Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg blev skilt for at slippe ud af det helvede, nu sidder jeg i det til halsen, mere end nogensinde før.


Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Min mand og jeg er separeret, og jeg flyttede pr. 1.1.2012 til en lejet bolig.

Vi blev enige om, at børnene har bopæl hos ham, men at de skulle bo ca. lige meget hvert sted.

Vi betaler ikke børnebidrag, i Statsforvaltningen mente man ikke, at det var relevant med vores indtægter, dog tjener han ca. en fjerdedel mere end mig.

Tanken var, at vores tre børn skulle være lige meget hos hver af os. De konkrete dage skulle vi aftale hen ad vejen, da vi begge har skiftende arbejdstider.

Han er fastansat i det offentlige, jeg er selvstændig. Jeg arbejder dels hjemme, dels tager jeg ud og arbejder.

I løbet af en måned har jeg ca. 7 rejsedage, fordelt på 2 rejser á 3 til 4 hverdage. Jeg har ikke mulighed for at komme hjem i de dage. Resten af måneden arbejder jeg hjemmefra. 75-80 % af min indtægt kommer fra rejserne. Det arbejde, jeg laver hjemme, udfører jeg som en sikkerhed, hvis jeg på et tidspunkt helst vil være fri for rejser. Hvis jeg kun skulle leve af hjemmearbejdet, ville det medføre et betragteligt indtægtstab, selv om jeg var nok så flittig.

Mine rejsedage fastlægges for 80 % vedkommende én gang om året i oktober og omfatter da hele det følgende kalenderår. Det sker, at jeg får tilbudt rejsearbejde med seks ugers varsel, men det takker jeg kun ja til, hvis det passer ind. Jeg har frabedt mig at få tilbud med kortere varsel. At der planlægges i så god tid betyder også, at det er meget lidt velset at springe fra, medmindre man selv er syg eller nogen i ens familie er alvorligt syg.

Der er i nogle perioder mere behov for mig og mine kolleger end andre. Vi har også hver især vores specifikke kompetenceprofil. Det er altså ikke uden videre muligt at bytte indbyrdes. Man bestemmer selv, hvilke uger man står til rådighed, men man kan ikke være sikker på, at det lige er de uger, der er arbejde. Det meste arbejde ligger koncentreret i bestemte uger midt på foråret og midt på efteråret.  Derfor er det almindeligt at lade arbejdsgiveren komme med sit udspil, som også er på rigeligt langt sigt.

Jeg arbejder aldrig i weekenderne.

Min exmands arbejdstider er også skiftende. Han har ca. to overnatninger på sit arbejde om måneden, heraf ca. den ene gang i en weekend. Generelt arbejder han dog på hverdage fra 8-16. Og da arbejdet på hans arbejdsplads ikke er sæsonpræget, kan han altid bytte til andre dage – i sidste ende i weekenderne, hvor der altid er nogen der gerne vil have fri.

Det har i vores 8 års ægteskab været sådan, at min mand passede børnene, når jeg var ude at rejse. Når jeg var hjemme, var det derimod mig der havde ansvaret for alt med hjem og børn. Rodet hobede sig op i løbet af de dage, jeg ikke var hjemme. Når jeg tog i dørhåndtaget til hoveddøren, måtte jeg altid lige tage en dyb indånding, for indenfor ventede der som regel et ubeskriveligt kaos. Men også rod i form af ubetalte girokort, manglende respons på henvendelser fra børnenes institutioner m.v. Over flere år udviklede jeg fysiske stresssymptomer, jeg følte aldrig, jeg kunne disponere over min tid, og der lå altid en anklage i luften om, at jeg svigtede mit hjem og mine børn.

Jeg blev skilt for at slippe ud af det helvede – og nu sidder jeg i det til halsen, mere end nogensinde før.

I praksis tegner der sig det mønster i fordelingen af børnene, at de er hos mig alle de dage, jeg ikke er ude at rejse, hvilket vil sige ca. 20 hele dage om måneden. Jeg elsker at være sammen med dem, så det er ikke problemet. Økonomisk bliver jeg ikke kompenseret for det. Det er ikke noget problem som sådan, jeg kan sagtens klare mig, men jeg finder det ikke rimeligt.

Det værste er dog, at min mand ikke er til at træffe aftaler med.

Et par eksempler: En hverdagsaften ringer han til mig sent og siger, at den ene skal til tandlæge næste morgen. Fredag aften kl. 23 får jeg at vide, at der er et sportsarrangement næste dag, og hvis begge de store børn skal deltage, skal jeg sørge for at køre den ene, så hun er der fra morgenstunden, for den anden skal først være der senere. Programmet har ligget fast i længere tid, men han har glemt at give mig besked. En tidlig morgen skriver han en sms om, at der samme eftermiddag er fødselsdagsfest i den ældstes klasse, og der skal for resten også købes en gave. Som bopælsforælder får han tilsendt informationer fra skole m.v., men han glemmer at åbne brevene og informere mig i tide. Så får jeg det at vide dagen før eller samme dag, og jeg må haste afsted og lappe huller og slukke brande.

Jeg kan ikke planlægge hverken på kort eller langt sigt. Vi har fordelt ugerne i sommerferien, men så fortæller han mig pr. sms, da jeg sidder med fingeren på "Bestil"-knappen, at han forresten først kommer hjem fra ferie med dem tre dage inde i "min" første uge. Jeg troede, jeg kunne tage på et internatskursus nogle dage i eftersommeren, hvor jeg ikke skal rejse, men der synes han netop jeg skal have børnene, fordi jeg helt sikkert er hjemme osv.

Jeg må dog lade ham, at han hidtil har taget børnene hver gang, jeg er rejst på arbejde.

Jeg kan ikke holde den manglende respekt for min tid ud. Det giver mig dårlige nerver. Jeg bliver sur – og dermed opstår det problem, som jeg vil spørge om:

Han bruger det i konfliktsituationer om planlægning som en latent trussel, at ”så er der krig”, ”så vil han have en opdeling i lige og ulige uger”, ”så vil han gå til myndighederne, som vil tvinge mig til at blive hjemme”, og ”så er det slut med at trille med rullekuffert, mens andre mennesker arbejder”.

Han truer mig på mit levebrød! Jeg har nu lavet det samme i så mange år, og det er så specialiseret, at jeg ikke bare går ud og finder et andet job. Og jeg elsker faktisk mit arbejde. Samtidig er jeg fleksibel, veloplagt og nærværende de 23 dage i måneden, hvor jeg er hjemme. Børnene trives.

Mit spørgsmål er: vil Statsforvaltningen i konflikt om fordeling af samvær kunne se det rimelige i at tage udgangspunkt i min meget langsigtede arbejdskalender? Eller vil man altid fastlægge regler som 7/7 eller andre faste fordelingstal? Og hvis jeg står til at miste en stor del af min indtægt – kan jeg så bede min exmand om at kompensere det tab, hvis det opstår pga hans manglende vilje til at tage hensyn til mine arbejdstider?

--



Hanne's svar:

Kære dig

Jeg synes at du er i en meget svær situation bl.a. fordi han jo har bopælen og blander man S.F. ind i det vil en samværsforældre aldrig få mere end.....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook