JEG ER RYSTET OVER STATSFORVALTNINGENS AFGØRELSER !

Hej,

Da min søn var halvandet år, flyttede hans far fra os og vores 3-værelses ejerlejlighed. Min søn blev boende hos mig men var sammen med sin far (der i starten flyttede en del rundt fra fremlejede værelser til fremlejede lejligheder) torsdag eftermiddag til lørdag eftermiddag hver uge. Efter et års tid flyttede min ex ind i kælderen i sine forældres hus, hvor han boede i et værelse indtil for nyligt (ca. 4 år). Nu bor han i en fremlejet lejlighed med stue og et lille kammer. Altsammen i en radius af ca. 6 km.

Vi har fælles forældremyndighed.

Jeg overtog et års tid efter bruddet vores fælles ejerlejlighed, for at bevare en vis stabilitet for min søn. Selvom det var lige på kanten af, hvad jeg kunne klare økonomisk. Jeg fik en advokat til at hjælpe med det praktiske vedr. lejlighed og en sommerhusgrund, og min ex var med til møde hos hende, hvor vi også aftalte at få fastsat børnebidraget til normalbidraget + 150 % . Min ex´ indtægt på det tidspunkt berettigede til normalbidraget + 100 %, men han gik med til at betale ekstra 50% fordi vores søn gik i en privat børnehave. Han skrev under på dette på ansøgningen til statsforvaltningen om fastsættelse af børnebidrag. Statsforvaltningen fastsatte bidraget til normalbidraget + 150 %.

4 år efter bruddet flyttede jeg sidste sommer fra Hovedstadsområdet til Skanderborg (280km), for at flytte sammen med min nye kæreste. 5 måneder inden flytningen fortalte jeg min ex, at jeg ville flytte til Skanderborg, og jeg gerne ville have min søn med, og jeg gerne ville have vores søn skulle gå i Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg. Min ex accepterede dette, selvom han var bange for, at han ikke ville komme til at se sin søn ret meget. Jeg forsikrede, at jeg ønskede de skulle se hinanden så meget som muligt, og at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at det blev muligt.

Min søn startede i børnehaveklasse en måned efter flytningen. I starten var han hos sin far i 3 ud af 4 weekender, men det blev for meget – både for min kæreste og jeg og for min søn. Jeg og min nye kæreste har gjort hvad vi kunne, for at min ex kunne se sin søn mest muligt. Vi har ofte arrangeret os, så vi kunne stå for mere end halvdelen af transporten i forbindelse med samværet mellem far/søn. Det var bare aldrig godt nok for min ex, der savnede sin søn. Vi har nu en fast aftale hver anden weekend, selvom det er meget besværligt for mig, da jeg har meget skiftende arbejdstider og –steder. Jeg rejser meget pga arbejde og får hjælp af min kæreste og min far til at bringe min søn til/fra Odense, (hvor min ex og jeg har aftalt at mødes) når jeg ikke selv har mulighed for at komme på det aftalte tidspunkt.

Mit første spørgsmål : Hvilke rettigheder havde jeg i forbindelse med flytningen ? Min ex siger, at han kun gik med til det, fordi jeg lovede at gøre alt, hvad jeg kunne, for at min søn fortsat skulle se sin far. (Hvilket jeg også mener, at jeg gør). Kunne han forhindre mig i at flytte 280 km væk med mit barn ?

Mit andet spørgsmål : Skal jeg straffes økonomisk, fordi jeg er flyttet ?

Min ex skrev 4 måneder efter min flytning en mail, hvor han meddelte, at han ville sætte børnebidraget ned fra 2500,- til 2000,- fordi han ikke længere tjener så meget. (Han valgte for nogle år siden at sige sit godt betalte job op og arbejde freelance).

Jeg skrev tilbage, at det fandt jeg ikke rimeligt, da jeg jo stadig har de samme ekstraudgifter til vores barns privatskole, på 3000,- pr.md. Han svarede ikke men satte beløbet ned til de 2000,-

Jeg fik kommunen til at inddrive de manglende 500,- + 200,- for de måneder beløbet ikke var blevet reguleret op til 2700,- (statsforv. nuværende takster), hvilket han blev rasende over. Han søgte derefter Statsforvaltningen om nedsættelse af bidraget til det lavest mulige + at jeg skal betale samtlige transportudgifter i forbindelse med far/søn samværet hver anden weekend.(Transportudgifterne havde vi tidligere delt ligeligt) Han fik medhold i begger sager og betaler nu 1.193,- i bidrag i henhold til hans nuværende indkomst og ingenting til transport i forb. med samværet. Han ligger lige på grænsen til at skulle betale forhøjet bidrag og tjener stadig ca. 100.000,-  mere om året end jeg gør.

Jeg sidder tilbage med udgifter på ca.6000,- om måneden til privatskole og almindelig forplejning + 3000,- i transportomkostninger.

Jeg har altså nu pludselig 3000,- mindre om måneden. Facit er, at jeg ikke får én krone af min søns far, faktisk koster det mig 300,- pr.md. , da hans del af transportudgifterne, som jeg nu også skal dække, overstiger hans børnebidrag.

JEG ER RYSTET OVER STATSFORVALTNINGENS AFGØRELSER !

I sidste ende bliver det jo min nye kæreste, der kommer til at betale, hvis min søn skal blive gående i den skole, som vi er superglade for. Det er da fuldstændigt urimeligt ! Eller skal vi flytte fra det hus vi købte sidste sommer, så jeg har råd til at betale 3000,- ekstra om måneden for min søn ??

Statsforvaltningen har ikke taget hensyn til min indkomst, der ligger på omkring 250.000,- årligt, eller at min ex og jeg i fællesskab har haft vores søn skrevet op på privatskole siden 2006, inden bruddet. Eller at min ex har betalt til vores søns skole siden sidste sommer, hvor vores søn startede i børnehaveklasse. Min ex og jeg har talt om skolevalg både før og efter flytningen, og han har overfor mig accepteret valget af skole.(Jeg ved min ex er glad for vores søns skole og ikke ønsker han skal gå i folkeskole) Men statsforvaltningen har så vidt jeg ved ikke spurgt min ex om dette, kun krævet beviser for accepten af mig.

Mine beviser er åbenbart ikke gode nok. Jeg har breve fra to Rudolf Steiner Skoler på Sjælland, hvor vores søn har været skrevet op. Det ene stilet til min ex´ og jeg før han flyttede, det andet efter han flyttede, der fortæller, at vores søn var optaget på skolen. Min ex og jeg var sammen til flere optagelsessamtaler på denne privatskole, inden jeg flyttede.

Afgørelsen om transporten kom efter bidragssagen, og jeg gjorde statsforvaltningen opmærksom på den første afgørelse, inden de traf afgørelse om transporten.

Vil jeg få noget ud af at anke sagerne ???

Et sidste spørgsmål : Min nye kæreste talte igår med min ex om sagen i telefonen, og min ex antyder, at han måske vil betale noget mere i børnebidrag. Men samtidig bruger han det lidt som afpresning i forhold til aftaler om samvær i ferier. Jeg har ikke kunnet lave en aftale med min ex om ferierne endnu, har forslået at vi deler dem ligeligt, og at min ex har en uge mere i sommerferien end jeg med vores søn. Men det vil han ikke gå med til. Som udgangspunkt ville han have sin søn i alle ferier ! Hvis jeg skal have flere børnepenge, vil han have vores søn i de fleste ferier.....

Indtil nu har han haft sin søn i efterårsferien, juleferien ( ikke juleaften), vinterferien og første halvdel af påskeferien, fordi jeg har villet være imødekommende. Men min søn har også brug for at holde ferie med mig, mærker jeg. Dette har jeg også skrevet til min ex.  Jeg havde sagt, at jeg gerne ville have min søn i hele påskeferien, men det ville min ex ikke acceptere. Det er jo mig der er flyttet, så jeg må tage konsekvenserne, siger han. Min ex mener heller ikke vi behøver at lave en fast aftale om ferierne, men at vi kan aftale fra gang til gang. Jeg ønsker bestemt en fast aftale, så vi ikke skal diskutere det år efter år, og så jeg ikke skal være i lommen på min ex.

Hvordan står jeg juridisk, og hvad skal jeg gøre for at få en fast aftale om feriesamvær? Jeg stoler desværre ikke længere på, at jeg selv kan tale min sag overfor statsforvaltningen. Har jeg brug for juridisk bistand til en evt. ankesag ?

Med venlig hilsen

Rystet Mor til en dejlig dreng på 6 år

Kære "Rystet mor"

Sikke meget du har været igennem.

Det koster ikke noget, så prøv at .....

Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her