Jeg er i bund og grund pisse bange for, at hun skal flytte hjem til ham og jeg mister hende

Hej Renee

Min eksmand og jeg har været skilt i 10 år. Vi har 2 piger på hhv 12 og 14 år. Den ældste på 14 år, bor fast hos mig og har gjort det i 1½ år. Forinden var hun i en 7/7 ordning sammen med sin søster. Men pga problemer med deres far og hans ”nye” familie flyttede Emilie hjem til mig. Den yngste datter på 12 år har været lige så ulykkelig som sin søster i samme periode som storesøster. Hun råbte og skreg om hjælp og bad sin far om lov til at flytte hjem til mig 2 gange, men han nægtede.

I dag, efter Emilie ikke er der mere, har hun fået det meget bedre og glæder sig til at komme hjem hos sin far efter 1 uge hos mig. Men hun har givet udtryk for sin utryghed om jeg mon har fået et bedre forhold til Emilie efter hun er flyttet hjem til mig. Det er hun bange for. Hun syntes, jeg skælder meget ud på hende og hun føler sig meget forurettet.Jeg derimod føler Matilde har trukket sig væk fra mig. Hun har sat ord på, at hun har travlt med at komme hjem til sin far på skiftedagen, så vores før så hyggelige eftermiddag er nu afløst af hendes rastløshed og min misundelse/ked af det. Jeg er i bund og grund pisse bange for at hun skal flytte hjem til ham/miste hende. Baggrunden herfor er også, at han lovet hende en del ting som hun til dels har fået. At han giver hende lov til alt det hendes søster ikke fik lov til da hun boede derhjemme. Ja jeg skælder ud. Ikke mere på hende end på storesøster. Jeg er meget afklaret med hvad jeg accepterer og står model til. Men engang imellem smutter det også for mig. Jeg er gået i en tidlig overgangsalder og har en del humør svingninger hvor jeg enten er meget vred eller i tude humør.

Matilde er en pige, der siger hvad hun tænker og ikke er bleg for at svare igen. Og det trigger mig en gang imellem. Indimellem gør hun noget andet end det vi har aftalt og så bliver jeg vred. Jeg har altid talt en del med mine børn og forsøgt mig af den pædagogiske vej. Jeg har lavet aftaler med Matilde som vi begge kunne accepterer. Men hvad skal der være af konsekvenser når hun gang på gang ikke overholder vores aftaler? Men hvordan takler jeg hende mest konstruktivt?

Skal lige tilføje: Normalt er Matilde en meget glad pige, der er velfungerende i alt og vellidt af alle. Kun ros fra skolens side. Herhjemme ligeledes. Hun er hjælpsom, omsorgsfuld, generøs og kærlig. Men de perioder der er negative fylder meget hos mig. Senest sov jeg ikke om natten. Havde det afsindigt dårligt hele næste dag og var dybt ulykkelig da jeg sendte hende hjem til hendes far. Hvordan håndtere jeg det?

Med venlig hilsen og på forhånd tak

Kære H

Det du beskriver som jeg hører det, er at du har nogle problemer med din yngste datter, som bor hos dig halvdelen af tiden, det vil sige I en 7/7 ordning mellem dig og din eksmand. Det synes at være et komplekst problemfelt du beskriver for der er flere komponenter I det. Der er skilsmissen, en ny familie hos far, splittelsen fra søsteren, den deleordning I har valgt som din datter ikke var glad for for halvanden år siden, og nu også dine egne personlige problemer I forhold til en tidlig overgangsalder og dertil hørende humørsvingninger/tudeture/vrede, og sidst men ikke mindst er der en pige på vej til at blive teenager. Alt det jeg her har ridset op er hver for sig, I sig selv noget der kan være svært for en pige på 12 år, så hvordan må det ikke være, når det hele måske fylder på én gang? Lad os tage én ting af gangen.

I forhold til den deleordning din datter har lige nu, så vil jeg sige generelt om deleordninger at de bør være

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her