Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg blev presset ind i en samværsordning, der er mig meget imod - Hvad gør jeg?


Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebarn.dk,

Har en lidt grim fortælling, men ved ikke hvem ellers jeg skal spørge til råds, da har ikke særlig god erfaring med statsamt og har bestemt ikke råd til advokathjælp...

Ved ikke helt hvem jeg skriver til, men det må så være advokaten eller/og børnesagskyndig? Har en dejlig datter på knap 10 måneder og siden graviditets ca10 uge har været alene (det er nok lidt vigtigt at få lidt bagrundshistorie også). Min datters far, som er snart min exmand, bad mig at flytte og fjerne graviditeten, da han ikke ville være en del af det selvom hun er et planlagt barn. Har gået helt alene igennem hele graviditeten, men da min datter blev født ville han pludselig alligevel have en del af hende og helst halvdelen, dvs. en

7/7 ordning som jeg forstår er hans forældres ide og som jeg er kategorisk imod pga min egen livserfaring og farens psykotiske adfærd.

Da vi har boet sammen på det tidspunkt hvor jeg blev gravid, har vi fælles forældremyndighed. De første 3 måneder hans besøg var meget

haotiske- fra 2-3 gange om ugen til 1 gang om måneden. Til sidst, da han udeblev 2 gange hvor vi sad og ventede, bad jeg ham om at vi laver en skriftlig aftale som vi begge underskrev. Efterfølgende blev han vred og, da jeg bed om hjælp fra Statsamt, fik jeg at vide at han havde allerede søgt om fastsattelse af samvær for noget tid siden... 

Det var så også meget fint med mig, men, da jeg ankom til mødet (alene, da syntes at skal tage hensyn til min ex) viste det sig at han havde en advokat med. Til mødet blev jeg presset til nogle samværsordninger som jeg var meget imod. Til sidst endte det med at vi blev enige om tre dage om ugen af 1 times varighed hjemme hos os. Det fungerede de første ca. 2 uger og så blev hans besøg længere, da jeg fik tid til at ordne de praktiske som ellers var svært med en baby og et studie. Har i det hele taget været for flink og imødekommende, da selv er vokset op uden min rigtige far, men det har vist sig til at være en fejl.

Problemet er nu at vi har aftalt at ændre samvær til lidt flere officielle timer og 2 gange om ugen.  Men i dag, da jeg bad ham om at ikke sove i min seng (som er ved siden af min datters), og bad ham om at skrive under skilsmissedokumenter, blev han rasende og vi endte med at have en skænderi. Skulle have været lidt klogere, men det var jeg så ikke. Da skænderiet gik ingen veje, bad jeg ham om at gå eftersom den officielle time og mere var gået, men han syntes at han havde krav på mere selvom min datter sov og han havde allerede fået mere end den time han skulle have. Det endte i at han sagde at han har lyst til at slå mig og hvis jeg rørte ham bare med et finger så fik jeg det. Han blev ved at provokere mig verbalt og ville ikke gå. Så grimt som det er så faldt jeg for hans provokation og prøvede at skube ham ud til gangen som lykkedes til sidst, selvom han stadig ville ikke gå. Og her sagde han at nu vil han melde mig til politiet for vold og: ”så kommer de og tager din baby væk fra dig”. Fint nok, jeg har jo skubbet den stakkels mand.  Også, da på vej ud ad døren stod han midt i døråbningen og råbte alt muligt, blev jeg nød til at skubbe til ham en gang til for at lukke døren.  Der må også siges at havde selv hævet stemmen i forløbet.

De spørgsmål jeg har er- hvad gør jeg udover at tage kontakt til Statsamt så det hele kommer på skrift (medmindre han alligevel skriver under vores mundlige aftale)? Og hvad gør jeg når han ikke vil gå? Vil ikke stå i den samme situation igen, da det er meget stressende og slet ikke godt for min datter at se sine forældre skandes og mor græde. Selvom hun er så lille som hun er, forstår hun jo mere end vi tror. Og hun er ikke endnu klar til at være alene sammen med ham i mere end 3- 4 timer  (hun har også lige startet i vuggestue). Men, da vi bor ca 30-40 min fra hinanden , så ville jo det meste af tid gå til transport og efter dagens forløb vil ikke have at han er alene hjemme hos os, er faktisk lidt bange for hans psykotiske adfærd, da ved ikke hvad jeg kan forvente af ham. Der må dog siges at indtil nu har han været fin nok til at være sammen med min datter, men så var han jo også meget fin indtil han ud af det blå bad om skilsmisse og abort. 

Håber i kan hjælpe med lidt råd, føler mig meget udsat og alene lige nu. På forhånd, tak!

I håbet at denne fortælling ikke udvikler sig til noget mere grimt..



Hanne's svar:

Kære dig

Det er en slem start du har haft med barnets far. Jeg hæfter mig dog ved. at han er fin nok når han er sammen med jeres datter.

Jeg vil råde dig til at skrive til S.F. og anmode om at faderens samvær med fællesbarnet (hendes navn) flyttes fra.....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook