Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

  I tvivl om samværdsordning for det yngste af 3 børn

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebarn.dk

Min eksmand og jeg taler godt og fornuftigt sammen omkring børnene og hvordan vi får tingene til at fungere praktisk. Vi har tre børn sammen på hhv. 10, 7 og 2 år. Vi har siden juni sidste år kørt en ordning med 7-7 med de store og 10-4 med den lille (10 hos mig), og det har fungeret godt. Fra december til marts har det hele været kaotisk og ikke i en helt fast rytme pga solgt hus, periode uden hus og derpå følgende indflytning i nyt hus for mit vedkommende. I den periode har den lille i høj grad fulgt sine storebrødre, og rytmen har varieret. Det er gået ok, og han er glad for at være hos os begge.

Nu er det hele ved at falde lidt til ro, og vi er faldet tilbage i den gamle rytme med 7-7 for de store og 10-4 for den lille. Men i mellemtiden er der sket så meget med den lille - han snakker meget og godt, og man kan føre en samtale med ham, hvor han forstår rigtig meget. Og han kan altså ikke længere forstå, hvorfor han skal være alene hos mig i nogle dage. Han spørger konstant efter de store, og hvis de store har været lidt hos mig fordi faren kommer lidt senere hjem fra arbejde, så bliver han hjerteskærende ulykkelig, når de bliver hentet og tager af sted uden ham. Helt utrøstelig. Med det resultat, at nu spørger han hele tiden, om alle tre børn skal af sted, og hvis han ser mig når han er hos sin far gemmer han sig væk og vil have at jeg skal gå - fordi han er bange for at jeg tager ham med. Jeg skal lige understrege, at han er glad for at være hos mig normalt, så det er ikke fordi han ikke vil være sammen med mig.

Det gør meget ondt at blive afvist på den måde, men jeg ved jo godt, at det er hans eneste måde at fortælle, at han gerne vil være sammen med sine storebrødre. Og de er jo også de eneste faste personer i hans liv, nu hvor vi er blevet skilt. Lige nu har vi aftalt, at vi lader ham følge de store børn i en periode for at se hvordan det går. Det vil forhåbentlig også gøre, at jeg får lidt mere overskud til at være der for dem alle tre løbende (låne dem enkeltvis når de er hos deres far osv.). Men jeg er så meget i tvivl om vi skader ham på den måde - kan tilknytningen til de storesøskende og ligeligt hos mig og hans far godt give ham den ballast han har brug for resten af sit liv?

Jeg ved godt, at det er vanskeligt at rådgive om det uden at have set ham. Men han er en ret robust dreng, som er god til at sige til og fra. Han er omsorgsfuld og kærlig, har humor, og efterligner sine storesøskende konstant. Og lærer dermed rigtig meget hele tiden.

Jeg håber, at I kan give mig tryghed for, at det er ok at vi har valgt denne model.

Mange hilsner fra den udfordrede mor

Hanne's svar:

Kære ”Udfordrede mor”

Hvis jeres lille er meget sammen med sine store søskende bliver han som du siger forvirrede og kan blive ulykkelig når de er væk. Og jo særlig i en opbrudsperiode som tager tid at komme sig over. Selvom jeg tror det kan være svært for en to årige med 7/7 så har han sine søskende at holde sig til - hvilket både er godt og skidt ...........





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc