hun kun havde set vores datter én gang. Han havde ingen ide om, hvor hun havde kærester fra, for det havde de ikke fortalt hende. Jeg sagde til ham, at jeg var ked af at han ikke selv havde fortalt mig det, men at jeg var meget glad på hans vegne, og at jeg gerne ville møde hende en dag, ved lejlighed. Denne samtale fandt sted for cirka 7 dage siden, og så i går, så jeg, på internettet, at min datters bedsteforældre, på hendes fars side, havde været på besøg hjemme hos ham, sammen med vores datter, og hans nye kæreste. Det gjorde mig lidt ked af det, men endnu mere frustreret, da deres forhold, efter et forholdsvis nemt regnestykke, er max. 2 måneder gammelt (det har han også bekræftet), og jeg derfor synes, at det går ret stærkt, med at dele vores datter med hans nye kæreste. Jeg besluttede mig dog for at slå koldt vand i blodet, og ringede derfor i dag til ham, for at spørge ind til deres forhold.
Jeg spurgte min datters far, om hans kæreste sov hos ham. - Dette bekræftede han. Jeg spurgte derefter hvor vores datter sov, og han svarede dertil, at det gjorde hun på sit værelse (lidt underligt, for det gør hun normalt ikke, og hvis såfremt hun gør, kommer hun selv ind i løbet af natten). Jeg sagde til ham, at jeg syntes at det var underligt, at vores datter skulle ligge i samme seng, som hans kæreste, når det var så nyt, men han sagde endnu engang, at hun kun sover på sit værelse hos ham. Jeg sagde så til ham, at jeg synes det var hurtigt at han lod hans nye kæreste blive en del af vores datters liv, og fik i den sammenhæng bekræftet, at hans kæreste var hjemme hos ham igen i dag, og jeg blev heller ikke modsagt, da jeg så sagde "synes du ikke det er lidt voldsomt, at have din nye kæreste derhjemme, hele ugen med vores datter?". - Det syntes han ikke, og han bad mig stole på han beslutning. Jeg stoler bestemt på hans beslutninger og hans dømmekraft, og jeg er udmærket klar over, at denne pige ikke bare er Frk. Hvem som helst, dér ligger en dyb forelskelse de to imellem, og det under jeg ham inderligt.
Jeg bad ham huske på, hvad vi altid havde talt om mht. til nye kærester, og sagde, at jeg syntes at han skulle sætte sit eget behov, for at se hans kæreste, udover hvad det behov vores datters har. Dertil svarede han, at han vidste at hun var den rigtige pige for ham, og han vidste at de skulle være sammen længe. Han sagde at man hverken efter 1 måned, eller 7 måneder, kunne vide sig sikker på hinanden - derved underforstået, at det er ligegyldig om vores datter møder den nye pige nu, eller om nogle måneder. Det er jeg dybt uenig i, da forelskelse er en meget voldsom følelse, og du i virkeligheden først kan vide dig "sikker" når denne slutter. Det har været en holding vi har delt altid, men denne holdning er han tydeligvis ikke enig i længere. Jeg er overbevist om, at dette skyldes hans forelskelse, og store behov for at se denne pige. Jeg talte for totalt døve øre i dag, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal få ham til at forstå, at det er ham, der har et behov for at se hans kæreste, og ikke vores datter, og at det samtidig ikke er verdens undergang, ikke at ses i 7 dage, eller om ikke andet, være "rigtige kærester" overfor hinanden i 7 dage.
Jeg er så ked af det, og jeg føler mig så magtesløs. Jeg stoler på hendes far, og jeg kender ham så godt, at jeg ved at han, når han er forelsket, er super egoist. Det ved jeg, for da han var forelsket sidst, lod han også vores datter møde pigen, der dengang havde stjålet hans hjerte, og hans reagerede præcis som nu. Ligeglad, kold og nedladende og nærmest umulig at tale med. Sidst han var forelsket, og dengang blev droppet, mødte vores datter som skrevet før, også pigen, og hun kan stadig den dag i dag, finde på at spørge efter den anden piges søn. Kort efter bruddet, spurgte hun flere gange om, hvornår de to små kunne lege. Da min datters far var forelsket sidst, var han som også skrevet før, præcis som nu - altså "pludselig" uenige i "vores aftale om nye kærester". Dog skiftede han mening, og var igen enige i "vores aftale om nye kærester", efter at han var blevet droppet. Jeg ved, at han godt er klar over, at teorier og udtalelser fra kloge mennesker siger, at det han har gang i nu, ikke er i barnet tarv - men han er tydeligvis forblændet af sin forelskelse, så kan derfor ikke se udover han eget behov. Jeg håber at I har et godt råd til mig, for jeg er så ked af det. Og jeg håber samtidig at I kan skrive et svar, som jeg måske kan dele med hendes far, hvis såfremt det kunne være en idé, for at få noget igennem til ham. Jeg er lige oprettet som medlem, og jeg håber derfor at i stadigvæk vil svare mig, selvom jeg ikke har betalt for mit abonnement endnu. Hvis det ikke er normal procedurer, vil jeg virkelig gerne betale forud, for jeg mangler svar!
På forhånd mange tak!
Venlig hilsen
Den magtesløse
Renée's svar:
Kære Magtesløse
Jeg kan høre du har nogle helt bestemte ideer i forhold til hvordan man gør som skilte forældre når der kommer en ny kæreste på banen. Jeg tænker også det er rigtig fint at prøve at aftale et tidsperspektiv på hvor hurtigt man introducerer en ny kæreste og hvor mange kærester ens børn i det hele taget behøver møde.
Jeg synes det er at tage hensyn til barnet og sætte barnet over ens egne behov, hvilket jeg tænker er nødvendigt i disse for familien så urolige tider. Men forelskelse er virkelig en svær størrelse at ”lovgive” om, og de aftaler man har, kan hurtigt blive glemt i rusen, og det er nok det du mærker i forhold til din eks lige nu.
Da jeg læste dit brev, læste jeg en stor frustration fra dig, fordi han ikke holder jeres aftaler, men faktisk læste jeg ikke noget om at jeres datter ikke er ok? Hun virker ......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her